Tvivl og tro

Nu er det ikke ligefrem en nyligt indført praksis at lade de til enhver tids herskende “troens sande tjenere” velsigne kanonerne, når de blev trillet frem. Ja, langt inden indførelsen af den såkaldte “græske ild”, som lidt populært sagt var krudt uden kanoner, så har al nok så voldelig menneskelig virksomhed altid kunnet finde passende præstelig støtte. Sikkert næppe nogen kan vel længere huske et af verdenshistoriens meget få eksempler på klerikal “moralsk courage”, som trods alt små-dele af den tyske kirke udviste under nazismen. Den kritiske pastor Niemöller røg i KZ-lejren Sachsenhausen, men overlevede dog, det gjorde ikke alle. Der var ikke mange af de tyske kristelige, der protesterede, men til evig fortjeneste var der dog enkelte.

Ellers har troen altid ganske automatisk og tilsyneladende ganske viljeløst velsignet stenslynger og trut-horn ved Jericho, blider ved Cannae, langbuer ved Crécy og muskedonnere på Yucatan og det er aldrig holdt op. Den mest hårdnakkede og idealistisk-betonede modstand mod enhver volds-anvendelse har altid været de rabiate kristne sekter som mormoner og Jehovahs Vidner. Disse håbløst reaktionære bagstræberiske stivnakkede princip-ryttere har trodset alle andre ordentlige kirker ved at stå ubetinget fast på pacifismen og imod den nationalistisk-begejstring, som alle krige i alle lande altid udløser. Lige i starten, ihvertfald, senere blegner glansen sædvanligvist noget og særligt, hvis man ikke selv vinder.

Og vundet, det har det lokale fodbold-slagskib AGF,(for nu blive i den lidt krigeriske jargon) absolut heller ikke Ikke alene er klubben i går rykket ned i 1. division og som om det ikke var slemt nok! Nu var AGF faktisk nede og vende på samme måde for ganske få år siden, men om dette giver en særskilt nyttig “øvelse” i disciplinen er ikke til at sige. Der er dog nok kun ganske få, der tvivler på, at AGF er en af de rette. Nedrykkere altså, ihvertfald mener vi ikke at have hørt udtalelser om aftalt spil eller mistanker om, at den legendariske dommer kaldet “Ove Hust” er blevet re-inkarneret i sort fodbolddommer-tøj. Den udmærkede dommer Hust var i mange, mange år AGF-tilhængernes absolutte hade-objekt, fordi denne elskelige mand engang, i(ingen kan vist længere huske hvor og hvornår eller hvorfor) formastet sig til at dømme MOD AGF. At han kunne nænne det og alle tvivlsomme dommerkendelser på Århus Stadion blev i mange år traditionelt besvaret med samme enslydende brøl fra den billige tribune: “Ove Hust!” Folkeligt og fornøjeligt, det var det.

Folkeligt er det vel stadigvæk, men altså knapt så fornøjeligt. Det er det heller ikke for en vis kendt AGF-fan, den lokale ærke-biskop Kjeld Holm. Nu er han godt nok kun almindelig biskop men vi kunne ikke lige modstå fristelsen til at “omdøbe” denne ærke-AGF fan i dagens sørgelige anledning. Hvis man altså betragter den som sørgelig, og det man vel nødvendigvis i et vist omfang.

For hvad er det lige, at den lokale kirke har at tilbyde, når den ikke engang trods sikkert utallige bønner fra sin lokale førerskikkelse har kunnet få AGF til at forblive i Superligaen. Nu er Kjeld Holm med de ufatteligt forudsigelige korrekte meninger om hvadsomhelst fra de nylige fyringer på Danmarks Pædagogiske Universitet til alskens flygninge og miljøpolitik ikke ligefrem særligt “karrig” med sine tordenkiler af ufattelig kristelig visdom. Andre ville måske endda sige, at han lige rigeligt ofte fyrede den “klerikale kanon” af. Ja, måske det i virkeligheden har været almindelig “metal-træthed” over den evindelige “gjalden” fra Holm, der i denne for AGF uendeligt kritiske situation har fået selveste Gud til at “nappe en morfar” og lige glemme at velsigne “kuglen” for AGF.

Nå, sket er sket og måske AGF blot har været inkompetent ledet og trænet og måske spillerne har taget rigeligt ved lære af det gamle AGF-koryfæ Gunnar Lind, der som centerforward altid blev tilråbt “Gunnar Blind” Hans boldøje var aldrig det bedste, men derudover var han helt sikkert en helt igennem flink fyr. Og en rigtig AGF-er, det var vel derfor han spillede forward, andre og mere fodbold-tekniske grunde gives da ihvertfald ikke. Et sælsomt eksempel på en forunderlig fodbold-kultur derude, hvor venskaber og loyalitet altid nød passende forrang for andre trivielle ting. Som for eksempel (og bestemt ikke mindst) KOMPETENCE:…

Det er slut nu for denne gang, med eller uden bønner fra Holm. Hvis det ikke havde været fordi denne skribent for ganske mange årtier siden havde meldt sig ud af Folkekirken, ville anledningen ellers have været helt fin lige nu. Det kan så være, at Holms kirkelige indblanding virker bedre i 1. division, hvor konkurrencen alt andet lige vel er mindre for en tvivlsom og konflikt-forskrækket tro som den officielle danske, som mest sejler med “bidevinds-bekvemmelighedsflag” Og derfor sank så “slagskibet” AGF. På trods af al tro og til gavn for rimelig og betimelig vantro, som denne skribent er eksponent for. For det eneste rigtige fodboldhold er naturligvis Leeds United anno 1972, heja heja Bremner og Lorimer og Hunter og Madeley og Cooper og Gray og Reaney og Jones og Harvey og Giles og Clarke!
Og nej, her snakker vi ikke om hverken tvivl eller tro, blot helt objektiv VIDEN!

4 meninger om “Tvivl og tro”

  1. Nej, det eneste rigtige fodboldhold var naturligvis Tottenham Hotspurs 1981, heja, Clemmens, Hughton, Perryman, Villa, Ardiles, Archibald, Galvin, Hoddle, Crooks, heja….

  2. Hvad i alverden mener du, argentinske afhoppere og forræderen Clemence fra Anfield Road. Begyndelsen til enden for engelsk fodbold…

  3. Det sjove var jo, at Clemmence skiftede til Tottenham, fordi han mente han der havde større chance for at vinde liga-cuppen – hvorefter at Liverpool slår Tottenham i finalen i hans første sæson for sin nye klub i et brag af en finale.

    Ardiles var noget af det bedste som skete for engelsk fodbold de år, og Glenn Hoddle var en af mine absolutte favouritspillere sammen med Chris Waddle. At Hoddle så kvajede sig som landstræner med nogle uheldige udtalelser ved en senere lejlighed er en anden sag…

  4. Jeg kom til at tænke på Tommy Troelsen, der engang i en sportsudsendelse bekendtgjorde, at der på Travbanen i Århus var en hest, der lød navnet Ove Hust. Tommy Troelsen synes at det var lidt tarveligt over for Dommer Hust, og mente at Ove Hest havde været et mere passende navn.

Skriv et svar til anders Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *