Mens vi venter på genudsendelsen af “The Shackleton Walk”

Denne skribent står op ganske tidligt om morgenen, muligvis en tidligt erhvervet erhvervs-skade fra min tidlige barndom som erhvervsfisker. På denne tid af dagen har alle sanseindtryk en ganske særlig intensitet som man stavrer rundt der i halvsøvne, indtil et krus dræber-pulverkaffe fra Aldi skærper sanserne endnu en tand. Disse morgener larmer fuglene simpelthen i en grad, så man næsten fortryder, man her i vinter gad fodre på disse støjende fjerkræ. Måske vi skulle stop-fodre kattene til næste vinter.

Nu er det ikke fordi kaffen fra Aldi ligefrem smager godt, det er blot den, som kan “op-koncentreres” tilstrækkeligt meget til åndeligt at kick-starte dette nok i virkeligheden ikke helt genetisk-naturlige A-menneske. Jeg har prøvet at opnå en tilsvarende virkning med 10-dobbelte Lavazza-espressoer uden synderlig succes. Og så er der jo smagen, som er ganske “ful”!, for nu at forblive i udkanten af fugle-verdenen. I virkeligheden må jeg efterhånden konstatere, at jeg overhovedet ikke kan lide rigtig kaffe. Så hellere Aldi´s det billigste. Som at vælge den billigste tandlæge når alting alligevel kommer til at gøre skide-ondt.

Der sidder man så og glor åndssvagt ud i luften de morgener, hvor avisen kommer lidt sent. Fruen små-snorker i baggrunden forunderligt beroligende som en spindende kat og sommetider føler man sig næsten hensat til det skotske højland. Deroppe blandt sækkepibe-svingerne og haggis-æderne hører man også regelmæssigt hører såkaldt “dronende lyde” Det skyldes ikke helt overraskende, at de lange klagende sækkepibe-lyde spilles på såkaldte droner, det er nok derfor. Utroligt at fruen uden ellers nogen formel musikalsk uddannelse så overbevisende kan eftergøre lydene fra dette pibende instrument, som overalt i verden har været udviklet og anvendt i tusindvis af år. Et sandt naturtalent eller blot en Mathiasen?

Der sidder man så sommetider og zapper løs mellem de gratis TV-kanaler, vi er nemlig ikke vanvittigt villige til at glo alt for meget på TV. Til gengæld er vi sårbare for mediets tidsspilde, og det bevises vel bedst af den tid, der sommetider på disse stille morgener spenderes foran programmer som DR-Update, der altid er fra i går. Det er alle de forbifarende text-TV nyheder forunderligt nok osse, hele verden tydeligvis musestille på denne tid af døgnet. Et fast lyspunkt udover de flagrende fjedrede venner er “Teletubbies” kl. 5.00. Hvem siger intelligente mennesker ikke kan kede sig. Eller noget andet med lidt andre fortegn.

Dér sidder man så og kikker på de forskellige kanaler, hvor der selvfølgelig ingenting er. Det vil sige, lidt er der, nemlig programoversigten og det kan virkeligt sommetider være en øjenåbner. Lige dér sidder jo i disse dage Per Pallesen højt til hest og griner som sædvanligt fjollet i rollen som væbner Ib Abelsøn i den ikke meget mere vellykkede TV-føljeton. Mon det får nogen til at “tune ind” på Kanal K, man kunne tvivle og er den danske skuespiller-palet virkelig så begrænset i sit farvevalg. Godt nok var Dirch Passer i den første farve-filmatisering af “Gøngehøvdingen” i den samme rolle heller ikke ligefrem guddommeligt godt casted, men Pallesen er dog langt værre.

Og så kan det alligevel blive meget værre. Gøngehøvdingen Svend Gønge spilles af ingen ringere end Søren Pilmark. Man har tydeligvis ikke kunne finde en, der var ringere, så man er stoppet dér og dér burde man så være stoppet helt i filmatiseringen. Pilmark er om muligt endnu ringere casted end Pallesen og så har alligevel lige sat trumf på med den kvindelige hovedrolle, skurk-inden “Kulsoen” Hun spilles af Kirsten Lehfeldt og da Kulsoen er den seksuelt dragende femme fatale i hele Carit Etlars oprindelige noget ubehjælpsomme roman-forlæg, så er vi om muligt endnu længere ude i usandsynlig ringe casting.

Det her er RINGE, men se det selv, eller bedre, lad være! Til gengæld kan det faktisk blive endnu ringere og DET er noget af en præstation. For tiden går på DR HD dømt ud fra denne morgens program en tilsvarende svensk historisk serie, der får fredagens Disney-sjov til næsten at være højspændt action-drama. Forlægget er ikke meget ringere end Etlar, men til gengæld langt mere politisk korrekt. Bag serien “Arn” står den tidligere KGB-stikker, nu og i al fremtid naturligvis tilgivne Jan Guillou, der ellers i flere årtier har været fast leverandør af “fascistoide fantasier” Det har blot været de politisk korrekte af slagsen, og så har man sagtens i bedre kredse kunne “labbe” disse noget voldspornografiske Hamilton-bøger i sig. Lidt komisk.

Til gengæld skal man ikke snyde sig selv for lige kort at “zappe” ind på et afsnit af “Arn”, det er altså virkeligt epokegørende. Dårligt, helt vildt ringe! For at vende tilbage til sammenligningen med Disney-sjov: I et afsnit lavede Anders Ands nevøer hver deres lille træ-sværd og tog en omvendt kasserolle på hovedet og dermed var Ridder Rap m. fl. født. Man bliver nødt til at have dette billede i baghovedet for at skabe lidt nødvendig “suspense”, når man sidder og glor på kamp-scenerne i “Arn”

At sige de er komisk dårlige er vel i virkeligheden at runde noget op, TV-virkeligheden i denne svenske jammerdal er langt, langt værre. Scenen med King Arthur og “Den Sorte Ridder” i den første Monty Python-lavprisfilm er uendeligt langt bedre koreograferet og noget mere FRIVILLIGT komisk. Det er virkeligt sjovt at se på i ganske små doser. Størrelsen af disse doser burde for de fleste tænkende mennesker give sig selv, grineflip-kvalmen burde som det nylige vulkan-udbrud på Island akut kunne standse galskaben.

Ja, der er plads til mange tanker her om morgenen, mens der ingenting sker. Åh jo, man kunne spørge om, hvorfor vi dog sidder og glor på de her pausefisk-stillbilleder uden omgivende akvarium. Jo det gør vi, fordi vi venter spændt på en genudsendelse af et elitekorps fra Royal Navy, som med alle moderne hjælpemidler og massiv helikopter-support skal forsøge at gennemføre den berømte “Shackleton Walk” Det er simpelthen en epokegørende god TV-udsendelse og det er ikke fordi man bliver særligt revet med af de britiske marinesoldaters strabadser. For disse elitetropper er det livsfarligt og en manddomsprøve på samme måde som det er for “ulven” Peter at nedlægge Amalie i “Paradise Hotel” dvs ingenting. Til gengæld afslører billederne af det ubegribeligt vanskelige islandskab på den sub-antarktiske ø South Georgia hvordan det må have været for den nødstedte polarforsker Ernest Shackleton at gennemføre den allerførste tur over øen. På den lange led og det er altså skidelangt og endnu mere besværligt tangerende sikkert selvmord. Uden proviant, forsyninger eller nogen mulig support lykkedes det Shackleton efter et par uger uden nogen videre søvn i åben båd over den stormfulde syd-Atlant at gennemføre den allerførste “Shackleton Walk” i absolut rekordtid. INGEN har nogensinde på trods af alskens forberedelser og letvægts-klatreudstyr gjort det hurtigere end den senere Sir Ernest og kun få af de allerbedste har overhovedet kunnet gennemføre turen. Virkeligt en historie at fortælle om.

Mennesket kan altså meget, eller rettere, de færreste kan, mens de fleste til gengæld kan ganske lidt. Ernest kunne og det kan vi også sådan lidt i forskellige verdener.. Holde ud at sidde tomt og glo på still-billeder af ting, som vi aldrig kunne drømme om at se. Mod og mandshjerte findes vist både i det helt store og i det helt lille format.

5 meninger om “Mens vi venter på genudsendelsen af “The Shackleton Walk””

  1. Ja, men antallet af læsere er mindst det samme kan vi se. Vi forsøger jo at variere tingene lidt, men måske vi lige pipper lidt igen i morgen. Det ved ingen endnu og slet ikke os selv…

  2. en kop expresso kaffe indeholde kun ca. 1/4 af en kob kaffe brygget med kaffemaskine og papir filter – deri forklaringen på din aldi-succes
    Expresso kaffen får med sit damptryk mere smag ud af bønnen men når ikke at få koffeinen ud på samme måde

Skriv et svar til Poul M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *