Penge og andre glæder

Denne blegt-solbeskinnede morgen sidder denne skribent og hører musik. Som for de fleste andre seriøst interesserede lettere lumre “grej-onanister” sker det naturligvis kun ganske sjældent, normalt har man naturligvis alt for travlt med at “lytte” til sine knapt nok “til-spillede” kabler, hvoraf mange skal spille flere hundrede timer, inden de yder 100%. Hvordan man så kan vide det med de 100%, men i det mindste er der da ikke decimaler efter kommaet. Udover det videnskabeligt noget uforklarlige i, hvordan nogen menneskers akustiske hukommelse kommer op i nærheden af denne tid,(normalt opererer man med SEKUNDER som praktisk maksimum), tjah, det ved vi naturligvis ikke.

Det ved næppe andre heller, det uforklarlige lige i dette specielle tilfælde er jo netop interessant derved, at der ingen forklaring behøver at gives. Ikke at der ikke findes nogen forklaring, denne er blot ikke synderlig interessant eller “salon-fähig”. Lidt kogt ned skal vi med Dalton-brødrene fra Lucky Luke-tegneserien istemme, at folk da vist bare er lidt “dumme i nakken” og sikke dog en masse ævl folk kan sige om overhovedet ingenting. Det er vel i virkeligheden definitionen på ævl, så det kan der naturligvis intet nyt være i. Detaljerede lytteindtryk af kabler er altid en rigtig “lækkerbidsken” med hensyn til ultimativ selvforblændende tåbelighed. Hvor vi allesammen har været og garanteret kommer igen, det er blot den stadige insisteren på at forblive der, der er stupid. Det er heller ikke dumt at kravle ned og rense en kloak, blot dumt at blive dernede for at nyde duften.

Nu kan vi selvfølgelig sagtens være hellige her i huset, for vores nye kæmpestore hus giver unikke muligheder for at høre musik overalt. Helt vildt forskellig musik gengivet helt vildt forskelligt. Bag os står et sæt JBL Olympus S8R med en McIntosh MC-2600-forstærker på og ved monteringsbordet et sæt Altec-Lansing mega-horn med et 33 kgs. driver-mellemtonehorn drevet af en Crown Studio Reference I, som indtil de nye TDL-transmissionslinehøjttalere var fruens absolutte hade-højttalere. Sig så ikke, at verden ikke går fremad mod det bedre. Ovenpå “prutter” vores Tannoy Monitor Golds og de store aktive ATC SCM 300, så der er absolut muligheder for at sammenligne, for hvad er dog bedst. Svaret er nu ganske enkelt: Det er de store ATC til det aller-allermeste men det går vi normalt ganske stille med dørene med at afsløre. Man kan jo heller ikke skrive en bog om sin fuldstændigt perfekte partner uden at den bliver slemt kedelig, drama og (membran)-opbrud er til enhver tid langt mere interessant.

Heldigvis koster brugt kvalitetshifi jo takket være alle torskepanderne derude kun rene pebernødder. Priserne er jo styrtdykket stabilt og uforstyrret som Stuka-styrtbombere over forsvarsløse Polen i 1939. I det lys er det naturligvis blot så meget mere beundringsværdigt, at nogen stadigvæk gider forsøge at sælge nyt hifi. Nemmere bliver det jo ikke ligefrem, men det er til gengæld så meget større tilfredsstillelse, når det lykkes. Eller HVIS det lykkes.
Nu er det altid interessant at købe noget billigt, som er eller har været skidedyrt. Vores nylige indkøb en en 480 watts Chord Electronics effektforstærker til den teoretisk mindste to-cifrede procentdel af prisen har gjort, at vi tilfældigvis kikkede på en kommerciel annonce i dag, og det var ganske interessant og ganske imponerende. For en blot bagatel af 40.000,- kan man få en Chord på blot 120 watt og det fortæller en sjov historie. Eller sjov og sjov er måske så meget sagt, det kommer som med alle andre sjove historier altid an på éns perspektiv.

Hjertet i alle Chords produkter er en (engang) original højfrekvens-strømforsyning, som naturligvis i dag findes i massevis af forskellige udformninger. Forskellige på grund af patenthensyn men derudover basalt ens, fordi ideen er god og ikke mindst BILLIG. Chord laver en eksorbitant flot hifi-serie som denne 120 watter med nogen sjove såkaldte “Träger”-metalcylindre på siden. Det ser hamrende godt ud og betyder lydmæssigt næppe en prut, tilspillede eller ej. 40.000,-, køb og løb!

Chord laver så også professionelle forstærkere, som allesammen karakteristisk nok for et lille firma findes i helt identiske effekter, fysiske størrelser og øvrige data til hifi-seriens grundmodeller, det vil sige op godt på den anden side af 100.000,- Grunden er for dette status-mærke tydeligvis ganske høj, og derudover laver de fuldstændigt eksorbitant-overdesignede monstre til halve og hele millioner. Om de sælger dem ved vi ikke, næppe i pallevis af gangen. Den rene skinbarlige galskab har nu altid en sælsom attraktion, som man så dengang Stuka-en var “state-of-the-art” aeronautisk teknologi.

Og så tilbage til det sjove. De professionelle udgaver sparer tilsyneladende lidt på den ydre pynt men hvad der er mere vigtigt: De sparer sindssygt meget på PRISEN. Den professionelle udgave koster simpelthen ret præcis HALVDELEN af hifi-versionen og en besparelse på 40.000,- er vel altid til en munter aften i byen og ikke ganske en bagatel. Til alt held distribueres disse Chord-produkter af helt forskellige kanaler til helt forskellige markeder, så de ikke “konflikter”, måske smart nok. Eller FOR smart, det afhænger igen vel igen af det dér ulyksalige perspektiv..

Nu har vi ingen sikker viden om, om der er tale om helt samme forstærker, men alt tyder på det. Man må vel også sige, at prisen på en højfrekvens-strømforsyning under alle omstændigheder IKKE ligger i komponent-prisen, men udelukkende i udviklingen, og den sidste er jo svær at spare på og ganske især når den ligger næsten 20 år tilbage i tiden. Ikke underligt eller spor “dadel-værdigt”, at firmaet tager de penge for produktet, som de mener, de kan få. Blot mærkeligt, at ingen tilsyneladende undrer sig over de kolossalt forskellige priser på noget, der unægteligt ligner fuldstændigt det samme produkt.

Det vigtigste er selvfølgelig, hvordan produktet spiller kunne man vel med nogen ret sige. Lad os umiddelbart springe til konklusionen af vores egen helt uvildige lyttetest (yderligere uvildig, fordi vi har købt forstærkeren ganske billigt, hvis den havde været dyr havde uvildigheden haft noget sværere kår): Da vores Chord-forstærker ikke har isat nogen IEC-netledning omme bagi bruger vi den ikke til nogetsomhelst. Derudover er den bestemt fin nok og da bestemt til prisen. Vores pris altså, selv til den vejledende professionelle pris dækker ordet “røverkøb” ikke fuldstændigt. “Røver-SALG” måske. Iøvrigt sælger vi slet ikke Chord-forstærkere og heller ikke konkurrerende produkter hvis nogen skulle få kedelige kommercielle bag-tanker. Men den er eddermaeme FLOT og hifi-udgaven endnu flottere, men helt i mål, LANGTFRA!

Ellers skal vi anbefale potentielle købere eller andre sprogforskere til den fine Chord-forstærker at finde annoncen på hifi4all. Den er enestående alene derved, at vi ALDRIG NOGENSINDE i dansk litteratur efter år 1800 har set den genitiv-form, der benyttes i denne tekst. Indtil ind i 1700-tallet var den ellers ganske normal, og firmaet ligger i Vest-Jylland og det forklarer måske noget om, at ikke alle dialekter er helt forsvundet endnu. Hør blot: ” Chord Electronics deres CPM 2650 er…”
Perfekt dansk med perfekt genitiv-form. Anno 1700 godt nok, men imponerende ikke desto mindre. Eller netop derfor, mindst ligeså imponerende som mandens gå-på-mod i kampen mod, ja altså, de andre Chord-er til discount-pris. Det bliver nok heller ikke lettere af, at denne forstærker ifølge agenten “ikke øjner af meget”. Dette sidste er til gengæld ganske nyt rent sprogligt og et litterært “ny-brud”, og det er dejligt, at nogen således på bedste vis fører klassik og fremtid sammen. Rigtigt god fornøjelse med salget!

7 meninger om “Penge og andre glæder”

  1. Poul – det er jo din nye bedste ven og distributør af ZU højtalere som du her endnu en gang roser til skyerne for hans sublime omgang med det danske sprog – får du returkommision? :-))

  2. kan man høre blæserne bagpå din McIntosh MC-2600 eller går de først igang når man spiller øredøvende højt?

  3. Ja, han gør jo vores Chord mere og mere værd, så æres den, der æres bør. Derudover er det sjældent at opleve en markedsføring så tydeligvis hjemmelavet og oprigtigt amatøragtig, at han næsten gør denne side rangen stridig. Her gik vi og troede at vi selv var unikke i vores totale amatørisme!

  4. ..og man kan ikke høre blæserne overhovedet, da jeg aldrig har hørt dem køre. Måske man skulle checke, om de overhovedet er sat til…?

  5. hej
    Jeg har haft en mac 2600 i snart 8 år. Blæserne har aldrig kørt, selvom om jeg fra tid til anden forsøger mig lidt som højttalerselvbygger med deraf følgende underlige delefiltre. Måske er blæserne til pyndt?
    mvh Søren

  6. Jamen så var du, Søren, måske den, der fik nr. 2 Mac 2600 af de 2 der kom ind med en luksusliner engang eller..Årstallene passer nogenlunde og jeg fik dengang den ene eller måske bare en helt anden. På den kørte blæserne nu hele tiden sjovt nok. Desværre røg den i et brudt parfolhold men det er selvfølgelig lige meget nu. Fed er den nu på den helt rigtige måde, den rigtige macho-måde.

Skriv et svar til Poul M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *