“Days of Thunder”

 
Posted by Picasa

Filmtitlen i dagens overskrift var den første film, som denne skribent efter installationen af et nyt lydanlæg så i salig Folketeatret, Århus. Det var engang i de senere 1980-ere, og dengang forekom lyden fantastisk. Ikke sådan egentligt god, mere meget mystisk. Afspillet over et Turbosound-lydsystem og en 24-tommers subwoofer var der dømt masser af bulder og brag og en afgjort mangel på taleforståelighed. Nu var filmen heller ikke det bedste “statement” for større samtidig filmkunst. Tom Cruise var også dengang en stensikker garanti for masser af action udet nogetindsomst indhold. Det kunne så måske have været ligemeget, hvis lyden havde været derefter, men det var den så ikke. Eller osse var den netop, ikke altfor god, mest sådan lidt noget buldrende bras.

Som i forgængeren “Top Gun” var der ellers indforskrevet for husarerne en passende halv-fersk kvindelig model som passende modstykke til hel-ferske Tom. I “Days of Thunder” var den den dengang lige knapt så skønheds-skamopererede Nicole Kidman, der skulle sikre passende sex-balance. Det gjorde hun helt fint, det vil sige helt ubegribeligt ringe, men helt passende for den ganske grinagtige totalt af-sexede film. For så vidt angår hovedpersonerne, de3t var noget ganske andet med racerbilerne. Var Kidman så et fremskridt frem for kvindelige hovedperson i “Top Gun”, den kuffertfisk-hovedformede hel-ferske Kelly McGillis som Tom Cruises modspiller. Næppe, den eneste forskel er vist, at McGillis nu langt om længe endelig er “sprunget ud” som det, som alle vi store drenge allerede nemt kunne se dengang. Som lesbisk, naturligvis og efter at have spillet med Cruise på ren sædvanligt frenetisk “Cruise-control” kan man vel ikke fortænke hende i det.

Og hvorfor så denne indledning i dag. Fordi vi jo som billedet ovenfor viser er i gang med at samle endnu flere af 1980-ernes store biografsystemer. JBL næsten-største system, og masser af dem! Ikke at de heller dengang ville have kunnet redde plottet i disse stupide film, men LYDEN, manner! Disse JBL er simpelthen med en komfortabel margin det ve vildeste “bulder-og-brag”-højttalere, jeg nogensinde har hørt. De får datidens anden danske succes-historie i biografteknikken, Tannoys ellers majestætisk-store FSM-dobbelt 15-tommere til at lyde som halv-mislykkede surroundhøjttalere. Det skal der noget til og det er der, masser!

Og så er vi tilbage ved disse næsten 30 år gamle film igen, for når man virkeligt skal imponere drengene, så er der intet som dem. Det er som om livet helt har stået stille, når man hører disse lydspor i al deres kunstige imponatoreffekt igen. Som at gasse sin ungdoms drømme-motorcykel op. Den som de fleste aldrig fik og de få, der gjorde aldrig rigtigt gad køre på. Mere herom senere.
Nå, når man virkeligt skal imponere drengene, så er der ingen udvej end at spille noget imponerende. Og det gør vi så, HELE tiden siger fruen samstemmende. Med sig selv og det understreger naturligvis sandheden.

Aldrig før har den nye live-CD med canadiske “Cowboy Junkies” lydt helt sådan her. Vildt fedt og aldeles hysterisk højt som på disse JBL biografhøjttalere. Om det er korrekt+ Selvfølgelig ikke, det er der jo ingen dynamiske højttalere, der er men her er sådanne indvendinger endnu mere end almindeligt ligemeget. Og så har ikke engang hørt vores tidligere bio-reference “Days of Thunder” endnu, hvad kan det mon ikke blive til.
Sagen er som altid ved mere betydelige nyanskaffelser (her mest i det “kvantitative domæne”), så hører man altid fuldstændigt det samme. IGEN og IGEN og IGEN. Musik? Aldrig i livet, det her er REN teknik-porno og drenget fascination. Som i smug at kramme det første spæde og spændte ungpigebryst, en mindeværdig oplevelse. Som vil leve længe efter andre og langt mere formative begivenheder forlængst er glemt.

Vi vil gerne indrømme, at vi i perioder helt glemmer at høre musik. OVERHOVEDET og lige nu er ikke mindst denne skribent lige midt i en sådan. Det er der naturligvis intet interessant i, sådan har alle det. Det betyder blot ikke, at alle vil INDRØMME disse lettere “auto-erotiske” oplevelser foran højttalerne. For eksempel har en lokal entusiast, der kalder sig “Music4Life”/måske en slå-fejl for Skift-grej-ud-konstant4Life” fået nye højttalere. Sikkert ganske glimrende små højttalere i stedet for de ligeledes sikkert ganske glimrende små højttalere, han havde i forvejen.

Og hvad er det så, der henrykken denne nye glade ejer? Jo, han har fået “mere musik” og sidder og hører mere og mere musik. HELE tiden og nok tid til at der NÆSTEN ikke er tid til at sidde og “chatte”. OM, naturligvis hvor MEGERT MERE musik der er i de nye højttalere, simpelthen mere af ALTING. Helt deroppe og ringe er vi ikke selv, så meget bedre er det trods alt ikke blevet her, men det ER altså ikke ligefrem musik, man sidder og hører på sine nye højttalere. ALDRIG, ligeså lidt som pornofilm-scenen i nyligt TV-transmitterede “Armadillo” med de heftigt heppende “Jens´er” Pornofilm ER altså noget, man “indtager” i smug, det her var blot som mange andre scener i filmen et iscenesat “tableau”. At skildre det som normalt at se pornofilm sammen er ligeså sandsynligt som at høre MUSIK på sine nye højttalere.

Nå, Veren er af lave og intetsteds går det vel dårligere end i den danske motorcykel-branche. I løbet af 4 år er salget af danske motorcykler faldet sammen med det øvrige overflødige merforbrug i friværdi-forbrugsfestens tider med hele 73%. Folk interesserede sig vist bare ikke for at blive pissevåde og koge halvt/fryse helt ihjel. Hvorfor så denne vel indlysende men samtidigt ligegyldige oplysning? Fordi det er vores bedste gæt, at vi her har en ret sikker indikator på, hvordan salget af såkaldt “seriøs hifi” er styrtdykket i den samme periode.

Et fald på 73% lyder ganske sandsynligt og den feberagtige måde, som de få tilbageværende derude som Music4Life og de øvrige lokale helte i Århus Hifiklub forsvarer deres nyeste indkøb, altid “for musikkens skyld”, skal jo nok yderligere skræmme et par potentielle entusiaster væk.
Vi vil gerne på trods af stor begejstring i denne tid over disse vanvittige JBL-højttalere indrømme, at vi altså OVERHOVEDET INGEN MUSIK HØRER. NUL, simpelthen. Vi hører kun høje lyde, igen og igen, forceret-rytmisk som lydsporet fra Armadillo-sekvensen.
Den eneste forskel er blot, at vi godt vil indrømme, at vi er åndssvage i vores hjernedøde begejstring af kolossale drivere , magneter og truthorn og den deraf følgende kolossale lydtryksformåen. Til gengæld ved vi så også, hvornår vi hører musik og da ganske særligt når vi IKKE gør. Som nu.
Jeg må se at få fingre i “Days of Thunder”, så det kan gå over igen.

19 meninger om ““Days of Thunder””

  1. Hvis du skal til at lege vil jeg foreslå at du køber en blurayafspiller med passende analoge udgange. Til sammenligning vil en dvdfilm lyde som om den bliver spillet gennem en mobiltelefonhøjttaler.

    vH pH

  2. Ja, var blot alle hifitosser så alsidige som du, Kim Vi har faktisk et par Oppoer i ordre
    Sjovt nok kan jeg også forfærdeligt let huske nogle noget mere end halvt afklædte smålumre scener med samme Rebecca. Fra længe inden jeg mødte min kone forstås.

  3. Uhm, Rebecca de Mornay…

    Men ellers tak for, at du ikke er bange for at udstille dig selv som en idiot. Det er vel dybest set det, som adskiller dig fra mange af fjolserne ovre på eks. hifi4all – du er klog nok til at indse, hvor idiotisk du opfører dig ind i mellem. Og det at få det helt indlysende at vide er der mange, som ikke rigtigt kan tåle derovre…

  4. Nu ville det også være svært for mig selv at tage sådan en som mig selv helt alvorligt, så hvorfor ikke blot indrømme det, når man har en så helt håbløs sag?
    Derudover lyder det helt vildt fantastisk skidegodt, ihvertfald noget musik på de store bio-systemer men der er altså et stykke vej til at sidde som de andre tosser og påstå, at der bare "er meget mere musik i dem" Nej, HØJERE og på visse punkter SKRÆMMENDE men det er dog stadigvæk skide store højttalere. Ikke selve livet. Og da overhovedet ikke musik, men det kan selvfølgelig komme en dag.

  5. En gang til en forelæsning i matematisk analyse 2 i min tidlige ungdom oplevede jeg en forelæser forklare, hvordan man ved hjælp af et relativt simpelt rumintegral kunne konstruere et dobbelt helix. Da han var færdig med det gav han sig til at causere over, hvor ufatteligt det var, at han ved hjælp af en relativt simpel ligning kunne beskrive selve livet.

    Jeg vendte mig rundt og konstaterede, at ingen blandt de et sted mellem 80-100 fremmødte studerende så ud til at stille spørgsmålstegn ved hvad manden stod og sagde.

    Det fik mig til at konkludere, at et højt uddannelsesniveau ikke nødvendigvis er en garant for selvindsigt og kritisk sans. Så derfor endnu engang tak.

  6. Endnu engang tak. Nej, LGM/SGM 10B er for mig at se en helkikser i det Tannoys dengang ikke vanvittigt imponerende program efter flytningen til Coatbridge, Skotland. Bassen er fuldstændigt anderledes end alle de andre stivere ophængte og kan vist bedst beskrives som egentligt svampet uanset forstærker. Sådan lidt midt imellem Dynaco A-25 og den helt skrækkelige samtidige Dantax S-100. Med ikke mindre end 2 flaprende SEAS 25TV-EW 10-tommers bas, de samme som i de fleste A-25. Som kun var lidt små-tunge i det ah måske lidt mere end det..?
    Nej. lad være med at gøre noget Tannoy før du køber et sæt af vores mange Monitor Gold. Vi beklager annoncen.

  7. Hmm, jeg har set i krystalkuglen, og fundet et billed af Poul på plejehjem: http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Diverse/poul.jpg

    Læg mærke til, at disse højttalere sandsynligvis stod i Horsens Kino dengang i 1964 da Poul så sin første Hopalong Cassidy film, og sprang ned på gulvet da de første skud lød…….. Højttalerne er sikkert iøvrigt købt da Flensborg Kino skiftede ud omkring 1958 til noget moderne Tannoy Red biograffilmhøjttalere. Og sådan søger vi alle tilbage for at genfinde barndommens uskyldig lykke 😉

    Har iøvrigt engang været forbi hos Poul til hyggeligt selskab og godt øl, tak, og han var lidt overrasket over jeg skruede NED på volumenkontrollen da jeg fik den udleveret. Jeg må være en af de få som ønsker mig et stereoanlæg som spiller godt når det spiller lavt…….

    Venlig hilsen
    Teit

  8. KIM – har du heller ikke fået bygget kasser endnu? – jeg ender enten med firkantede grf horn eller med corner Yorks som er et basrefleks – duelundhorn med 15# bliver for store 🙂

    Teit – jeg kan meget godt følge dig i det med at de skal kunne spille lavt – en af de ting jeg oplever med Tannoy er at de netop bliver ved med at give et stort lydbillede "med det hele" selvom man spiller lavt

    Poul: hvordan ville de 10" tannoy du demoniserer lidt lyd i et godt proppet horn – stadig svampet?

  9. Lige til det sidste ang gummi-Tannoy 10-tommerne Det vides ikke, Tannoy frarådede explicit horn for enheden, men det kunne da sagtens være, det lød ligeså godt eller bedre end SGM10-bulderboxen.
    Med hensyn til evnen til at kunne spille lavt er der næppe nogen anden udvej end at vælge effektive højttalere som for eksempel Golds med 96 dB følsomhed. Det gælder så i udpræget grad ældre mænd som Teit med åbenbart stadigvæk intakt hørelse. Lydtrykket er iøvrigt steget en del siden sidste gang du var her, Teit.
    Derudover er det absolut vanedannende at kunne reproducere enhver musikbegivenhed i det oprindelige format/lydtryk og det kan en Gold godt. Akkurat.

  10. Ja, effektive højttalere er af en eller anden grund de bedste til at spille lavt, helst dem med et enkelt delefilter. Der er sikkert undtagelser begge veje. Membranmaterialet er også vigtigt, og der fandtes åbenbart andre papirtyper i gamle dage. Fik engang en længere forklaring om papir fra lille Poul. Membraner af bextrene eller andre slags plastik lyder tit usædvanligt dårligt ved lave lydstyrker, men kan sikkert tåle en del mere effekt. Mine ældolde gamle tyske dampradio mellemtoner kan ikke spille særlig højt, men har en ganske behagelig mellemtone, som ellers er svær at finde i nye enheder.

    Så er der andre ting måske, men jeg kender en der sælger Tannoy Golds, skulle jeg få lyst til noget andet 😉 Jeg har dog ikke rørt stereoanlægget hele sidste år, selvom der ligger mange halvfærdige projekter i skabet.

  11. Ak ja, hvad skal verden dog blive til, når heller ikke rigtigt fornuftige mennesker som du, Teit, heller ikke hører musik..? Nå, denne syge tilstand plejer så at gå over, når man har været sygeligt begejstret et kortere stykke tid. Det kræver selvfølgelig nok, at man bliver (midlertidigt) færdig hehe.

  12. Jeg tror at Teit mente at han ikke har skiftet noget grej – ej heller modificeret noget. Jeg tror nu nok han får lyttet til en del danske børneplader + Gustav Winkler. 🙂

    Hej Ruben – nej jeg er ikke nået længere end til at placere mine MG'ere upside-down på øverste hylde i mit klædeskab. Hvad siger du til at bygge dubletter? 😉

    Og så fik jeg lige bestilt Renmin Park (behøver jeg at nævne at det er på vinyl?). Tak for tippet.

  13. OK så har verden alligevel en fremtid med fornuftige folk som os og helt tydeligt særligt Teit. Røre og røre kan jo sandeligt være helt forskellige ting.
    Hvorfor ikke blot få et sæt Lockwood Major-boxe, de ses undertiden og vi har faktisk pt et sæt på vej til Sjælland

  14. Jeg har tilbudt Kim at lave et par runde huller, men så mangler han jo så resten af kassen……

    Og jo, som Kim forklarer så har jeg bare ikke bygget noget om et helt år, så musik bliver der hørt 😉

Skriv et svar til Ruben Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *