Dagens gåde…

…må vi efter en hurtig ekstraordinær serviceaktion her til morgen nok desværre næsten udsætte, ja, til altså i morgen. Måske når vi det alligevel? Det er ellers en klassisk spændende historie bygget om om geniale énere, storslået spionært suspense og mennesker, som er alt, alt for fremragende for deres eget bedste. Og ikke mindst sikkerhed, da, da selve militæret er intimt indblandet. En oplagt film-idé med gamle Gene Hackman som den gamle let slidte spionchef, som må gøre det rette, selv om det måske er det helt forkerte. Plaf!

Inden vi nu kommer til at insinuere noget om katolikker og andre forfulgte seksuelle minoriteter, så skal vi ile med at berolige alle de allerede sikkert noget bekymrede. Vi er atter for en kort stund tilbage i den mere “flyvske” del af hifibranchen og dér flyver aldrig nogen højere end en gammel, forlængst frafalden beundrer af denne skribent. Det kan vi nu sagtens leve med, men det er jo nok osse nemmere bare at blive ved med at være Gud end at opdage at man som mæleløs discipel har troet alt for forbandet længe på en helt forkert Gud. Nå der er heldigvis masser af andre “guder derude” (sjovt ordspil?..?), og nu har ven atter engang fundet en ny. Manden hedder denne gang Josh og firmaet SonicWeld, muligvis en stavefejl for “-wealth”?

Om det så betyder at den forrige ikke længere er det, altså den Sande Gud, melder historien ikke noget om, men i det mindste må den forrige vel rynke brynene lidt kritisk? Nå, lad os med importørens egne ord præsentere manden. Alle med almindelige mindreværdskomplekser overfor menneskehedens sande giganter bør ikke læse videre:
“Josh Heiner, som er manden bag SonicWeld, arbejder til daglig med, at
løse de allermest komplekse problemer i forbindelse
højhastighedsdigitalteknik. Arbejdsområde dækker alt lige fra højest
klassificerede opgaver indenfor militæret, medicinalindustri – selv
audio industrien har fået øjnene op for de særlige evner – Josh Heiner
er kendt for at være ham man skal have fat i, hvis man har en ”næsten”
umulig opgave indenfor højhastighedsdigitalteknik. Er berygtet for at
løse opgaver, hvor andre efter flere års hårdt arbejde må give op.”

Nu kræver det vel ikke en spionær indsigt a la John Le Carre at undre sig lidt over, at man i en annonce så åbenlyst afslører mandens specielle arbejdsområde indenfor det hemmelige af alt, nemlig militærteknologi. Mon vor ven Carsten her ikke med disse ord afsiger dødsdommen over denne ellers tydeligvis så fremragende mand, for i hænderne på Nordkorea, Iran eller andre slyngler og slyngelstater er han da helt bestemt “gefundenes Fressen”, som de i går omtalte Brødre Grimm udtrykte det. Som mangemilliardærer heller aldrig kan bevæge sig rundt uden eskorte af frygt for kidnapning, så er ham her Josh vist allerede hapset. Eller stendød. Bang!

Efter således allerede så finalt/fatalt at have beseglet dette monumentale genis skæbne fortsætter den danske importør Carsten så alligevel således i sin forklaring på, at ingen i hifibranchen vist ellers nogensinde har hørt om manden:
“Men der er altså en pæn række særdeles velrenomerede firmaer indenfor audioindustrien (altså dem der beskæftiger sig med den meget krævende del af digitalteknikken) der har benyttet sig af Josh Heiners særlige evner indenfor dette felt. Navne på disse kan ikke oplyses, da der foreligger specielle kontrakter og klausuler omkring anonymitet/tavshedspligt.
Mere har jeg ikke at tilføje !..”

Det vi i denne sammenhæng så åbenlyst bare ikke fatter er, hvorfor militæret dog for Helvede ikke havde sund sans til at få underskrevet sådan en åbenbart indlysende hemmelighedsklausul? Ikke underligt at det amerikanske militær fumler sig lidt rigeligt frem for tiden.
Iøvrigt er det i vores egen professionelle branche FULDSTÆNDIGT NORMALT at indkalde professionelle design-bureauer og diverse projekt-medarbejdere og det ved alle altid. I de tilfælde vi kender til i hifibranchen har det aldrig nogensinde været anderledes. Indtil nu altså, hvor der er gået “Star Wars i n.te potens” i skidtet.
Om det kommer til at give noget hørbart gennembrud i hifibranchen er nok noget tvivlsomt, geniet Josh er jo alligevel allerede så godt som død.
Vi har absolut heller ingen ide om, hvilke produkter der er tale om, men de må eddermaeme være gode siden man ligefrem på denne måde i praksis giver sit liv for det (eller altså rettere i dette tilfælde en andens!). Plaf-plaf, vi må vist hellere finde det sorte triste tøj frem! Hvordan kunne du gøre det, Carsten?
Vi vidste godt, at hifi drejede sig om liv og død i langt højere grad end alt andet, men kun om den visse død, DET anede vi ikke.

Her tænker du på “Dagens gåde…”

  1. Var det ikke netop til dette Red Wine Audio eller Schmidt Audio, at en bruger på hadesitet skrev han betragtede alt fra firmaet som ren woodoo?
    Husker desværre ikke formuleringen præcist, men den var to the point og ret morsom og tilmed tankevækkende.
    Nå, men bare udseende af højttalerne fra dette nye vidunderfirma siger mig noget om desintegrering af lydbilledet – der er ret langt fra basenheder til diskanter. Men det kan jo selvfølgelig være at der på bedste spionvis er gemt nogle mellem dem, de er blot usynlige?

Skriv et svar til Unknown Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *