Har du da hørt det selv?

Alle rigtige raske drenge har vel på et eller andet tidspunkt drømt om at vågne op og være blevet lykkeligere i løbet af natten. Eller blot dygtigere, for eksempel med en helt ny-erhvervet færdighed som for eksempel at vågne for pludseligt at opdage, at man er blevet en veritabel virtuos “klaver-løve” som salig Franz Liszt. Med matchende voldsomt forøget tiltrækningskraft overfor det modsatte køn , naturligvis, måske det med klaveret bedre kunne oversættes til “guitar” i dag. Det dér med kvinderne går for det meste igen ihvertfald i denne skribents drømme, der derfor ikke i dag vil blive gransket yderligere. Lykken i livet er dog ikke blot kvinder og da slet ikke, når man er gift. Andre end konen forstås.

Man må således forsøge at søge den flygtige lykke andetsteds. Man kan vælge at forsøge at lære at spille klaver på den sædvanlige trælsomme måde med garanti for at opdage, at én eller anden virtuos som vidunderbarn allerede som 4-årig opførte sin første suveræne koncert for klaver-boksere af fremmeste klasse. Eller at den og den gamle pianist allerede havde været død et par årtier, da han var i min nuværende alder, aldrig den bedste motivation til fortsat frugtesløst slid. Alligevel kan det undertiden ske, at man vågner op, på alle måder beriget uden at have gjort noget som helst, og det er sket fornyligt for givetvis ganske mange, denne husstand ikke undtaget. Vi har nemlig fået rigtig high-end hifi i huset.

Eller rettere, det synes vi da, vi i et vist omfang har haft hele tiden, men for ganske nyligt er vi blevet opmærksomme på, at vi helt uden at vide det er blevet afgørende “opgraderet” Det hedder det jo, når man har fået noget nyt og så er det forresten ligemeget, om det senere viser sig at være et klart tilbageskridt. Al tilspilning, alle udskiftninger af komponenter af enhver komponent i ethvert apparat er jo som bekendt altid en forbedring, når det blot sker med såkaldt “audiophile” komponenter. Principielt kan det ALDRIG NOGENSINDE blive dårligere, ja end ikke blot anderledes. Anderledes kan det ikke være, meget mærkeligt altsammen. ‘

Her i vores selvudnævnte audiofile hus har vi ellers indtil for ganske nyligt accepteret et afgørende kompromis, men det behøver vi tydeligvis ikke gøre længere. Tilbage til det mirakuløse i at vågne op og have fået noget, som man ikke ellers havde gjort det mindste for at få. Trådløs hifi for eksempel. Her har alting ændret sig med en hast, som vi først fornyligt har opfattet. Ikke “fattet”, det er noget helt andet. Tænk at vågne op og opdage, at det, vi troede var det afgjort svageste led i vores hifi-kæde pludseligt er blevet forvandlet. Næsten ligeså godt som at kunne spille klaver uden at have øvet sig nogensinde.

Det engang hæderkronede firma (det må det da have været tidligere, ihvertfald uundgåeligt mere end i dag) Micromega har lanceret et trådløst system til musik-distribution i huset i forrygende kvalitet. Altså hvis man skal tro de begejstrede anmeldere, og det skal man så med en betydelig varsomhed. Lige i dette tilfælde ville det ellers være herligt at tro på anmelderne, forklaring følger. Her i huset har vi kun 1 CD-afspiller, nemlig i far-kælderen, mens resten af huset betjenes fra en dedikeret tudse-gammel Mac-computer, hvis signaler trådløst overføres via Apple Airport Express til diverse Benchmarks rundt omkring. Så langt så godt eller dårligt.

Fruen i huset underkastede inden dette trådløse isenkram blev installeret talrige sagesløse besøgende i huset en regulær blind-lyttetest for at se, om nogen kunne høre forskel på det direkte signal fra computeren og det æter-bårne. Resultatet var ganske overraskende og helt entydigt. Lyden var nemlig uhyre tæt på at være ligeså god som “fastnet-udgaven” og det var en overraskelse af de helt store. Vi taler trods alt om et stykke sende/modtageisenkram med en pris på sølle 700,- incl moms og sager. Brilliant og billigt!

Resultatet var dog samtidigt ganske entydigt i den forstand, at ALLE kunne høre forskel i den såkaldte “enkelte blindtest”. ALLE foretrak den “kablede” lyd men forskellen var ret minimal. God økonomi-hifi, rigtig god endda. Nå, det har så varet indtil denne Micromega-sag er kommet med suveræn lyd ifølge anmelderne. Som måske nok burde have noget røde ører. I Danmark sælges denne fine aflange kasse for en bagatel af 7000,- med en teknisk forklaring af den slags, som får kontorstolen til at vælte baglæns under denne skribents voldsomt krampagtigt grinende tunge korpus. Ren kondenseret bavl simpelthen.

Derfor kunne produktet naturligvis være meget godt, men så kommer vi til det kedelige. Og samtidigt glædelige, fordi vi “over night” er blevet ejere af rigtig high-end hifi. Inden i kassen sidder der nemlig en helt komplet, ja, enkelte har måske gættet det, APPLE AIRPORT EXPRESS. Intet andet udover en helt konventionel strømforsyning til under en 20-er og voila!, en diskret hvid veldesignet mikro-komponent i glimrende kvalitet til 700,- er blevet til en stor latterlig madkasse til 7000,- Ellers er der nul forskel. Det gode er så, at vi tydeligvis har undervurderet vores ellers trofaste Airport Express, for den er åbenbart meget bedre end vi havde troet?

Nej, den er ej, det her er et af de klareste eksempler på, hvorfor hifi-branchen er på fortjent “deroute” På min fødeø Endelave hed det noget mere malerisk “den vej, katten skrawer”. Nu kunne man selvfølgelig håbe på, at denne entydige afsløring af tingenes sande objektive sammenhæng ville føre til noget positivt. For eksempel at det ikke fremover for producenterne ville kunne betale sig at “platte” på denne måde, men det sker nu næppe. Ganske forudsigeligt for denne syge branche mener et betydeligt mindretal af hifi-entusiasterne helt fornufts-stridigt, at “man da sandelig skal høre det” før man endegyldigt afsiger sin dom. Jamen hør dog her, I tungnemme torskepander og karnevals-sørøvere, det er da for helvede det vi her i huset har gjort i årevis, ja vi har endda plaget andre med det!

Der ER bare ting, som man IKKE skal tage alvorligt og nogen bliver da heller ikke taget alvorligt. Hvis én eller anden producent blot tager et standard OEM-modul af den oprindeligt dansk-producerede (nu sikkert Kina, selv om arbejdskraftindholdet vel er tæt på 0) såkaldte ICE-forstærker fra B&O (som sælges komplet for ingen penge, under en hund), så ved alle naturligvis, at der ikke er tale om hifi. Hvordan den lyder er fuldstændigt ligemeget, for det er jo en B&O og det kan man ikke tage alvorligt. Heller ikke hollandske Hypex (som osse laver disse færdige lavpris-OEM moduler med tilsvarende teknologi) er rigtigt noget, for man ved jo, at bag Hypex står Philips og DET er godt nok ringe.

i det hele taget er mulighederne for at udvikle disse nye højeffektive forstærkere til produktionsstadiet ikke-eksisterende for selv halvstore firmaer. De små må enten vælge en mere traditionel løsning eller købe et færdigt modul fra de store, andre muligheder gives ikke. Tilfældigvis er det stadigvæk muligt at skabe den nødvendige mystik omkring en anden producent af ultra-billige helt færdiglavede mikro-stereochips. Vi befinder os stadigvæk i prisklassen langt, langt, under 100 kr. for en komplet stereoforstærker med et strømforbrug så lille, at det faktisk kan trækkes af af batterierne i en MiniMaglite. Råvarerne er altså økonomiske i ekstrem grad.

Denne producent hedder Tripath og er vist mest speciel ved at have været konkurs flere gang i løbet af sit korte liv. Alt drejer sig i denne del af elektronik-branchen om tilrettelæggelse af produktion, ikke nødvendigvis godt for nogetsomhelst. Helt uforklarligt er disse tripath moduler i visse kredse STADIGVÆK omgærdet af den mystik, som er nødvendig for at sælge varerne helt vildt dyrt. Det er ganske underligt, da de samme chips i andre forstærkere alle steder på nettet kan købes for få hundrede kroner KOMPLET.

Som med den originale Airport Express er det givetvis et skidegodt produkt til den pris, men man KAN også vælge den samme løsning til en bagatel af 21000,- fra en dansk distributør. Der er godt nok i denne kasse tilsat et par batterier, der dog næppe er særligt dyre, den anbefalede tid inden udskiftning er altså noget i den “lavere ende” af akvariet. Om den er pengene værd aner vi ikke, vi har alt for travlt med at tørre grine-tårerne væk. I vores egen branche anvendes de samme chips fra ICE og Tripath iøvrigt i ganske billige aktive studio-monitors fordi de, ja, rigtigt gættet, er SKIDEBILLIGE. Her kan man blot ikke sælge produkterne som noget særligt, fordi alle professionelle alligevel godt ved, at der er tale om helt standardiserede ultra-lavprisprodukter.

Nå, det kan man så muligvis stadigvæk i den danske hifi-branche og intet tyder på, at koret af “eftersnakkere”, som hjernelamt mener, at man da “skal høre det selv” inden man vurderer noget er på tilgetog her heller.
Herfra er vi altså ganske tilfredse med at acceptere, at en hundelort-sandwich altså smager af hundelort uden at vi iøvrigt har smagt den. Ligesom vi da ønsker vor gamle ven Carsten Christensen al mulig held med salg og fortjent succes med sin batteridrevne Red Wine-Tripath forstærker til altså blot 21.000,- Det bedste ved det her for os at se, at brugtpriserne på fine gamle hifi-antikviteter yderligere styrt-dykker. Tak Carsten fordi du således så aktivt støtter vores herlige hobby! Blot uheldigt at den allerede syge patient så nok samtidigt dør.
Om ikke andet så da af grin over udviklingen! Som jo naturligvis mest er en “afvikling” af tekniske ambitioner, for hvordan skal man dog kunne sælge kvalitet til kunder så dumme, at INGEN AFSLØRING alligevel gør dem blot en lille smule klogere, nej vel? Lige meget hvor meget man både ser og hører fatter man tydeligvis ingenting. Som anmelderne, som testede Micromega/Airport-en så vanvittigt og urimeligt positivt.

4 meninger om “Har du da hørt det selv?”

  1. Tripath gik konkurs i 2007. Der er nok en fabrik i Kina der stadig sprøjter chips ud.

    Vi havde forresten en Tripath-forstærker i klubben. Det var en af de rigtig store chips, så den kunne levere noget havre. Konstruktionen var direkte livsfarlig, men under de rette forhold og når den virkede kunne den faktisk lyde ret hæderligt.

    vH pH

  2. Kære Poul

    Sludrevorn er også et udtryk fra de gamle gode dage…

    Du kan regne med et besøg på matriklen i uge 21 og i bagagen er der et par icepower, så blir du tvangsindlagt til en lytning !!

    kh

    Svenne

  3. Måske det var derfor Tripath gik ned inden det rigtig gik op. Ikke at de andre på trods af tilsyneladende genialiteter har skabt ret meget mere røre i andedammen, ICE-omsætningen er jo ikke ligefrem stor…

  4. …men derfor glæder vi os da bestemt til at høre den, og da især siden det ikke kan være anderledes, kære Svenne!

Skriv et svar til Poul M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *