“The Fireside Chats”

Når man sidder i sine ny-indkøbte Stouby-sofaer og glor hjernelamt ind i husets ellers ganske glimrende Copco-Morsø brændeovn, så flyver tankerne. Muligvis ikke altid lige højt, men til gengæld ganske langt væk.. Det gør de som nu netop allerbedst, når man er en smule halv-febril uden at der dog rigtigt er tid til at have influenza. Netop denne viljemæssige undertrykkelse plejer at garantere en god og langvarig “nydelse”, for rigtig syg bliver man ikke. Til gengæld varer det så påfaldende meget længere, inden man bliver rigtigt rask. Heldigvis er hverken ørerne eller det eustachiske rør berørt, så vi prøver for første gang en revolutionerende ny behandling. Nemlig en kombination af ultra- og infralyd. Ultra-HØJT og fuldt knald på bassen til måske ikke umiddelbart imponerende 40 hz. I modsætning til de opgivne noget fantasifulde data (læs. frit opfundne!) på den ny ZU amerikanske drømmehøjttaler arbejder vores trofaste gamle JBL-biografhøjttalere indenfor det newtonske fysiske univers. Hvor naturlovene stadigvæk gælder.

Andre steder er de helt tydeligt forlængst afskaffet, og lige her er ZU virkelig pionér. Blot mærkeligt med dét der underlige u-amerikanske navn, ZU, sig mig, er det “krauts” eller “gooks”, der står bag, det må det jo næsten være? Et eller andet er der da helt forkert. Udover den noget lemfældige omgang med naturlovene. Ja, man kan vel næsten sige, at al overensstemmelse med disse love i firmaets PR-materiale udelukkende beror på rene tilfældigheder. Frekvensomfang, belastbarhed og følsomhed KAN simpelthen ikke hænge sammen på den måde, ZU! Sådan var det så ikke, dengang den amerikanske præsident hed F.D.R., da var der endnu en vis anstændighed til.

Det var nu ikke fordi Franklin Delano Roosevelt, som præsidenten hed, ellers overholdt alle anstændighedens love. For det første havde denne med sin kusine ellers godt gifte mand samtidigt sit livs elskerinde. Som tilfældigvis blot ikke var konen, Eleanor, og når man ser billeder af hende med sin bulbider-profil var det vel forståeligt nok. Og efter at hun havde opdaget præsidentens udenomsægteskabelige aktiviteter var det blot et skin-ægteskab gennem næsten 3 årtier. Til gengæld havde Roosevelt så vist kun den samme elskerinde gennem næsten 4 årtier, så lidt anstændighed var der da til stede. Knapt så meget da Roosevelt døde og hans livs elskerinde efter et kort visit ved dødslejet hurtigt blev gelejdet ud i historiens glemsel til fordel for ægteviven.

Denne polio-ramte krøbling kunne faktisk slet ikke stå op, det så blot sådan ud. I sine sommetider timelange taler holdt han sig udelukkende oprejst ved sine kolossale armkræfters hjælp. Han “stemmede” sig simpelthen op med den indædte beslutsomhed, som gjorde ham til en fabelagtig præsident. Faktisk så god, at han som eneste nogensinde blev genvalgt hele 3 gange, en rekord, som aldrig vil blot kunne tangeres. Disse kræfter gjorde ham i stand til at lægge arm med selveste den amerikanske mester i sværvægtsboksning, Jack Dempsey. Og vinde med den største selvfølgelighed. Og det helt uden PR. Det amerikanske folk opdagede simpelthen aldrig før til allersidst, at han var krøbling. Fordi han selv nægtede at være det, sikke en mand!

Og så er “cirklens kvadratur sluttet” for at blive i ZU´s metafysiske vrøvleverden.
Tilbage til brændeovnen, som jo også er en slags kamin. Således oversatte man nemlig i datidens mere sprogligt velfunderede tider de taler, “The Fireside Chats” som Roosevelt holdt til det amerikanske folk: “kamin-passiarer” I disse direkte radio-transmitterede taler henvendte Roosevelt sig fra allerede inden han blev præsident DIREKTE til det amerikanske folk. Det skete ikke alt for tit, for så ville det ikke have virket og så ville hans solidt funderede politiske bagland have udviklet sig til et veritabelt “Konservativt Folkeparti”. Det skete så heller ikke alt for sjældent, for så ville han ikke have fået så meget ud af det, denne geniale “kommunikator” i det 20. århundrede, den bedste sammen med Ronald Reagan. Simpelthen fordi de sparede på “snapsene” til rigtigt festlige lejligheder.

Ja, sikke dog brand-varmen fra ovnen og kaminen kan bringe os omkring. Og så som sædvanligt måske ikke så forfærdeligt langt alligevel. Ledemotivet i dag er “sparsommelighed” i alle livets forhold. Ikke mindst for almindelige mennesker med relativt gennemsnitlig begavelse som denne skribent er det vigtigt ikke at brænde alt for mange “punch lines” af alt for hurtigt. Tilbage er der nemlig så efterfølgende ingenting. Hvis man så anvender denne teknik på sin kæreste interesse, hifi, så er resultatet naturligvis ganske det samme. Man eksploderer simpelthen som en supernova. Man skal virkeligt være opmærksom på at man ikke som ved for kraftig lufttilførsel til sin brændeovn får fyret hele lortet alt for skide hurtigt. Tilbage er der blot entropi og kosmisk kulde.

Det er faktisk i det sobre lys fra præsident Roosevelt, at vi udtaler os lettere kritisk om langt af de fleste af de mennesker, som i dag på diverse fora udstiller sig selv. Selv om det naturligvis formelt er deres anlæg, som der er billeder af, så er det også billeder af ren fortvivlelse. Noget som KUN kan gå individuelt galt og som GØR det. Hele den syge ræson i langt de allerfleste af de ret beset exhibitionistiske tråde går ud på at forblive i fokus. Og det gør man naturligvis allerlettest ved HELE TIDEN at have noget nyt på vej. Fokus på MIIIG!, se dog på mig allesammen.

Dermed sikrer man sig forventningsfuld opbakning fra alle klakør-rygklapperne og det varer så nogle dage. Hurra hurra, stjerne for et par aftner og man har kun betalt en kæmpestor stor bunke tusindkronesedler for at få lov til at fremstå som det usikre fjols, som man er. Og derefter ingenting, allermindst tilfredshed med sine nyindkøb, for andre af “vennerne” fortsætter blot “hifi-kapløbet” hvor man selv slap. Sikkert af mangel på penge, selv de allerhøjst betalte luksusludere er billigere i drift end denne dyrt købte selv-eksponering. Et godt eksempel på det er en vistnok lokal entusiast, som noget misvisende kalder sig Music4Life. Det skulle nok i stedet have været Hifi4Life, med en forventelig kort livslængde. Som hobby altså, ikke at det ikke allerede er alvorligt nok, intet er vel egentligt vigtigere i verden.

I den seneste tid har denne mand simpelthen “plasteret” et ellers (eller netop måske derfor!) terminalt stillestående forum med utallige ændringer. Forventninger, NU er pakken på vej, NU er den kommet osv, osv Og så først nye kabler, SÅ nye højttalere (i stedet for de fornyligt nye), hurra og SÅ i dag en ny forstærker. Jamen hvad kan man da så næsten ønske sig mere?
Ja, allerførst kunne man for stakkelt Hifi4Life her ønske, at han da for helvede bare ville holde op og i det mindste en periode, læs bare nogle MÅNEDER. Med at skifte ud, for det her er simpelthen fuldstændigt sygt-uholdbart. Som med alkoholikere i sidste stadium af skrumpelever, så er sådan en hobby forlængst død. Og det længe inden man måske selv overhovedet opdager. Hvis man kører i et så forrygende sygt og alt for højt gear alt for længe, så eksploderer lortet simpelthen. Efterfølgende er der kun tomhed og en overtrukket kassekredit og en ny erkendelse af, hvor lidt brugt selv “hyper-hypet” hifi kan være værd. Det samme som alle andre brugte livsløgne naturligvis, altså ikke alverden!

Selv om det måske virker som hån, når vi beskriver denne noget tvangs-baserede hifi-adfærd, så er der nu en vis kærlighed med. Vi kunne nemlig godt unde mange af disse mennesker langt, langt bedre og mere varig glæde af denne herlige hobby. I stedet insisterer de blot som skruppelløse misbrugende body-buildere på ren “Stjerne for en aften”-status ved alt for hurtig opbygning. Af ingenting og til overhovedet ingen nytte.
Slap dog af, derude og stik lige “piben ind” for pokker. Ikke hele tiden, ikke nødvendigvis det meste af tiden, blot sommetider! Som Roosevelt, der i løbet af sine 12 år som præsident holdt blot 30 af disse taler. Begrænsningens kunst er simpelthen synonymt med fortsat liv, intet mere, intet mindre. I hobby og politik. Som alle vil opdage den dag, hvor det er alt, alt for sent. Hvor alting vil vise sig at have været blot en kostbar “fis i en hornlygte”!

10 meninger om ““The Fireside Chats””

  1. Den gør dig godt, den brændeovn. Dagens tekst, hvis du vil finde dig i kritik og ros fra en læser, er en af de allerbedste, fordi den er ren og (for en gangs skyld) kun har to parallelle historier som skinner på hinanden i forklarelsens klare lys.
    Smukt Hr. ganske enkelt.
    Noget som (så) i den forbindelse dukker op er fortvivlelse over at efter påpegning af en vis ubalance for at sige det høfligt, så kommer der hverken (selv)erkendelse eller adfærdsændring – fra hverken Zu eller Hifi4Life.
    Det er næsten det mest irriterende, man kan have nok så meget ret og forklare folk det ene og det andet og tumperne flyder bare videre ned ad livets flod.
    Æv…

  2. Det eneste, der generer mig ved hifi4leif, er hans insisteren på konsekvent at bruge ordet speakers, når nu det hedder højttalere på dansk. Ellers må han såmænd spilde sine surt sammensparede (eller lånte) kroner som han lyster…

  3. Historisk set er det vistnok Jensen som startede den udanskhed og har siden kørt den videre til også at omfatte AMP og så videre. Jeg synes iøvrigt at kunne se at det især gør sig gældende for folk som har grej fra Jensen (Pass, Avalon og Vienna), så kunderne køber ikke blot varerne der, de imorterer også til en vis grad noget sprogligt…

  4. Gid de ville lade være! ZU højttalerne bør vel i øvrigt i den grad appelere til de stavemæssigt udfordrede hifi-mennesker. Og dem er der, efter diverse danske fora at dømme, en ikke uundseelig del af…

  5. Nu har jeg fulgt,og hygget mig, ved dine skriblerier i en rum tid, i min optik er dagens indlæg klart dit bedste..
    Keep it up!

    Mvh
    Jess

  6. Utroligt som folk i dette lille land gider at bruge tid og debattere hvad jeg bruger mine penge til og har af hobby. Tror at ordet jantelov er meget passende at bruge her. Men hvor er det nemt at sidde bag orglet bag et kunstnernavn og gemme sig.

    Til Poul Halpis. Håber du snart har fået den opmærksomhed omkring dine latterlige indlæg. For dem som står på sidelinjen og er anonym måske sjov læsning. Men dem som du latterliggører og hænger ud med nedladende kommentarer og usaglige vendinger ikke det mest smarte. Og nej, jeg føler mig ikke truffet. Men du har tilsyneladende ikke meget moral og fornuft i livet.

    Jeg skal være den første der griner højlydt når der står ophørsudsalg på butiksvinduet. Så blev vi da et fjols mindre. Måske du så slår dig ned som plattenslager forfatter?. Held og lykke med projektet

    Hvem er den næste du nu vil hænge ud?. Du må have tid nok !

    Mvh. Music4life

  7. Nu er der jo grænser for hvor anonyme vi er her i forhold til dig, som jeg ikke kender nogen af delene på så tag lige den om at dække sig bag et "kunstnernavn" igen!
    Og iøvrigt, hvor mange gange skal vi sige det, vi sælger IKKE hifi og driver en lille ganske succesrig håndværksvirksomhed(hvis vi selv skal sige det). Min egen private interesse for hifi har strakt over 40 år med stadig stabil pleje men det kommer din garanteret ikke til med dit opskruede tempo. Du kan vælge at tage det som et varsel eller et løfte men det passer.

  8. Kære Poul

    Mit Navn er Claus og bor i Århus. Mit cpr.nr får du ikke.

    Er egentlig flintrende ligeglad med hvad du mener om tempo og din 40 årige erfaring. For mig lyder du bare som en gammel sur mand som forsøger at lege skolelærer over alt og alle. Nu er jeg nok ikke den eneste som har hang til at skifte i ny og næ. Sidst jeg skiftede var for et år siden he, he. Nu har jeg en anden lyd og hva så?. Synes bare ikke du skal have lov til at ytre dig om alt og alle og slet ikke på personer du ikke kender. Synes du går over stregen. Det er min klare mening. Hold gerne disse meninger for dig selv. Der må da være andet at fylde din blog ud med. Din smukke kone f.eks -,o))

    Tak

    Mvh. Claus
    Hifi4life

  9. Det var da en start med lidt positiv identifikation (næsten) Og nej, jeg er nok gammel men generelt ikke særligt sur. Og har osse rigeligt at lave, ellers havde jeg heller ikke råd til at sidde og skrive det her. Indtægter giver det jo ikke ligefrem. Heldigvis taber jeg jo så heller ikke nogen.
    Folk må da gerne være skideglade for deres Yamaha iPod skodstation-minianlæg som min datter er eller lykkelige for deres Cerwin-Vegaer, det rager ikke mig.
    Det, som bekymrer mig mest for det fortsatte udbud af hifiprodukter er til gengæld, at ikke alt udvikler sig til det "show off"/se mig, som kører pt på avtainment. Når man er der kommer hverken forum eller bannerreklame-indtægter videre og så går det hele rabundus.
    Såkaldt "seriøs hifi" kræver seriøse mennesker og andet end uendelige chat-tråde og udem dem er min gamle hobby virkeligt på skideren. Og DET synes jeg er synd.
    Men iøvrigt skulle du da gennem en del i dag inden du nåede frem til det interessante hehe?

Skriv et svar til Unknown Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *