“Digital Dynamic”

I dag er vi endnu mere bagefter vores tids-plan end vi plejer at være, og DET siger faktisk noget. Det skyldes især, at vi i går var på en professionel lyd-og billedmesse i København. Messen som sådan var ligegyldig, lillebitte og pauvert besøgt, men initiativet var udmærket. Hvad det så lige betyder i det store spil er noget tvivlsomt, lidt ligesom at sige at Pol Pot havde en god plan på trods af prisen. Måske ikke helt så galt men det varer nok et godt stykke tid inden der kommer en ny messe og det er måske altsammen slet ikke så galt endda. En høj pris at betale for ikke noget videre eller særligt. Eller blot nogetsomhelst.

Det var altsammen vældigt hyggeligt som alle små indspiste sammenkomster altid er og mindede vel mest om stemningen på et af byens mere traditionelle værtshuse. Dér, hvor der altid er tilbud mellem 12-18 på øl til 12 kr. mod normalt 15,-, steder, hvor det halvgamle primært mandlige publikum ikke fornyes, men blot pludselig en dag falder bort. Permanent og savnet en god omgang øls tid.

Dog havde jeg selv og min gode gamle kollega Niels Riis en vældig fin solbeskinnet tur og fik lejlighed til at udveksle nødvendige erfaringer som kun gifte mænd kan gøre det. Altså når de har fred til det og fred er i dette specifikke tilfælde helt synonymt med “fraværet af koner” Når man så glad og vederkvæget og med bekræftet al-viden om kvinder vender hjem og gerne vil profitere af og praktiserede sin ganske ny-erhvervede viden er det så ikke nødvendigvis særligt livsbekræftende at opdage, at konen derhjemme osse har haft alle tiders dag, en af de bedste i umindelige tider. Mærkeligt så flygtig glæden kan være og ganske umulig at orientere sig efter..

Heldigvis var der andre og mere permanent-positive minder fra turen. På vejen hjem kørte vi således forbi Odense og samlede en stor, tung og meget, meget firkantet metal-box op. Kan man overhovedet sige “helt ubeskriveligt firkantet” for sådan så og ser den altså ud! Midt på den 6 professionelle højde-enheders 19-tommers sorte forplade (det er MEGET STORT!) står der de manende ord: “Digital Dynamic” Det mere end antyder vel, at æsken her er af lidt ældre dato, og det er ganske korrekt. Ganske vist giver digital teknik langt større muligheder dynamisk end analog-teknik, men helt tilfældigvis skete det allerstørste (og, skulle det vise sig, ganske permanente og irreversible), fald i kvaliteten i indspilningsteknik ret parallelt med introduktionen af bedre digital-teknik. Sådan lidt “teknologisk narre-fisse” kunne man vel lidt vulgært udtrykke det. Det var nu næppe meningen, men det var sådan det blev. Og er!

Tilbage til den mere permanente kærlighed. Udover det allerede omtalte står der tillige “McIntosh MC 2600” på metal-boxen, og det oversættes i “techno-babble” til en effektforstærker på 2 gange 600 watt og en vægt på 59 kg. Hurra-hurra, hjem til far med en gammel drenge-drøm og endelig-endelig stor evig og fuldstændigt harmonisk og symmetrisk kærlighed. Når noget ser sådan ud og er bygget som det er her, så betyder det mindre, hvordan det lyder. Eller måske snarere, når man lytter til noget som den her “motherfucker” så lyder den naturligvis godt og det ganske uanset, hvordan den spiller. Så længe man kan se den og ved, at det er den, der spiller, så er alting såre godt. Bare konen da ikke kommer forbi til et mere uhildet “lyt”, det har vi tidligere været ude for med udpræget pinagtigt/katastrofale følger for egen dømmekraft og almindelig mandighed. Læs: Indbildningskraft og dumhed!

Denne noget arkaisk-udseende skarpt-kantede mastodont er nu ikke nær gammel nok til at lille Poul på nogen måde havde kunnet drømme om den. Det er trods alt kun 20 år siden modellen blev lanceret og en bagatel af 15 år siden, produktionen stoppede. Derfor spiller den i modsætning til massevis af gamle store effektforstærkere ganske overordentligt fint, men nærmere lytteindtryk må vente, til fruen har afgivet sin stemme. Som vil være lig den samlede families bedømmelse naturligvis, ganske inappellabel som den er. Udover uden tvivl at være ganske korrekt. Der kræves ikke nødvendigvis dobbelt ukendskab til det testede eller blindhed blandt testdeltagerne for at lave ægte blindtests, en enkelt kvinde kan såmænd sagtens gøre det,som massevis af mænd aldrig vil kunne.

I mellemtiden inden den endelige dom over vores gamle “Mac” her, forresten nu endelig langt om længe med permanent land-lov efter et langt liv på søen på et krydstogtskib med obligatorisk afspilning af let musik med “Herb Albert and the Tijuana Brass” og måske endda “Guy Lombardo and his Royal Canadians” for det mere modne publikum ombord, er der tid til en smule lomme-filosoferen. Vi må mindes den første månevandrer, Neil Armstrongs ord til sidst i dag. Var det ikke noget med, at det “var et lille skridt for ham selv men et stort skridt for menneskeheden”? da han trådte ud på Månen. Eller i studiet i Arizona eller hvor begivenheden i virkeligheden fandt sted..
Nå nej, det er vist egentligt fuldstændigt omvendt. Ligesom datidens “lokke-toner” om “Digital Dynamic” som blot blev til MP3. En lillebitte skridt for intetsomhelst ingen verdens steder hen. Men alligevel, sikket et skridt!

2 meninger om ““Digital Dynamic””

  1. Nå, lidt misundelig er den ædle formand måske alligevel selv om du er ret godt vant? Ellers var det virkelig solstrålehistorie at møde fyren her i Odense, som havde et fedt-fedt McIntosh/Wadia/JBL Olympus S8R-anlæg med et par finurligheder. Virkeligt en mand der fulgte en drøm om lyd som han ville have det uden på nogen måde at hævde, at det var verdens bedste. Lyden var rigeligt god til at det kunne være helt ligemeget.

Skriv et svar til 27pH Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *