Lincoln Mayorga

I dag vil vi tage udgangspunkt i denne vist ellers ikke særligt bemærkelsesværdige amerikanske pianist, som engang ellers var rigtig stor. Det er der selvfølgelig ret mange amerikanere, der er, mest i betydningen “fed” ganske vist, den danske intelligentsias “darling” Micael Moore bestemt ikke undtaget. Mage til kolossalt fedtbjerg skal man vist helt til Staterne for at opleve og det er måske meget godt. På den anden side, de eneste andre beundringsværdige amerikanere hos samme danske elitære kredse er vel præsident Obama og måske for enkelte “hard linere” Noam Chomsky, som vist ellers er slankere. Chomsky må da være det, da han ellers forlængst ville være død af fedmerelaterede sygdomme, så gammel som han er. Og forhåbentligt forlængst glemt. Han var en VIRKELIGT “kedelig ka´l”, som statsminister H. C. Hansen så rammende udtrykte det om sin politiske rival, overlæge Viggo Starcke. H. C. havde ganske ret, men dog ikke nær så meget, som han ville have haft, hvis han havde sagt det om den totalt principløse og totalt-totalitaristiske Chomsky. Hvis adopterede fædreland USA bemærkelsesværdigt nok ALDRIG havde eller fik ret i nogetsomhelst. Jøder er ellers normalt klogere end vor ven Avram her, sjovt han aldrig dengang her i landet blev tituleret ved sit fulde navn. Sådan er der så meget, og det var der også dengang.

Ikke mindre glemt er helt givet Mayorga (og nej, der er IKKE tale om en slå-fejl for den kendte Middelhavs-ferieø), det hedder han. Engang i 1970-erne var han ellers det absolut aller-hotteste indenfor hifi, fordi han indspillede direkte skårne (LP)-plader for datidens fremadstormende Sheffield Lab. Musikken var noget forbasket bras og vi har da vist ellers op til flere af pladerne. Arvet fra en ex-entusiast, men det gør det naturligvis ikke meget bedre. De står der som skamstøtter over en heldigvis forlængst “tabt tid” (tak til Marcel Proust, forfatteren af verdens vistnok officielt accepterede længste roman,:”På Sporet af den Tabte Tid”) Lang og usigeligt kedelig, som jeg erindrer den og jeg har ikke lyst til at anfægte dette oprindelige synspunkt. Ikke alle jøder skriver lige interessante romaner, men mange gør, helt sindssygt godt.

Og så endelig til noget lidt mere nutidigt, de “lange linier” i dag ligger lidt i spredt fægtning og afspejler vist mest de vejrmæssige omskifteligheder. Hvor alting pludseligt kan forsvinde og verden se helt anderledes ud. Store katastrofer fra forrige uge som oversvømmelsen i Pakistan, som FN ellers udråbte til vistnok “verdens værste”, er åbenbart pludseligt og mirakuløst “løbet ud” i den det Indiske Ocean og Grækenlands og Spanien/Portugals økonomiske morads, som truede den samlede verdensøkonomi med de-stabilisering, er afløst af mere overkommelige Irland.

Vi kan helt givet regne med, at de sydeuropæiske tikkende bomber naturligvis overhovedet ikke er de-monterede, men journalistisk og dermed som bekymring er de væk og erstattet af langt mere presserende ting. Som for eksempel demokratiets svære kår, illustreret af det svenske valg. Her til morgen viste DR Update forudsigeligt og ganske grinagtigt protestdemonstrationer i Sverige mod det vist ellers ganske demokratisk valgte parti Sveriges demokraterne. Og som en TV2 journalist osse så rigtigt udtrykte det i går i et tå-krummende interview med, ja naturligvis, EN ANDEN TV2-journalist, så havde ganske vist mange hundre tusinde svenskere stemt på dette “gøgeunge-parti”, MEN langt flere havde jo IKKE stemt på dem. Derfor var det for journalisten helt naturligt og rimeligt overhovedet ikke at give hånd til dem eller fy-føj samarbejde med dem.

Ja, man fik næsten det indtryk, at denne ubestikkelige journaliststikkens vogter af pressefrihed og demokrati der i det grinagtige interview helst i det sande demokratis navn så dem totalt ignoreret eller måske bedre forbudt. Han skulle da tydeligvis nok gøre sit for det første i god demokratisk ånd. Demokrati kan åbenbart være mange ting, journalistik i den moderne medie-luder udformning er det desværre alt for sjældent. Når først “public service”-kanaler således bliver politiske aktører, så mindes vi Chomsky lidt rigeligt igen. Kvalmende!

Tiul sidst i dag skal vi så bringe et nybrud fra forskningsverdenen. Fra dagens JP forlyder det, at en lokal overlæge, Bobby Zachariae, har konstateret, at stress i dagligdagen kan fremkalde forkølelse og dermed UNØDVENDIGE SYGEDAGE. Jamen, det STÅR der, så det MÅ vel være nyt. Det er muligt, men vel næppe 100% sandsynligt, for det er vel næppe nogen særlig overraskelse for ret mange, at stress kan FREMKALDE ALLE ANDRE SYGDOMME. Man kunne i flæng nævne kræft, blodpropper, mavesår og ja vist ellers alt muligt andet. Indtil altså i dag, hvor altså FORKØLELSE bliver inkluderet som “rosinen i pølseenden” af prof. her, sig så ikke, at forskningen ikke hele tiden bevæger sig videre. Mange andre jøder, helt vildt mange, har fået Nobel-prisen, det gør prof. Zachariae nu nok næppe og ikke ganske ufortjent.
Det var så hvad vi havde valgt at bringe i spredt orden fra “Den Store Glemmebog”, som burde have ædt det meste forlængst. Den mulige undtagelse er vist kun Proust.

5 meninger om “Lincoln Mayorga”

  1. Ingenting, udover at man næsten naturligt burde kunne forvente meget mere. Det får man så normalt også.
    En passent og noget helt andet og så muligvis ikke: Mon det stadigvæk er "god tone" at hævde, at bøsser er en særligt dynamisk og kreativ arbejdskraft-reserve og et særskilt betydeligt aktiv for bysamfund, når de var mange nok, det gik da indtil for få år siden, men måske det osse er gået i sin mor m/k. Som vel også ret beset m/k

  2. Burde man forvente meget mere, fordi han er jøde?

    Om bøsser er en særligt dynamisk og kreativ arbejdskraft? Hmm,sær forestilling, som jeg også har hørt før. Tror nok hellere man må holde sig til at sige, at folk uden børn nok er en mere dynamisk og arbejdsivrig arbejdskraft. At så mange bøsser ikke har nogen børn er så en anden sag…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *