Inden det rigtigt går løs..

 
Posted by Picasa

I dag igen et vue over vores vel-ekviperede lytte-hule hernede under betondækket. Som man måske vil se i baggrunden, er det ordet “ekviperet” ikke ganske tilfældigt valgt, i visse vinkler, de allerfleste, faktisk, ligner vores velvoksne værksted hernede mest en ekviperingshandler målrettet ældre let-korpulente mænd. Det medvirker dog altsammen til en afgørende forbedring af akustikken og når man så yderligere stikker de gigantiske horn, som allerede fra starten spreder ganske beskedent, lige “op i skallen”, så er der dømt vellyd. Eller i det allermindste masser af lyd, vi kæmper stadigvæk ufortrødent på at få viserinstrumenterne på den gamle McIntosh MC-2600 til et “vimre” omkring sølle 6 watt. I halvanden meters afstand, den eneste mulige og dermed selvfølgelig aldeles ideelle lytteafstand foran vores største Altec-truthorn, er det altså skræmmende højt.

Dog er der stadigvæk ganske højt til loftet i ren lydtryksformåen, da det i logaritmiske lydtryks-skala giver et såkaldt “headroom” på ikke ubetydelige 20 decibel. Selv om det måske for matematisk inklinerede personer ikke lyder af meget, forstavelsen “deci-” betyder jo så vidt jeg mindes blot “tiendedele”, så ER det meget, helt vanvittigt uhørt meget. Måleenheden “bel” er indenfor normal menneskelig lydlig aktivitet, det vil sige udenfor nukleare eksplosioner og jordskælv, vulkanudbrud og andre naturkatastrofer helt vanvittigt tænkt. Denne enhed er ganske enkelt fuldstændigt grinagtigt uhåndterligt alt for meget for stor, som at udmåle mælken i supermarkedet i “atlanterhave” i stedet for liter. Et overskud på 20 decibel altså selv for felt-vulkanologer MEGET…!

Udover det høje lydlige loft er loftet hernede ellers ganske lavt, måske det medvirker til at sætte grænser for denne skribents højtflyvende tanker, ja hvem ved. Tanker flyver sikkert som fugle aldrig højere, end de kan, og det er sikkert både rigtigt og naturligt. Om ikke andet er det vel hensigtsmæssigt, at man selv kan følge nogenlunde med i ens eget tankespind og det sætter selvfølgelig visse naturlige grænser for ikke mindst denne flittige skribent. Som hverken tænker og slet ikke skriver særligt hurtigt. Det er der så til gengæld andre, der gør, ikke mindst vores gamle (og nye, for den sags skyld) bysbarn Otto, tidligere AV-Precision, der gør. Han var ellers god engang, forbilledligt klar indenfor sin kernekompetence, billeder, men det var så tydeligvis dengang. Dette “fornuftens fyrtårn” er vist blot faldet som det altid er alle fyrtårnes ultimative skæbne med et af verdens “Syv Vidundere”, fyrtårnet i Alexandria som det muligvis første.

Nu er der ganske vist flere varriabler i spil her, for denne skribent er indenfor de seneste par år blevet allermindst et par år ældre og mere affældig, og den ellers sædvanligvis sikre loddehånd hos undertegnede minder undertiden mest om den vaskebjørnsbeklædte westerhelt i filmatiseringen af tyskeren Karl Mays pudsige europæiserede western-helt. Der som bekendt hed “Old Shatterhand”, orv hvor han da må være blevet drillet i skolen. Heldigvis blev han i filmene spillet af ingen andre eller ringere end den allerede ret ringe tidligere “Tarzan”-skuespiller , Lex Barker, og han kunne vel om nogen give igen på alle drillerierne. Nok herom, vi bliver alle ældre og denne skribent mere end de fleste..

Det kan være derfor, at jeg trods gentagne gennemlæsninger af ellers ikke særligt gamle Ottos langstrakte indlæg om tydeligvis vanvittigt vigtige og ganske uomgængelige “materier” ikke fatter en disse af, hvad det er, han mener. Man får næsten helt sympati for ellers ikke særligt eller blot synderligt sympatiske Mikkel Gige, ejeren af sitet hifi4all, når Otto “tåger” løs i sin personlige vendetta. Eller kommercielle ditto eller hvad i alverden det nu ellers måtte være, det kan vi ikke udtale os om, da vi som nævnt intet fatter. Det plejer dog at være et rimeligt indicium på, at det gør andre antageligt HELLER IKKE. Under alle omstændigheder er det dumt og uden nogen perspektiver og vi tvivler på, at disse alenlange fuldstændigt usammenhængende/intetsigende indlæg fører til andet end at folk blot springer hen over dem. Sådan var det ikke tidligere, dengang var der vægt og mening og ikke mindst betydelige kommercielle muligheder men stop nu hellere, inden “brandet” af fortjent troværdighed er helt “brændt af” Det er måske allerede lige på det sene..!

Ellers vil vi i morgen (måske) præsentere vores samling af de australsk-ikoniske Akubra-filthatte. Vores velvoksne hus giver muligheder for adskillige separate former for “anvendt fetischisme” og vi vil præsentere et par stykker af dem uden dog at love, at vi nødvendigvis vil berøre dem alle. Ikke de let støvede hatte, naturligvis, de andre mere obskure ting. Ikke alt tåler jo dagens lys på samme måde, som at vel heller ikke alting ligefrem FORTJENER det. Derfor er denne skribent blevet håndfast adviseret af sin skrappe små-sløje kone til IKKE at nævne den ganske grinagtige diskussion på Nerds af en forkølet blot thalidomid-håndfuldstor flok “Kloge-Åger” om kompetente hifitests og andre pickupper. Det er den slags folk, der giver navnet “Åge” en helt ufortjent dårligt navn udover at de gør ordet “klog” om muligt mere meningsløst. Nå, det gode er så, at ethvert kommercielt foretagende, som aktivt henvender sig til denne gruppe af kroniske kværulanter allerede har begået kommercielt selvmord. Lidt retfærdighed er der vel, men tænk blot, at vi skulle ende med at få en slags sympati for hifi4alls Mikkel Gige, men sådan er det altså blevet. Helt ubetinget endda.

3 meninger om “Inden det rigtigt går løs..”

  1. Sjovt at du nævner akustikken i kælderen. Det bed jeg nemlig også mærke i, da jeg var forbi for at høre honk-of-the-theater mk0.1. De færreste rum kan præstere en akustik så god uden at den bliver FOR god. Med FOR god tænker jeg på de refleksionsfrie rum til akustiske målinger a la det lydmæssigt 'sorte hul' de har på byens ingeniørhøjskkole.

    Vi er jo i færd med at indrette ny stue og skal i den forbindelse til at kigge på de akustiske forhold. Ikke at højttalerne er vanvittigt store, men små er de jo heller ikke (Ihvertfald ikke sammenlignet med nutidens skotøjsæske-på-pind trend.). Spørgsmålet er om vi ganske enkelt skal tilplastre alle reflekterende overflader med australiana-beklædning eller om der findes andre små tricks at tage i anvendelse, når nu vi er helt inde ved bar væg og har mulighed for at justere på indretningen. Stående LF-bølger var ikke just det, arkitekterne havde in mente da de skabte 30'ernes murmestervillaer med to næsten kubiske stuer en suite… (hjælp!)

    Hvad angår cyber-verdenen:

    "Balladen om nålen" har i sandhed foldet sig ud i fuldt flor. De allerældste nag findes frem og bruges som 'skyts' mod en hobbyanmelder, der uforvarende har stukket hånden i en hvepserede. Usmageligt og samtidig underholdende som kun de allerfineste realityshows kan præstere. Undertegnede synes i bund og grund også at føle mest sympati for den forhadte redaktør med Machiavelliansk lederstil. Hold hovedet kold Mikkel. Så kan du gå derfra med oprejst pande…

  2. Angående Åge:

    Nogle elever i en børnehaveklasse, som jeg kender lidt til blev bedt om at lave nogle ting på perleplader, hvor de skulle illustrere bogstavet "Å^".

    En af eleverne fremviser stolt en perleplade med en snemand på. Læreren spørger så: "Hvorfor har du lavet den? Snemandbegynder jo med S?" Eleven svarer så: "Nej, men snemanden ´hedder Åge"….

    Spørgsmål:

    1. Ville det svar blive godtaget som et rigtigt svar, hvis eleven sagde sådan på en skole i AArhus, hvor man som bekendt lige har afskaffet bolle-å'et?

    2. Er Mikkel Gige i virkeligheden en snemand?

    3. Hvis ja til spørgsmål 2, må man så råbe "Ismand" efter ham?

    4. Hvem er så "Frøkken tø"?

    5. Er jeg den eneste som føler sig hensat til børnesangenes univers?

    Følg med i næste episode af SOAP

  3. Jeg synes det var ret sjovt at Otto og Gige sammenlignede størrelsen på deres respektive tissemænd – men det er vel ret beset også ret børnehaveagtigt 🙂

    Derudover kan jeg ikke forstår hvorfor de der er blevet smidt ud fra Giges side ikke bare lade det være – har de ret, vil den nok ret forestående historieskrivning bevise det – har de ikke ret i deres kritik, så kan vi alle jo blot blive positivt overraskede.

    Uanset hvordan vi vender og drejer det kan hverken nerds, nomono, hifi4all, avtainment eller den gode pouls hjemmeside løfte arven fra high fidelity fra den gang det var et seriøst blad – ganske alene af den grund at alle sites drives på amatør/frivillig basis

    nerds, avtainment og hifi4all kunne nok alle have fordel ved at satse lidt mere på kvalitet og ikke kvantitet både hvad angår nyheder og anmeldelser – og de kunne måske vælge at kalde deres anmeldelser "et førstehånds indtryk – et preview" for på den måde at rubricere dem hvor de indholdsmæssigt kan bunde – nomono kan blive ved at poste gamle ting fra high fidelity og det kan være sjovt nok og Poul kan servere de sjove historier om gammelt grej og skrue ned for trangen til at latterliggøre folk som alt rigeligt formår at gøre det helt af sig selv.

    Et råd til nerds, avtainment og hifi4all som jeg tror Sillesen kom med kunne være at få defineret en ordentlig standard for deres respektive referenceanlæg – dernæst at vedtage en metodik der var gennemgående og til sidst supplere med målinger og nøgenbilleder af grejet – hellere tre gode anmeldelser om året end 20 dårlige

    PEACE

Skriv et svar til anders Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *