“Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede””

 

Atter i dag vil vi tage udgangspunkt i et forlængst forglemt storværk. Denne gang er det så ikke skønlitterært, men til gengæld blot så meget mere sprænglærd og velskrevet som den bedste litteratur. Værket var skrevet af en vis Troels-Lund, der som den senere kendte sports-skærmtrold Niels Christian Niels-Christiansen led af moderat navne-pleonasme. Denne forlængst afdøde historiker hed nemlig også Troels til fornavn, dog lidt formildet af mellemnavnet “Frederik” Altså som totalsum det imponerende Troels Frederik Troels-Lund.

Ikke mindre imponerende var hans værk på hele 14 bind, der ganske vist ikke var voldsomt tykke. Det var den senere udgave blot 6 bind så til gengæld måske ikke særskilt overraskende. Det sidste bind udkom i 1901 og det betyder naturligvis, at værkerne i dag er fuldstændigt historisk uspiselige. Enhver generation af historikere genopfinder altid verdenshistorien fuldstændigt fra bunden af, kald blot historie for en eksakt videnskab! Selv teologi forekommer helt eksakt i denne sammenhæng og den er ellers rimeligt åndssvag til at starte med. Der er hverken særlig meget anvendt sociologisk eller socialhistorisk “metode” i Troels-Lunds værker, men især det første kan vel ihvertfald delvist undskyldes af, at grundlæggeren af en anden lettere obskur socialvidensab, den såkaldte “sociologi”, Auguste Comte, delvist var samtidige. Det bliver Troels-Lund nu ikke dårligere af og sociologien selvfølgelig heller ikke bedre. Eller blot et forkølet forsøg på nogensinde at blive den eksakte videnskab, som Comte vist mente de kunne blive. Han tog håbløst fejl som alle forskere altid gør på nær de allerseneste.

Troels-Lund er i dag fuldstændigt arkaisk og fortidig historieskrivning og selvfølgelig netop derfor uhyre læseværdig og fremragende interessant. Hans værker står som Stonehenge-monolitterne ved Salisbury uberørt af forskellige marxistiske storme og andet senere pseudo-teoretisk samfundsvidenskabeligt sludder og vrøvl. Som det uhyre sludder og vrøvl, som historieskrivning altid i heldigste kan være. Ellers er det blot sludder og vrøvl. Siger denne formelt dannede (men derudover fundamentalt kættersk-udannede) historie-kandidat, egne værker bestemt ikke undtaget.
Udover det har det altid været en kilde til betydelig undren i den “stereofoniske verden”, som denne skribent længe har befundet sig i, at man stadigvæk kalder stensætningen derovre i England for “monolitter” Man kan godt forstå det for de enkelte sten, som står dér ørkesløst og stritter op i luften, men hvad dog med dem, hvor der er en “overligger” på, hvor moget “mono” er der egentligt i dem? Så mange historiske mysterier og så mange fuldstændigt ahistoriske forklaringer. Nemlig alt det, som kaldes historisk VIDENSKAB, det sidste uden “smiley”, som ellers burde være obligatorisk. Næsten den bedste histoie af dem allesammen. Som Troels-Lunds på sin måde osse var.

Og så tilbage til emnet, der i betragtning af tekstens allerede betydelige længde bliver noget stedmoderligt behandlet. Hvis enkelte skulle kunne se det uploadede billede ovenover portrætterer det nemlig “dagliglivet i vores ikke-butik” Udsigten fra det store arbejdsbord bag fotografen (som var denne skribents gamle arbejdsplads i de paradisiske dage i Dansk Audio Teknik, Klostergade) ses på billedet. Vi er ved at recone en bunke Tannoy-højttalere, derom måske mere i morgen. Lidt noget mekanisk “gridseri” på samme måde som Tannoy-mærket selv blev “fucked” Portrættet er simpelthen den herlige dagligdags udsigt over nogen af de igangværende drengerøvs-projekter. En ef de vistnok eneste fordele ved at blive ældre er vel i virkeligheden, at man godt selv ved, hvornår noget er dumt og drengerøvsagtigt. Man er så til gengæld ikke blevet så klog, at man endnu er holdt op!

Som man kan se, synes vores 3-vejs JBL 4320 klassiske studiomonitor noget “klejn” ud foran de forskellige Altec-projekter. De så ellers forfærdeligt store ud dér dengang i 1960-erne og 1970-erne, hvor de var højeste hifiklub-mode. Især her i byen var man noget “ugleset”, hvis man ikke havde et sæt JBL 4333. Vi har netop her i huset “gen-kikket” nogle årgange af dansk “High Fidelity” fra dengang i slut 1970-erne og det bragte sjove minder. Mest om piger i ærmeløse herreundertrøjer på racercykel med hår under armene, men osse andet.
For eksempel var det sjovt at se, at datidens ledende lokale entusiaster med de obligatoriske JBL 4333 installeret i typisk-danske små stuer simpelthen havde deres lydkilde i KNÆHØJDE. Ingen af de mange JBL-ejere, som man dengang lavede hjemmebesøg hos, fandt nogen sinde på at forsøge at få højttalere op i blot nogenlunde fornuftig lyttehøjde eller blot benytte dem i de store rum, som de må have været designet til.. Det har simpelthen lydt af Helvede til derinde i de obligatoriske 3-dimensionelle hjørner, hvor alle besøgsbillederne viste, at de stod!

Hm., trist at opdage, at man heller ikke i datiden var meget klogere end nutidens hifi-fjolser. Noget var man vel, temmeligt sindssygt meget nu vi tænker over det, men altså ikke perfekte. I store stuer i USA kunne man sagtens forsvare denne lavstammede gulvplacering når man ellers lyttede godt langt væk fra, så det må¨man vel have gjort. Alternativt har man lyttet til lydsystemer på frekvensomfangsmæssig omgangshøjede med et dansk “stil-ikon” fra dengang, den rundbuede Linnet og Laursen “Piccolo”-transistorradio.

Som den opmærksomme “kikker” vil bemærke, har vi selv benyttet et par akustisk udsøgte og omhyggeligt udvalgte blandt husets sjældent benyttede interiør, et par let vaklende semi-isolerende plastic-baljer fra IKEA som fødder og det bliver en del bedre af. Ikke godt, ganske vist, blot bedre. Og garanteret langt bedre end de lød dengang de stod som på et af billederne fra “High Fidelity”
Folk var desværre heller ikke perfekte dengang. Soim Troels-Lund vel heller ikke var, blot langt mere underholdende. I dag skal vi slutte med et citat fra Nerds.dk fra et godt eksempel på, hvordan hifi-kunder er i dag. Prøv lige at forestille dig, hvilken markedsføringsindsats, der skal til for at “ramme” sådan en fyr her. At kalde ham for “The Seeker” med en sangtekst fra The Who er vist lige positivt nok. Famlende torskepande hinsides enhver pædagogisk rækkevidde er vist mere dækkende:
“Hvad med Dartzel. Det skulle være meget organisk?
Overvejer også lidt om man skulle prøve og ty til udlandet og finde noget totalt ukendt”
Ak ja, det er desværre “Dagligt Liv i Danmark” I går. Så slemt VAR det trods alt ikke i 1970-erne..