Efter weekendens næsten doktor-disputatslange udredning om de dybere problematikker omkring brødhvede-dyrkning i Danmark, satser vi i dag på den kortere fremstillingsform. Det skyldes blandt andet, at vores lille familie i passende andægtighed skal stå og beundre fruens nye køkken. Det vil sige, kun den ene halvdel er ny men sikke dog en halvdel! Med en skinnende blank kæmpestor bordplade, som ligner en specialsvejset ting i uforgængeligt rustfrit stål, er der dømt stråleglans i fruens øjne. Forresten ER pladen i de sjove og skæve mål lavet af rigtigt rustfrit stål og tak, Benny, for et forrygende stykke arbejde! Vi vil tænke på jer deroppe på Mors hver morgen over havregrynene, og hvad kan mennesket i virkeligheden så opnå mere. Den lille og nære uforglemmelighed er jo trods alt den allerstørste, fordi den varer evigt..
I dagens lokale Jp er der en bemærkelsesværdig mini-test. Det vil sige, en rigtig test er vel lige i dette tilfælde ganske svær at gennemføre, da det drejer sig om noget så køsforskræknings-skræmmende som kastraktion. I dette tilfælde drejer det sig til alt held om en kat (pyha!) og allerede det gør jo testen noget usikker. Trods alt er mulighederne for gentagne operationer på samme kat i netop dette operative indgreb begrænset, så det drejer sig nok ikke om samme kat. Ellers burde operation nr. 2 jo naturligvis kunne blive ganske overordentligt billig.
Det viser sig så også at være tilfældet alligevel, for faktisk findes der en dyrlæge, som annoncerer med priser på blot DET HALVE af de fleste andre. Det ville jo måske være meget godt, men det er det nu ikke ubetinget, faktisk slet ikke. Ikke meget bedre er det af avisens journalist her, at han overhovedet ikke har gidet gøre sit arbejde blot ringe. Nej, han har simpelthen været helt nede og skrabe bunden i sin plat-reportage her. Det mindste man kan forlange af en lokaljournalist er vel, at han er en lillebitte bitte smule lokalt orienteret. Hvis han ikke havde været det, havde det været RIGTIGT let at blive det.
Uvidenhed er ikke det værste, nej, det er åndelig dvaskhed og almindelig lad dovenskab og denne egenskab er JP-journalisten tæt på at være verdensmester i. “Vinderen” af dette pris-tjek er nemlig ingen andre end en vis Jens Breth Hansen, som er en særdeles og alt for velkendt lokal dyrlæge, udover at han ikke er mindre kendt og berygtet blandt sine lejere. At finde information omkring denne bemærkelsesværdige mand er altså ikke sværere end at skrive hans navn på google, så kommer de som hit 1, 2, 3 osv som skidt fra en spædkalv.
For et stykke tid siden var manden involveret i et par fuldstændigt groteske sager fra sin praksis, som den veterinære verden vist helst havde været foruden. Næsten men ikke helt ligeså meget som de stakkels involverede dyr, men de var til alt held umælende. Og døde naturligvis. Ret meget længere fra god dyrlægepraksis kommer man heldigvis ikke, men som bekendt kommer alt ondt tilbage i store “cykler” og denne gang ligefrem JP-sponsoreret. Det første er desværre en kendsgerning på samme måde som nazisme og kommunisme og det sidste er blot tragisk og en “journalistisk udeladelsessynd” af de HELT STORE. At erklære sådan en mand som “testvinder” er simpelthen en KATASTROFE. Få den her artikel “kvalificeret” i absolut helvedes fart og lad dermed dyrene dø, når de engang alligevel skal. I modsætning til altså når de kommer til dyrlæge, det sidste vil i dette tilfælde med betydelig sandsynlighed betyde MEGET FØR deres tid ellers er omme. Billigt i kattemad på sigt, fordi katten er død, er det godt nok, JP?
Nu er det heller ikke indenfor vores egen branche fri for at være tale om journalistiske skæverter i sværvægts-kategorien. Nå, det er altsammen lidt mere uskyldigt, ingen bliver vist ligefrem kastreret og endnu færre dør . Måske af grin, men det er vel også den død, som de fleste ville vælge. På samme måde som kattene ville “vælge Whiskas” og garanteret også undgå et besøg hos dyrlæge Jens Breth Hansen, så ville “grine-døden” vel også være en passende festlig afslutning på livet.
Helt derude er vi vel ikke i dag, men det danske netmagasin Monitor.dk har atter engang ageret passiv mikrofon-holder i et såkaldt “virksomhedsportræt” I modsætning til rigtige virksomhedsportrætter er de her sager på Monitor. dk uvægerligt kvalme, selvsmagende og selvfede i en grad, så man får ja mega-kvalme. De allermest indlysende spørgsmål stilles aldrig og heller ikke i dette tilfælde, ja der stilles overhovedet ingen spørgsmål og det gør der aldrig nogensinde på Monitor. DK. Ren spild af “cyber-plads” (findes det mon på dansk ellers hurra for os og vores nye opfindelse!)
Virksomheden hedder Signal Audio og dem kommer vi ALDRIG NOGENSINDE til at handle med. Sådan noget skal man altid være noget forsigtig med at sige i vores tæt sammenspundne branche, men det her løfte agter vi at holde. Vi er blevet “spammet” med reklamer fra dem, men noget tyder på, at vores noget håndfaste svar endelig har fået os slettet. Det er et stykke tid siden vi har hørt nyt og i dette tilfælde er intet nyt RIGTIGT godt nyt. Når det altså kommer derfra. Og hvorfor så det? Fordi firmaet er skabt af et par tidligere selvstændige, som det ikke gik alt for godt for. I det mindste brugte de et tidligere job som nyt “springbræt” for det nye firma, og SÅDAN noget kan vi ikke personligt ret godt lide. Loyalitet er altid noget, der kan gradbøjes i betydelig grad, men del del af branchen, som vi færdes mest hjemmevant i, er altså HELT HELT anderledes.
Nå, dem om det, problemet ligger i virkeligheden et helt andet sted. Det nye firmas kerne-produkt er nemlig Proel med en tidligere kollega, Kenneth Bremer i spidsen og så er vi endelig tilbage ved artiklen i Monitor.dk. igen. Alle disse tre mænd er gamle kolleger fra Benum Nordic og nu er de så ikke der mere, sådan er livet åbenbart sommetider. Vor gamle ven Bremer har :”cit….ansvaret for opbygningen af distributørnettet i Danmark” (sic, jamen det STÅR der!)
HVORDAN kan man OPBYGGE et distributørnet, men kan vel blot UDNÆVNE en eller i det tilfælde her altså blot snakke med vennerne i det gamle betalte job. Derefter er det vel så som så med arbejdet med at udbygge skulle man mene? Ja, man kan vel i virkeligheden slet ikke udbygge efterfølgende udbygge nogetsomhelst? Ikke engang i teorien.
Nå men læs selv artiklen på Monitor.dk. Om man bliver klogere af det er måske tvivlsomt sikkert næsten ligeså tvivlsomt som at vores valg IKKE at handle der kommer til at få nogen videre betydning. Vi håber dog vores læsere i dag vil bære lidt over med vores lidt småt-skårne kommentarer. Smålighed trives også i det helt små, ja selv i vores ydmyge lille virksomhed. Det beklager vi naturligvis, men det er sådan det sommetider er!