Umenneskeligt!

 
Posted by Picasa

Med dette hjerteskærende billede af den “store tomhed” en illustration af firmaets aktuelle travlhed. For det turde jo være en indlysende aksiomatisk sandhed (vel netop en del af det, der gør det aksiomatisk), at vi straks vi havde tid ville have monteret de ventede JBL-enheder i disse fine og færdige boxe. Det har vi så tydeligvis ikke haft, og alle anklager om mulig billedmanipulation må straks manes i jorden. Billedet er ganske ny-taget.
Ja, her op til fruens og datterens vinterferie har vi faktisk så travlt, at vi bliver nødt til at kasse os over de sidste leveringer af pakkenelliker og andre billæs, som vi kan nå i dag. Der naturligvis er sidste åbningsdag en lang række steder. Måske vi får tid til at “kloge os” lidt senere om vigtige ting. Som for eksempel den åbenbart skæbnesvangre symbolværdi i, at den vistnok ganske succesfulde danske sanglærke Tina Dickow vist er på vej til at slå sig ned i USA mere eller mindre permanent. Sådanne “musikalske lykkeriddere” har jo naturligvis som afrikanske blodnæbs-væverfugle: De tager det, de kan få dér, hvor de bedst kan få det og derefter går det så bare videre. Ud over stepperne (for fuglenes vedkommende) og ellers vist bare med flyveren. Der er bare mere end anvendelsen af vinger til fælles i disse eviggyldige vandringer mod bedre tider og steder.

Det er der naturligvis ikke noget galt i og da absolut kun allermindst i dette tilfælde. Dickow er ellers helt lokal barnefødt i vores ny-annammede bydel her, men alligevel er der nu som om der mangler noget. Om det er Dickows ellers ihærdigt forfulgte og ganske overordentligt veludviklede og stræbsomme talent, eller blot denne tiltagende affældige skribent, som der er noget galt med, er ikke til at sige. Hendes musik har simpelthen aldrig rørt mig blot det allermindste, alt har forekommet fuldstændigt kalkuleret og aldeles ligegyldigt. Måske det oprindelige management-begreb “Peter-Princippet er trådt i kraft her. Princippet siger som engang eller 2 tidligere nævnt, at en person (eller karriere måske?) kan og vil blive forfremmet/fremmet til grænsen for inkompetencen. Hvorefter der så til gengæld ikke sker mere i hverken det ene eller andet. Er det dette princip, som har ramt Dickow, først i Danmark, så i London og nu i Danmark igen, vi tror det! Vilje er aldrig fuldstændigt en fuldgyldig erstatning for virkeligt at have noget på hjerte. Et eller andet bare lige lidt!

Ja, man kommer uvægerligt til at tænke på en anden særdeles lokal sanglærke/kropdue, den mindst ligeså fremfarende- og -busende Jette Torp. Der er kommet forbløffende langt med sin totalt gennemførte mangel på nogen væsentlighed eller overbevisning eller mindste spor af nogensomhelst kunstnerisk ægthed. En fornuftig sangstemme er jo aldrig helt nok til at skjule, at man intet fornuftigt eller nødvendigt har at udtrykke med den. I den retning ligner hun Dickow, men måske Dickow er lige knapt i samme kaliber. Det hjælper nok osse noget, at den yngre model her er en hel del pænere. Man er vel blot en simpel mand men dog alligevel ikke simpel nok til nogensinde at høre et Dickow-nummer til ende.

Nå, ingen musik er jo helt håbløs. Selv disse sanglærker skærper jo éns motoriske og hukommelsesmæssige færdigheder. Hukommelsesmæssigt, fordi man altid tvinges til at kunne huske hvor man til enhver tid har lagt fjernbetjeningen og motorisk, fordi man trods stadige øvelser i denne første disciplin alligevel glemmer det af og til. Hvorefter den eneste effektive recept er skyndsomst at finde volumenknappen. Sig så ikke, at der ikke er noget positivt at sige om al musik. Musik kan tydeligvis tjene mange formål.

14 meninger om “Umenneskeligt!”

  1. Den små Dickow svinger overraskende vellykket ved live-optrædender. Men hendes musik er lidt som Bryan Adams. Det minder om noget der er lavet efter en EU-norm.

  2. Jeg var ude og køre med min kammerat engang og en eller anden radiostation leverede baggrundsstøj. Disc jockey'en (hedder det stadig det nu hvor alt er digitaliseret og ligger på en harddisk?) knevrede derudaf, vi skulle tilbage til de go'e gamle 80'ere, vi skulle et trip down memory lane, vi skulle høre et eller andet Duran Duran nummer og svadaen blev rundet af med et begejstret "Kan du huske hvad du lavede første gang du hørte nummeret her?" – hvortil min kammerat tørt svarede "Ja, jeg slukkede" og slukkede.

  3. Har glemt eller ikke fået info om i hvilket påtænkt system de baskasser skal ind i. Er de til en civiliceret udgave af biosystemet? Ciciliseret menes her alene på designsiden.
    Måske man kan få noget klæbende vinyl med indprentet træmønster, så de sorte røvballer kan matche bundkassernes trælook? Eller er det at tage maskuliniteten af dem?

  4. Måske der i fruens kommende vinterferie-fravær kan blive tale om at få dem omlakeret til den nordiske lidt lyserødere hudfarve det må vi lige se lidt på. Ellers er projektet her, at mere af det samme er endnu bedre. De er med helt identiske komponenter og mål ift de sorte

  5. Med stuens andre farver i hu, vil jeg anbefale en lys mokkafarve (som ubrændte bønner) til de store baller og en mørk mokka til de små diskantballer.
    Hvis det er for slemt at matche farver på den måde, så gå i terracotta nuancer, som har mere rød, orange og gul med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.