Når kærligheden er væk…

 

..så må man som mand tage passende forholdsregler for at afhjælpe savnet. Kone og datter er i denne tid på fortjent ferie i syd-Spanien. Fortjent, forsåvidt min kone i dagligdagen konfronteres konstant med disse næsten Påskeø-agtige kolossalskulpturer, ikke underligt hun kan komme til at lide af akut rejselyst. I hendes fravær bliver det så altsammen blot værre. Eller bedre, afhængigt af den fotografiske vinkel eller de involverede drømme.

Denne weekend er så hovedsageligt gået med at samle den afbildede højttaler i forgrunden. Nr. 2 er så også klar og det er faktisk lidt af en præstation. Især fordi højttalerne var helt klare til montering var det noget af en præstation at være så lang tid om det. Måske er mine kvalifikationer ringe og måske er der tale om at strække nydelsen, begge muligheder er ganske legio. Under alle omstændigheder er det ganske svært at fiksere teenuts i topkvalitetskrydsfiner som her grænsende til det reelt umulige. Det gør naturligvis blot egen-begejstringen så meget større.

Om de spiller bedre er svært at sige, især fordi de 2 sæt står helt vildt meget i vejen for hinanden. det betyder så, at ihvertfald det første oprindelige sæt spiller DÅRLIGERE, mens det nye sæt så slet ikke spiller overhovedet. Nå, det er trods alt heller ikke lyden, det drejer sig om primært. Højst sekundært men det er vel heller ikke så dårligt for så sekundært sæt, som det vel må være, når det nu er nummer 2.

Ellers vil vi tage den lidt med ro i denne sædvanligvis rolige uge så meget som vi nu kan komme til for en flok igangværede byggeprojekter. Nok i virkeligheden ikke alverden altså. Lidt tid bliver der nu nok til at iagttage Verdens dårskab. Eller rettere FORTOLKNINGEN, Verden tåger jo blot videre uden mål og med som den altid har haft som vane. Især dansk TV´s dækning af situationen i Ægypten med jublende reportere er til at brække sig over i sin totale mangel på proportioner. Det nyeste er så hyldningen af det ægyptiske militær som de sande revolutionære helte. Mest fordi de ingenting rigtigt gjorde, altid et fredstidsmilitærs fornemste opgave. Ja, vel i virkeligheden ENESTE: Ro og fred for alle “epaulet-svingerne” til at stoltsere rundt som påfugle-haner.

Ingen af journalisterne kan tilsyneladende længere huske eller har blot nogensinde gide reflektere over, hvordan Hosni Mubarak kunne holde sig ved magten i over 20 år når nu militæret var så progressivt og reformivrigt. Det kunne han sagtens, fordi han var militæret en god mand udover at han selv var militær topmand og det varede så indtil militæret blev truet. Af FORANDRINGER, altid et stående fredstids-militærs hovedfjende. Ingen journalist kan givetvis hekller huske, hvordan Mubarak oprindeligt kom til magten. Meget “usurpator/tronraner” var der ikke over at overtage det pludselige dødsbo efter den myrdede Anwar Sadat.

Senere gik det så vist meget godt økonomisk for Mubarak og familie men hvorfor snakker ingen om militæret her? Den ældgamle gennemsyrede mellemøstlige klient/bestikkelseskultur stopper naturligvis ingen steder i samfundet og ethvert pludseligt opstået “økonomisk vakuum” opfyldes øjeblikkeligt af bjergsomme mennesker.
Hvis det ægyptiske militær virkeligt skulle være de rene idealister, som stupide vestlige journalister i disse dage udnævner det til, så ville det være en absolut “first” i verdenshistorien. Der findes ingen historiske eksempler på, at et militærdiktatur frivilligt har arbejdet for at afskaffe sig selv og aktivt medvirke til demokrati. Til gengæld findes der så reciprokt talløse eksempler på det modsatte, ja faktisk ikke andet.

Derfor kan man som en danske forsker, en vis Peter Seeberg (er det ham den rigtige?) citeret i weekendens JP naturligvis godt tro på det gode, for som sagde lidt løst gengivet, at det jo godt kunne gå godt i Ægypten med demokratiudviklingen. Inden vi fik lukket ned for lyden på DR i går skvaldrede den udsendte også jublende op om de strålende demokratiske fremtidsudsigter for Ægypten. Beviset skulle være, at den store vifte af forskellige ytringer og krav fra forskellige dele af den ophidsede folkemængde på en eller anden magisk måde skulle kunne “veksles” til større demokrati.

Se, DET er til gengæld alternativ tænkning, at kogende uenighed på en eller anden måde skulle være særskilt demokrati-fremmende, for det eneste, som massevis af politisk uenighed i alskens selv idealistiske grupperinger om mål og midler nogensinde har givet er naturligvis LET SPIL. Til dem, som ALDRIG har været i tvivl om, hvad de ville og som forfølger målet uden skrupler. Og som derfor historisk altid øjeblikkeligt har fortrængt alle de demokratiske famlere. De bløde og de følsomme er altid dem, der selv har måttet “bløde” først!

Nu bliver det så interessant at se, hvor længe det ægyptiske militær kan forblive i helterollen i de danske medier. Selv et militærdiktatur skal jo tage det nødvendige ansvar i et helt løbsk-løbent samfund som det ægyptiske og det bliver næppe smukt at se på. Intet er ændret i Ægypten, fordi Mubarak er væk, men det skal det nok blive. Det bliver blot ikke bedre for nogen andre end dem, der virkeligt ved, hvad de vil. Og nej, man kan sagtens tænke sig et islamisk militærdiktatur i stedet for den syge idé om militæret som demokratisk base, ja vel i virkeligheden dårligt noget andet. Militæret ønsker fred for enhver pris, aldrig demokrati, der alt for let kunne risikere at afskaffe det. Helt anderledes er det med alle civile diktatur-former, langt bedre!

Nå, tilbage til “skrueriet”, vi skalæ lige have samlet nogle volumenreguleringer. Imens kan vi glo lidt hjernelamt på de forskellige “tråde” på hifi4all, hvor sagesløse amatører spørger totale fjolser om gode råd og det endda indenfor vores egen kernekompetence, professionel lyd. Det er måske derfor, det gør ekstra ondt at se på det, når mennesker med helt reelle behov for højt lydtryk rent rutinemæssigt “spises af” med latterlige løsninger. Især en vis “Kjeldsen” er garant for råd af en så total mangel på kvalitet, at vi her næsten må rive håret af i store totter. Hvis denne skribent altså ellers havde haft noget. Virkeligt et veritabelt tågehorn!

Rådet er uanset behov altid det samme: De billigste skod-Kinaforstærkere fra Thomann eller aktive alt for store og endnu mere for billige ditto Behringer-højttalere. Som i rum meget større end et diminutivt pigeværelse i et 1970-parcelhus er fuldstændigt ligemeget alt for lidt. Festanlæg? Glem det helt og aldeles. Vi ser alt, alt for ofte disse grinagtigt dimensionerede “Kloge Åger-anlæg” Man kan altså STADIGVÆK IKKE få alting for ingen penge, forstå det dog eller betal efterfølgende en gang mere ved kasse 1! Stakkels vildførte spørgere!
Til gengæld kan man så sagtens som kloge-“Kjeldsen” gentage sit pladder, fordi der efterhånden ingen andre fornuftige aktive mennesker er tilbage. Som ved noget eller gider. Og nu gider vi så heller ikke mere i dag, se blot selv, findes der bedre anskuelighedseksempel..?.