“Every Man for Himself”

De fleste tror vel, at overskriften i dag er titlen på et af afsnittene i den uendelige TV-serie “Lost” om en flok mennesker, som af fuldstændigt fornuftsstridige grunde bliver mere og mere “fortabte”, for hvordan kan det gå til. Når man først er ganske fortabt er det vel nærmest ligesom dét, at gradbøje det det forekommer helt ubegribeligt tåbeligt og er det vel også? Det moderne sprog er interessant på samme måde som det, der engang kaldtes “The Permissive Society”som slet ikke var særligt “permissive”, det så blot sådan ud. Man snakker ikke længere om “permissive” mere, måske fordi man som i al anden børneopdragelse allerede har givet så meget efter, at der ingen redning er alligevel. Når tilladelsen til alt allerede er givet er alting derefter ganske ligegyldigt. “Every Man for Himself” betyder vist blot, at man bare skal løbe for livet, altså ens eget. Eller svømme eller hvilke muligheder der nu måtte være og det gælder vist også for kvinder, selv om vi aldrig har hørt eller set den feminine udgave. Måske fordi “Man” blot betyder “menneske”?

I den situation må man som traditionelle lokalpolitikere bore dybt i det tilsyneladende nære, overskuelige og let-forståelige, som at Israel border et skib med tab af liv til følge. Helt andre og langt mere uoverskuelige ting som bro-byggerier og weekendens giftgas-angreb på afghanske piger i ellers rene pigeskoler bliver henvist til ja, ingenting. Når man først ikke længere overhovedet forstår kvantespringet i forskel i ren gedigen ondskab mellem disse ting, så er vi langt hinsides den virkelighed, som ret mange tillader sig at se. Fordi den er helt ubærlig og fordi den kræver, at man forstår det helt uforståeligt grusomme og meningsløse.

Hvis man skulle tro, at dagens overskrift har noget særlig bibelsk eller andet litterært belæg må man osse tro om igen. For det første er den hyppige eftersætning hér ” and the Devil Take the Hindmost” jo ikke særligt bibelsk-frelst og for det andet fortaber udtrykket sig sandsynligvis tilbage i den skriftløse tid og så bliver det jo noget svært. Udtrykket er dog mægtigt ekspresssivt selv om den almindelige sproglige forarmelse har ædt lidt af det.

I det hele taget er det interessant at betragte sprogudviklingen i denne tid med for eksempel borgerkrige i ja, hvor? For hvor ligger dog den centralasistiske stat Kirgistan, som hyppigt omtales i nyhederne i denne tid. Naturligvis grænsende op til landet Langtbortistan, som mange vel kender fra “Anders And & Co.” og det vil naturligvis sige ingen steder. Landet beboet af hovedsageligt (men tydeligvis ikke udelukkende, ellers ville der vel ikke have været etnisk borgerkrig) såkaldte “kirgisere”, små lidt skævøjede fyre (for at beskrive dette folk på en måde, som på trods af faktuel korrekthed vel næppe længere er politisk gangbar). Mærkeligt nok hedder landet i de fleste nyheder “Kirgistan”

Hvis det for nogen lyder rimeligt så kræver det altså, at beboerne i landet hedder “kirger” for at landet kan hedde “Kirgistan” og DET gør de ikke. En bagatel? Ja, naturligvis og så måske alligevel ikke. Det er vel i virkeligheden mere et tegn på total sproglig kollektiv dovenskab at ingen påpeger det indlysende. For at det ikke skal være løgn har selv net-udgaven ef “Den Store Danske Encyklopædi” et opslag, der hedder “Kirgistan”, så man er noget hurtigt ude i de pænere kredse. Det skal siges, at dette opslag blot henfører til det korrekte benævnte land “Kirgisistan”/Kirgisien, men alene det, at man ser sig nødsaget til sådan en henvisning er da lidt en falliterklæring for videre rimelig sproglig fælles-udvikling. “Every Man for Himself” og “Encyklopædien samler så op”. Som sproglig skraldespand.

Nu kan man sommetider osse i andre og mere uskyldige sammenhænge føle sig ganske fortabt og få uhæmmet lyst til at søge den første den bedste redningsbåd.. I denne weekend blev vi kontaktet af en fyr, som godt ville lytte på vores relativt nyindkøbte Great Plains Audio/Altec 604-højttalere. Kommercielt er det ganske dødssygt for professionelle, da dette udmærkede firma selv sælger på nettet til hvemsomhelst for den samme pris. Inklusive os selv naturligvisSom forsmag på, hvordan verden måske allerede er nu, er det et glimrende eksempel. Højttalerne er mægtigt fede, men ingen, inklusive vor ven her, tør naturligvis købe dem uden at have hørt dem, og dermed er disse unikke produkter dømt til en fremtidig eksistens i verdens store kommercielle skraldespand. Ingen lokal præsentation, nul salg anderledes kan det umuligt blive eller blot være. Trist, men intet produkt, hverken det bedste billigste eller det bedste OG billigste sælger sig selv. Eller blot overhovedet.

Nå, i den gode sags tjeneste forbarmede vi os, vi er jo med hensyn til traditionel kvalitets-hifi lidt rigeligt bløde. I den tyske betydning, forstås, “Ur-blöd”! Lidt flinke er vi da for det meste og især i egen forståelse. Måske isæt det sidste…
Det varede så desværre kun lige indtil fyren kom med et forslag, som kunne forekomme rimeligt og fornuftigt, men det var det nu ikke, så langt fra endda. Han ville gerne vide, om han (hvis han altså kunne lide vores Altecs) ikke ligeså godt bare kunne købe vores og bare tage dem med. Og selvfølgelig spare besvær og ventetid og anden nødvendig risiko med handel udenfor EU. Og så var det jo, at al rimelighed ophørte for os ved dette objektivt set sikkert ganske uskyldigt mente forslag, for nej, Fætter Guf, sådan leger vi ikke. Efter at vi selv har udvist mandsmod nok til at handle lidt i blind tillid selv, så ligner det her mest et forsøg på at bestille plads. I en redningsbåd. Så nej, vores nye allerede tabte ven her er vist bare henvist til at vælge selv som vi selv var.
Der er sommetider tid for enhver til at “hytte sit” Ikke mindst i dette tilfælde som vi ser det “almindelig rimelighed”…”Every Man for Himself”