“The Untouchables”

Vi beklager gårsdagens totale IT-nedbrud her i hytten, som måske ikke helt overraskende skyldtes denne skribents betydelige mangel på nogensomhelst kyndighed indenfor området. Og så har vi måske endda rundet urimeligt meget op. Heldigvis mere end kompenserer fruen på glimrende vis for denne menneskelige mangel, og nu virker det meste igen. Muligvis alting, det har blot ikke været prøvet som det jo nødvendigvis er tilfældet med, ja, altså begrebet “alting”. Som nødvendigvis og principielt er ganske svært at overse helt.

Ellers skal vi i dag med udgangspunkt i overskriftens Brian de Palma-filmtitel snakke lidt om “urørlighed” Få film starter vel så lovende som de Palmas og det varer sådan ca. indtil Sean Connery bliver pløkket. Derefter er filmen lige i den langtrukne afdeling, selv om scenen med barnevognen på vej ned af metro-trappen er ganske godt koreograferet. Nu er det jo naturligvis også en hyldest til den sovjetiske film-mester, jøden Sergej Ejsenstein, hvis revolutionsromantiske massescener var filmisk revolutionerende, så helt på bunden (dernede, hvor barnevognen ender uskadt) er han jo ikke startet. Uforglemmelige er begge scener nu alligevel.

Ikke at det hjalp jøden Ejsenstejn, der som de fleste ægte kunstnere fra den tidlige sovjetiske revolutionstid endte i Stalins tilintetgørelses-maskine. Det var slemt for de fleste kunstnere og endnu værre for jøderne som det oftest har været. Poeten Majakovskij klarede ganske vist frisag, da han havde held til at skyde sig selv en kugle for panden ret tidligt, helt givet hans noget tvivlsomme held, men han var en bestemt undtagelse. Han har dog næppe følt sig særlig heldig mens det skete, men i det mindste havde han da i sit korte liv oplevet stormende futuristisk berømmelse og kærligheden fra en verdensberømt fransk ballerina. Det er nok tvivlsomt, om den stor-drikkende lettere sindsforvirret-psykotiske Majakovskij kunne huske noget og så var der jo heller ingen grund til at fejre minderne. Udover at det vel også principielt var umuligt, altid en formidabel hindring. Det er der i det hele taget sjældent og da ganske særligt, hvis der ikke rigtigt er noget særligt positivt at tænke tilbage på. Som om tiden inden Pia Mathiasen for denne skribent, ren totalt tusmørke!

Ellers skal vi over til dagens egentlige logisk-“urørlige” højdepunkt. Den lokale fodbolds stolthed AGF, som på trods af officiel kristelig “patronisering” af selveste lokale ærkebiskop Kjeld Holm, rykkede jo sidste sæson NED. Onde tunger , som denne skribent forfærdeligt gerne ville støtte, ville vel mene, at det var FORDI Kjeld Holm var AGF-fan, men det ville helt givet falde inden for den post-moderne kultur-radikale fortolkning af såvel racisme- som blasfemibegreber, så det ville næppe heller være klogt. Nærmest lettere selvmorderisk som Vsevolod Majakovskij!

Nej, i stedet vil vi glæde os over en bemærkning i den absolutte SAS-superliga fra AGF´s nye træner. Selv om man ikke spiller der for tiden kan man intellektuelt og ubestrideligt logisk sagtens være med. Hør blot her:
“Vi producerede så mange chancer, at vi skulle have scoret mindst et mål. Det gjorde vi ikke. Når den slags sker i fodbold, skal vi glæde os over, at vi spillede til nul” Jamen er den slags ikke mageløst, AGF står tydeligvis foran en glorværdig storhedstid som klubben underligt underligt nok ALTID har stået foran. Og alligevel altid opå forunderligste vis er blevet stående, med eller kirkelig velsignelse..

Til sidst i dag skal vi lige “runde pynten”, som det hedder i søulke-lingo. En såkaldt “orlogshistoriker”, som underviser på selveste Søværnets Officersskole, serverer i dag en absolut uslåelig fortolkning af en historisk virkelighed. den er ganske imponerende stupid derved, at den selv hos de ringest historisk funderede burde ringe en advarselsklokke, for hvad var dog meningen? Lad os gå tilbage til starten af 1. verdenskrig, dengang Danmark ifølge denne noget alternative historiske fortolkning endnu var en flåde-stormagt. Som tydeligvis fandtes i alle størrelser.

Som enkelte måske kan huske fra historie-timerne var Danmark neutral under 1. verdenskrig. Det vil sige, ganske neutralt-neutralt var det vel ikke, sådan vist mest tysk-neutralt, og så er vi ved dagens kronikør i JP, vores nye ven orlogshistorikeren. Først et par regi-bemærkninger fra denne skribent: I forbindelse med krigsudbruddet i 1914 udlagde den danske flåde minefelter i de indre danske farvande. Det gjorde man naturligvis på TYSK anmodning, da tyskerne frygtede, at den engelske flåde ville angribe Tyskland ad “bagdøren”, i sig selv et ganske idiotisk projekt, som med datidens begrænsede rækkevidde for skibene ville have været ren galskab. Muligvis derfor skete det ikke, selv om den unge britiske flådeminister Churchills sømilitære aktiviteter mod tyrkerne ved Gallipoli ikke viste særlig rettidig omhu. En helt anden sag til en helt anden dag!

Altså, for at minefelter skal være virksomme mod fjernelse/”strygning” af ja altså såkaldte minestrygere, skal felterne beskyttes af kanoner, helst masser og gerne endnu flere, cit. denne skribent lige nu. Flådehistorikeren konkluderer, nok med baggrund i, at felterne aldrig blev forsøgt “strøget”, at “Flåden var på det tidspunkt tilstrækkeligt i størrelse til overbevisende at beskytte de minespærringer, som man lukkede stræderne med.”

DET her er simpelthen en fortolkning af virkelighed, som er helt ude i Hampen (midtjysk by, red.) Den danske flåde bidrog intet til nogetsomhelst og det eneste hæderværdige, den forlængst forældede danske flåde deltog i, var bjærgningen af en tysk skib, som blev minesprængt. Noget uforklarligt, da felternes nøjagtige placering var blevet meddelt tyskerne, men ikke englænderne, neutral og neutral var vel en fortolkningssag. Som menneskerettigheder er det i dag, hvor en gravid kvinde uden protester i Afghanistans Taleban-domæne er blevet henrettte med 3 skud efter at have modtaget 200 piskeslag. Sikkert ganske rimeligt, hun havde vist været utro. Et eller anden må hun vel have gjort siden hun var blevet gravid eller hvem der nu har gjort det ved hende. Vi venter på din kommentar, ærkebiskop Kjeld Holm!

Man må vel sige, at mage til fordrejning af den selv i almindelig sølle dansk flåde-historisk perspektiv helt ubegribeligt sølle danske “performance” som viljeløs tysk lakaj under 1. verdenskrig måske i virkeligheden var begyndelsen til enden i stedet for enden på begyndelsen. At fremstå som heroisk forsvarer af disse reelt dansk/tyske miner fuldstændigt på tyskernes nåde er virkelig virkeligheds-fordrejning. Heroismen fra dansk side var udelukkende på tysk nåde og med passende militær støtte og så var det vel næppe særligt heroisk.

Udover at plat-historikeren så fortsætter absurditeterne med at påstå, at den REELLE tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig simpelthen skyldes mellemtidens (om muligt yderligere red.) svækkelse af den danske flåde. Øh, nej, det gjorde den ikke, læs blot et par bøger først, begyndende med Anders And. At sige, at den danske flåde internationalt har betydet NOGETSOMHELST siden 1807 er simpelthen en historisk løgnehistorie af de helt store, som man vist skal være “flåde-historiker” for at opfinde. Helt igennem meningsløst sludder, det her, men måske god moralsk ballast for de kommende danske helte, der skal ned og kæmpe med piraterne ud for Somalia. En ganske ublodig kamp som den danske flåde jo har gjort i hele 1900-tallet med samlede tab på NUL dræbte og ditto sårede, ak ja, heltemod for absolut laveste pris!
Måske derfor det helt ingenting er værd, det her historiske pladder er da ialtfald ikke!