Kvalitet

I dag vil vi undtagelsesvis vælge at bringe et par indlæg på vores side ukommenteret. Det skyldes, at det ene ellers blot ville ryge ned i en kontext, hvor ingen ville se det, mens det andet kom så sent i går, at det ville ende nogenlunde samme sted. Det er synd, for begge er af en kaliber, som vi er ganske stolte af at “huse” på vores side. So, here goes!

Hej Anders, Poul og I andre i debatten, som jeg finder både interessant, delvist nuanceret og i den grad relevant. Min kone er lærer, og er enig i, at der findes rigtigt rigtigt mange gode lærere, og så findes der dem, som aldrig skulle have været lærere.

Der hvor jeg mener debatten klart mangler en vinkel er årsagen til at lærerer, der aldrig skulle have været lærerer, overhovedet bliver ansat i et job hvor de skal udøve det som de enten slet ikke, eller kun i ringe grad evner. Årsagen til alle problemerne i folkeskolen er ikke lærerne – de passer bare deres job efter bedste evne. Næh, venner, årsagen er usandsynligt dårlig ledelse. Som jeg ser det, findes der om muligt procentuelt endnu flere dårlige skoleledere end lærere – og det er denne byld der skal trykkes på til den er væk! Hvad løsningen er ved jeg ikke, men jeg har dog følgende forslag: Gør skolelederjobbet attraktivt – altså en jobprofil som man som leder er stolt af, også selvom man ikke nødvendigvis er uddannet lærer. Det kan være man faktisk har en MBA eller anden form for lederuddannelse. Og så skal man være gjort af det rigtige stof – hvilket i mine øjne vil sige at man både skal have øjne, øre, næse og i særdeleshed omtanke for mennesker, med særligt fokus på børn. Dernæst skal man være en usandynligt god leder på personale fronten og sidst, men så absolut ikke mindst skal man være skarp på tal og økonomi.

Sådanne mennesker findes kun i meget få styktal, og dem der findes, arbejder som regel andre steder end i folkeskolen. Jeg mener klart, selvom, eller måske netop derfor, jeg stemmer på Venstre, at samfundet skal investere i lederjobbene på landets folkeskoler. Hvis man får de rigtige mennesker ind her, så kommer resten ret hurtigt af sig selv! Den gode arbejdsplads, den gode institution og den gode folkeskole kommer ALTID ovenfra – medarbejderne kan godt gøre en del nedefra men på den lange bane er det ledelse der er kodeordet!

Mvh Hans-Henning

czn sagde …
På hifi4all debatteres (ævles) netop for tiden en hel masse om DAC’s. Som i kabel-debatten har ikke alle lige meget lov til at deltage i diskussionen, thi kun de med de gyldne ører og de ‘gode’ stereoanlæg kan jo høre høre de subtile forskelle.

Måleresultater i decibel, foretaget af fagfolk der ved lidt om emnet (seriøse testere og konstruktører), kan derfor i deres optik forkastes som værende ubetydelige, da det jo kommer an på hvordan det lyder i gyldne øren på det RIGTIGE udstyr (inkl kabler).

Bitopløsninger og dermed dynamikområde? ikke vigtigt, især ikke hvis dimsen har kostet 20.000 og der stikker et radiorør frem af et hul. PS. et lille tip: lyden bliver hørbart bedre hvis man skifter… sikringen?!? Ja, så må jeg konstatere at den forrige nok var sprunget.

Jeg ved ikke så forfærdelig meget om ‘rigtigt’ udstyr, for jeg tror måske aldrig jeg er stødt på andet end jævnt gode apparater i meget forskellige prisklasser. Nogle er pæne og andre er ikke. Enkelte er endda ligefrem lækre, grænsende til at man får lyst til at ae dem.

Til gengæld ved jeg tilfældigvis en forfærdelig masse mere om decibel og overgange fra analoge til digitale domæner og vice versa. Med hensyn til formålet med en DAC, så er man godt på vej på skovtur når man snakker klangmæssige aspekter. Hvis en DAC skulle have NOGEN form for klang, så ville de fleste på markedet givetvis have indbygget tonekontrol.

‘varme’ og ‘fylde’ i signalet fra en omformer af den type er jo faktisk nedsættende udtryk om apparatets formåen, hvorimod en THD+N måling og FFT plots lavet på en god SA ikke lyver. Disse tal man her kan måle, er jo direkte at udlede fra den teori som gør at skidtet overhovedet virker.

For lige at rekapitulere til sniglæsere fra h4a: Man sender en samplet tone ind. Denne tone skulle gerne komme ud helt som den var tiltænkt. Hverken mere eller mindre.
Hvis den tager sine fætter- og kusinetoner med, så kan det da godt være det bliver hyggeligt, men det var ikke det, opgaven gik på. Dem kunne vi jo selv have inviteret hvis vi ville høre dem.

Man forledes til at tro at det, disse tweakers i virkeligheden savner, er et godt gammeldags pedalbrædt med samtlige af Claptons effekter lagt i signalvejen. Så kunne de da sidde der og jokke løs og få lige den klang og wauh de ville.

Måske man skulle opfinde en toslinked dsp der kunne fodres med filterkoefficienter efter ejers ønske. Der ville ikke være et øje tørt. Øh nåhnej det er jo det bras man slår fra første gang man tager sin AV-pre i brug.

Det er stur stur underholdning, majet skæg! (og trist for de seriøse, at de ufrivilligt skal associeres med sådan en samling T-Hansen båthorn, men mon ikke også snart de sidste rotter har fundet redningsflåden…)

Nå det blev lidt langt og jeg fik ikke engang savlet over de plots jeg har set på Benchmarks DAC1 HDR… Eller jo, det gjorde jeg så alligevel. 😉