Århus festlige Festuge

Atter engang har Kong Folmer af Festugen ledt denne frem til sejr som tidligere romerske feltherrer som Scipio Africanus og hans kohorter over Karthago. Nogen anerkendelse fortjener denne ikke vanvittigt selvudslettende mand naturligvis, for det er da lykkedes ham på forbilledlig vis at holde familiens teenagedatter fra det store festuge-fad, (hun gad ikke rigtigt tage derind) og det er jo meget godt. For os om ikke andre. Samtidigt har der været ganske god plads på gader og stræder, når denne skribent har trukket sin firma-lastcykel omkring og det har gjort festugen yderligere festlig. For denne skribent.

I samme fest-ugentlige anledning vil vi atter forfalde til at viderebringe et anglicistisk-etnisk dybt diskriminerende vits. Da det endnu er tilladt indenfor tiltagende klaustrofobiske EU-regulativer omkring latterliggørelse af tro og andre etniske tåbeligheder, så vil vi haste med at gå til sagen. Ingen ved jo i virkeligheden, hvor længe denne frihed kommer til at vare, den har ihvertfald RIGTIGT mange fjender, så evigheden og endeligheden kan komme førend vi aner det.
I det hele taget er omtanke altid en mangelvare, for eksempel er det en af dagens nyheder i både JP og DR, at der mangler masser af bistandsmidler til hjælpearbejdet i det katastroferamte Pakistan. Ingen giver åbenbart noget særligt og naturligvis allermindst de rige pakistanere selv, der slet ikke betaler nogen skat OVERHOVEDET. Ja, det er da godt nok underligt. Uhyrligt tragisk, men helt oplagt et problem uden lykkelig løsning, fordi enhver tydeligt kan se, at den nødvendige nødhjælp ender ingen verdens steder på grund af den pakistanske administrations obstruktion og korruption og så ender det hele samme sted, hvor det ville være endt alligevel: Ingen steder!

Nå, vi skal så lige huske at grine med et par knapt så voldelige folkefærd, der højst kan finde på at kaste lidt “haggis” (fy for den lede) eller “Irish stew” (slemt nok) efter én:
“The Englishman’s wife steps up to the tee and, as she bends over to place her ball, a gust of wind blows her skirt up and reveals her lack of underwear. “Good God, woman! Why aren’t you wearing any knickers?” her husband demanded.

“Well, you don’t give me enough housekeeping money to afford any.” The Englishman immediately reaches into his pocket and says, “For the sake of decency, here’s 50. Go and buy yourself some underwear.”

Next, the Irishman’s wife bends over to set her ball on the tee.
Her skirt also blows up to show that she is wearing no undies. “Blessed Virgin Mary, woman! You’ve no knickers. Why not?
” She replies, “I can’t afford any on the money you give me.” He reaches into his pocket and says,

“For the sake of decency, here’s 20. Go and buy some underwear!”

Lastly, the Scotsman’s wife bends over. The wind also takes her skirt over her head to reveal that she, too, is naked under it.

“Sweet mudder of Jaysus, Aggie! Where the frig are yer drawers?”
She too explains, “You dinna give me enough money ta be able ta affarrd any.”

The Scotsman reaches into his pocket and says, “Well, fer the love ‘o Jaysus, ‘n the sake of decency, here’s a comb. Tidy yerself up a bit.”
Lidt festligt, ikke sandt?

2 meninger om “Århus festlige Festuge”

  1. At rige pakistanere (og fattige for den sags skyld også), ikke betaler skat er ikke så sært – det står der i den hellige bog, at de ikke skal.

    Det var et påfund fra ham-man-ikke-må-tegne, for at skaffe proselytter blandt folk som var trætte af romerske skatteopkrævere.
    "Smæk rumpen i vejret fem gange pr. dag, og bliv skattefri", var noget man kunne forstå.

    Grænseløst naivt, for det forhindrer effektivt oprettelse (og vedligeholdelse) af et samfund med mere eller mindre velfærd til alle.

    I Monty Python filmen "Life of Brian", er en sekvens som illustrerer det. Gentagne gange kommer John Cleese med det retoriske spørgsmål:
    "Hvad har Romerne egentlig gjort for os ?".
    Straks kommer et svar fra en medsammensvoren:
    "Bygget veje",
    "Indlagt vand",
    "Vi går i sikkerhed om aftenen",
    o.s.v.

    Om skotter kan der siges meget – og det gør man også.
    Det var en Skotte som opfandt puslespillet – Han havde tabt en etpundsseddel i en makulator.

  2. Og en anden måske lidt rigeligt kynisk betragtning over en katastrofes relative størrelse: Når måske 5 mill. mennesker rammes af oversvømmelser i Pakistan uden at dødsfaldene antageligt i perioden overstiger dem, der på samme tid er druknet i Bangladesh (under normale forhold) så er det mange. Ca. ligeså mange relativt som hvis Ålborg og Nørresundby blev oversvømmet, da der er 170 mill. indbyggere i Pakistan.
    Det hjælper naturligvis ikke det enkelte offer at der burde være rimelige muligheder for intern bistand med så mange landsmænd. Men det forklarer vel til gengæld, hvorfor det er så svært at få nogen hjælp frem. Fordi der er rigtigt mange beboere der ikke hjælper derude på landet men gerne vil have del i hjælpen til dem, de ikke selv hjælper.
    Derudover er det da særdeles signifikant at hjælpen fra så mange sider i Verden svigter samtidigt. Et eller andet må mange vel synes er galt siden det sker..

Skriv et svar til Poul M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *