Danske imamer

 

Billedet i dag er et billede af ren og skær FORVENTNING. Motivet er absolut intet, det attråede endnu ikke ankomne objekt er alt. Eller rettere, flere objekter, for der er ikke mindre end 2 store papkasser på vej. Vi vil ikke afsløre mere, der skal jo som i alle disse uendeligt lange tråde være en næsten uendelig spænding. Som “cliffhanger” kan vi dog afsløre, at disse apparater kun lige akkurat kan mases ind imellem hylderne. Forhåbentligt, måske jeg skulle måle efter.

Og hvad skal vi så bruge dem til? Svaret er det noget nedslående: Sikkert ikke rigtigt noget og da især i lyset af, at der allerede i forvejen står en “ørkesløs” kollega. Ups, der røg vist noget af den ulidelige “suspense”..? Desværre er det vel efterhånden her i livets begyndende efterår en uundgåelig erkendelse, at ikke engang én selv er meget klogere end alle de andre mere end midaldrende fjolser. Klogere, bestemt og javist, men lige der skal der heller ikke alverden til. Klogere end til vores eget bedste? Antageligt også ja, sommetider føler jeg mig da som en ret “klog ko” Uden at det rigtigt ændrer poå ret meget i livets store karussel og ultimative ende isom tilbudshakkekød i tilbudsmontren hos SuperBest.

Om ikke andet er det da svært fornuftigt at argumentere for endnu flere anskaffelser af allerede forlængst overflødige ting. Overflødige fordi tingene allerede findes i forvejen og allerede nu ikke kan anvendes på grund af mangel på plads. Og så selvfølgelig alligevel, éns egne tvivlsomme beslutninger får jo i éns eget enestående klarsyn altid sin helt egen uundgåelighed, ja måske ligefrem uundgåelighed? Ligegyldigt hvor fiktive behovene allerede er i forvejen kan de altid blive endnu mere fiktive og det kommer nok til at gælde her. Vores store truthorn er noget “døde i sværen” under 40 Hz men NU er der så forstærkning på vej. Åh nej, dér røg den ulidelige spænding vist næsten helt!

Ellers er det altid let at grine af alle de andre fjolser derude og som ovenfor beskrevet, så gør vi det i dag fra en “absolut styrke-position” af betydelig egen dumhed. Tilsyneladende ville den danske arbejderklasse ikke stå tilbage for det frådende folkehav i Mellemøsten og gik i går på gaderne. Ligesom dernede hos “mørkerne” var de demonstrerendes krav helt forståelige. De ville blot have anstændige levevilkår og det kan man da sagtens forstå. Nu giver det danske arbejdsretslige aftalesystem ikke fagforbundene mulighed for i overenskomstperioden at opfordre til sådanne strejker, der naturligvis derfor måtte være helt spontane. Det var de helt givet også, ihvertfald ligeså meget som når imamerne i fredags-bønnen præker gadekamp og flag-afbrænding. Af flag, som ingen i folket overhovedet ved hvordan ser ud men som nogen alligevel forudseende nok har distriburet blandt de spontane folkemængder. Altsammen fuldstændigt naturligvis, ingen fjernstyring her!

At man så så uhyre effektivt formår at råbe i skrige i takt på gaderne og med knyttede næver perfekt-synkront som når SS-elitedivisionen “Leibstandarte” defilerede forbi en vis Herr Hiedler gør blot det hele mere spontant. Enhver kan jo tro sit her, vi vil vælge at tro vores.
Ikke meget mere overbevisende spontant var udtalelserne fra de forskellige fagforeningsfolk, som blev interviewet i går. Ikke mindst et interview med en 3F-topleder var spændende. Ikke for det han sagde, det var på ren Pixi-bogsniveau og blot en afspilning af det, som “fagforeningsimamerne” havde besluttet. nej, det rigtigt interessante var, at intervieweren tilsyneladende ikke anede, at manden ikke uden voldsomt retsligt efterspil kunne sige, at han STØTTEDE aktionen. Næh, da den var erklendt overenskomststridig havde fagforeningen selvfølgelig OVERHOVEDET INGENTING med nogenting at gøre. MEN hvor han dog godt forstod denne danske ophobede arbejderharme! Hvorefter han ord til ord gentog alle de paroler, som allerede ellers geografisk vidt forskellige strejkende allerede havde udtalt. Utroligt hvad man dog kan tromme sammen på “Facebook” eller hvordan det nu er sket. Kanalerne har nu nok været anderledes.

Nå, altsammen var forståeligt nok. De strejkende ville såmænd blot vælte den danske Mubarak, som helt tydeligt havde ødelagt alt. Ikke alene havde de borgerlige svinehunde fuldstændigt demonteret det danske velfærdssytem, nej de havde osse afkortet dagpengeperioden og så var der også det med efterlønnen. Og for VIRKELIGT at sætte trumf på, så udtalte en strejkende buschauffør, at det vist også skulle være regeringens skyld, at chaufførerne selv skulle betale et nyt EU-krav om et nyt lovpligtigt kursus. Hvorfor chaufførerne overhovedet selv har skullet betale for det store kørekort kom han ikke ind på. Og det var måske forståeligt nok for denne fremragende altruistiske faglige frihedskæmper, men der skal jo også være noget at komme med næste gang. Altsammen forståeligt nok..?

Det er muligt, at vi i skildringen af demonstratione i Ægypten har været lidt pessimistiske med hensyn til rimeligheden og mulighederne i de demonstrerendes krav, men er danskerne virkeligt bedre her? Ikke rigtigt. Hvis så endda arbejderne kunne “mande sig op” til at forlade disse økonomisk vanvittige krav om total og tids-ubegrænset stats-forsørgelse og i stedet kæmpe for de svage i samfundet, havde det været en anden sag. Det har de danske fagforeninger naturligvis aldrig gjort og det er til gengæld naturligt nok. En fagforenings naturlige og eneste opgave er jo trods alt at tilgodese medlemmernes tarv. Og dem, der arbejder og ikke dem, der ikke gør. Anderledes har det aldrig været og det bliver det heller aldrig. Og så er det forresten ligemegt, hvad man siger.

Nu kan man sagtens smågrine lidt huldsaligt i denne situation, hvor den sandsynlige nye kommende statsminister skal forholde sig til disse nye, næsten ægyptiske subsidieringstilstande. Med en “imam-fjernstyret” spontan dansk fagbevægelse, hvis næste beretigede krav sikkert vil være berettiget nedsættelse af madmomsen og statssubsidierede benzinpriser. Til naturligvis alles bedste på alles bekostning og dermed er det i praksis naturligvis pludseligt helt gratis. Skide-naive ægyptere ganske vist ikke så forfærdeligt meget anderledes end dumme danskere. Og det er vel meget menneskeligt snarere end egentligt positivt. Måske det eneste egentligt positive.

Ret meget mere påositivt men til gengæld så meget mere forudsigeligt fortsætter debatten på hifi4all om, hvorvidt billigt hifi er kedeligt. Tråden er startet af en (anden…?) lokal ordskvaldrer/ordekvilibrist, Otto. Spørgsmålet burde ellers være både rimeligt klart og ganske let at besvare, men helt som forventet er intet så indlysende, at det ikke alligevel fuldstændigt kan forplumres. Nu er vor gamle ven Otto måske heller ikke kendt for hverken kortfattet- eller klarhed i sine højtsvungne ytringer, men det her er altså ligegodt et foreløbigt lavpunkt. Side efter side og alenge indlæg efterfulgt af alen-længere ditto kører snakken om, ja INGERTING. Måske får man mere for pengene i dag, og MÅSKE kan man sammensætte et billigt anlæg der spiller meget godt og MÅSKE bør man gøre noget ud af akustikken og HELT SIKKERT kan man med en sådan strategi skræmme alle de allerede forlængst forsvundne kunder væk.

Ingen gider med garanti høre på sådan noget forblommet sludder. Det kommercielt selvmorderiske i det her består desværre i, at hvis man overfor kunden udfører salgsarbejdet som den rene “synergi-voodoo”, hvor der kræves det store obligatoriske “hifi-kørekort” for overhovedet at køre med, ja så er det altså ikke underligt, at Otto har alt, alt for god tid til at skrive sine uendelige svadaer.

Det bedste man næsten kan sige om det er vel i virkeligheden, at næppe nogen potentielle kunder lader sig afskrække af denne langtrukne omgang total tågesnak. De har nemlig forlængst sig ud af det her og det forstår man godt. Prøv lige at forestille dig, Otto, at du nede i Stark-byggemarked blev mødt en en ekspedient, der ville forsøge at sælge dig et specielt “synergisk” sæt high-speed bor til din Black&Decker-boremaskine til 169,- Over til Silvan i en fart og væk fra den idiot, jeg skal squ kun bore 2 skide huller i en gipsvæg.
Der er ting, der er så simple og ligegyldige, at man kun kan skræmme folk væk ved at insistere på, at det er svært. Og inden længe er man så selv helt forudsigeligt væk.
Få dog for Helvede kunderne til at DRØMME, Otto, det er jo dét, som Jensen gør så fremragende! Når man ikke har skabt forventning og glæde og dermed muligt behov hos kunden så er man simpelthen selv ude om, at det ender, som det gør. Meget trist og endnu mere forudsigeligt.

.