Galliske gavflabe

I dag er det atter en lidt problematisk-travl dag med diverse re-coning af Tannoys og gamle JBL-højttalere. Oh, denne herlige lugt af kontaktlim her om morgenen, naturligvis frit efter “Apocalypse Now” og den udødelige replik af Robert Duvall i filmens relative start. Filmen er jo selv i sin klippede version ganske ubegribeligt lang, så selv starten af filmen er vanvittigt lang. . Denne omhandlede godt nok lugten af napalm, men der bor vel en lille pyromanisk æstet i de allerfleste. Fruen er da vældig fikseret på det rødgyldne lys fra vores brændeovn i disse tider. Det taler vel osse for sig selv, at man så tydeligt såmange år efter husker denne visuelt forrygende scene med Bell-helikopterne i fuld fart dryssende deres lange cylinderformede containere over det brændbare landskab.

Vi skal minde om, at den oprindelige forfatter til forlægget bag denne film er en af det engelske sprogs allermest fornemme beherskere. Det var han, selv om, (eller måske derfor FORDI) han slet ikke var englænder, ja engelsk var ikke engang hans oprindelige sprog. Det sidste var naturligt, fordi han som barn hed Józef Teodor Konrad Kozeniowski. Det noget mærkelige var i virkeligheden ikke spor mærkeligt, fordi han var polak, jamen de hedder allesammen sådan noget mærkeligt noget derovre.

Det er også delvist kunstigt at tale om polakker i 1800-tallet, hvor store dele af Konrads forfatterskab blev oplevet, (omend ikke skrevet, han skulle lige lære engelsk rigtigt godt først), for Polen eksisterede ikke som andet end en del af Rusland. Unge Józef var således ikke blot en kommende “skabs-englænder”, han var faktisk allerede fra starten samtidigt “skabs-polak”, meget mærkelig skæbne. Måske det var derfor en anden mere kendt polak, Fryderyk Chopin, emigrerede til Paris. Det og så kvinderne, hvor Chopin jo ikke var en meget mindre virtuos, end han var på piano. Særligt hans helt unikke pianissimo siges at have medført tumultariske optøjer blandt de yngre kvinder. Han forblev dog altid nr. 2 blandt “det skrigende køn”, men sikken en “etter” der også var!

Det var kun den næsten samtidige Ferenc Liszt, som i ren dårende pianist-mesterskab overgik “Frede” Chopin. Som Bing Crosby senere bemærkede var det hans triste skæbne at være samtidig med en vis Frank Sinatra og sådan var det også med Fryderyk. Ved Liszt´ koncerter gik kvinder i alle aldre fuldstændigt grassat og Ferenc må være blevet så overvældet, at han måske forsøgte at undgå enkelte af dem. Måske en slags aldersmæssig selektion, hvem ved? Det er muligvis derfor han tog navneforandring til det mere tysk-klingende Franz men om det formindskede hans tiltrækningskraft er vi ikke vidende om. Men sikke han dog kunne bokse på sit klaver og prøv at se en forlængst forglemt film af Ken Russell, “Lisztomania” med Roger Daltrey fra “The Who”i hovedrollen, hvis der skulle mangle beviser.

Tilbage til Józef Konrad, der mere beskedent skiftede forfatternavn til Joseph Conrad. Han har nok skønnet, at “Konrad” klingede lidt rigeligt pro-tysk der i starten af 1900-tallet, og der ville han naturligvis have haft ret. Det var jo også i de år, den londonske skrædder-gade German Street skiftede permanent navn til ja, altså Jermyn Street. Lidt smart faktisk og ret nemt at huske. Forfatteren Joseph Conrad debuterede sent, da han lige skulle opleve livet først i imperiets sparsomt civiliserede udkanter. Ingen forfatterskole for vor ven Conrad, blot livets uendelige skole, som for de udvalgte få varer helt indtil livet ikke gør det mere. Dette er de færreste forfattere forundt og det nemmeste er jo naturligvis også blot at stoppe op og leve af de for det meste både få og ganske ubetydelige erfaringer, man måtte have oplevet. Det for de fleste er fuldstændigt ligegyldigt kan jo vel for andre være det største, fordi det er det eneste.

Mange forfatterskaber kan i evig tid kredse om traumatiske hændelser på samme måde som vor lokale filminstruktør Nils Malmros, hvis verden aldrig gik ud a gymnasiet. Hvis man er småtskåren nok, kan man naturligvis også i selv den mindste vanddråbe se en genspejling af hele Universet, men det var ikke nok for Conrad. Og heldigvis for det da, for Conrads historier var brilliante i ekstrem grad. De var oftest lange og komplicerede og gravede ind i sjælens mørke som få andre. Andre, der kunne gøre ham denne sjældne kunst efter som for eksempel William Blake, kom dog sommetider til at lyde som en slags “amatør-englændere” i deres sprog-behandling ved siden af mesteren Conrad. Det var ikke fordi de var dårlige, Conrad var bare fornuftsstridigt god.

Og hvad har det her med denne morgen at gøre. Ingenting, det var blot en “Elegi for Kontaktlim” Da morgenavisen ikke er kommet rettidigt i dag, sad undertegnede afmægtigt og gloede på en curling-kamp for herrer ved OL. Det ene hold var Frankrig, som leverede en så sølle indsats med så mange taktiske brølere og oplagte skæverter og almindelige fejl, at kommentatorerne simpelthen korsede sig. Holdets manglende færdigheder på kunst-isen blev kun overgået af holdets taktiske oplæg, der var så ringe, at kommentatorerne efterlyste en oprør fra holdets side mod skipperen. Det var simpelthen så pissedårligt, at det næsten (men kun næsten) var seværdigt.

Det mærkeligste var så, at disse håbløse galliske hanekyllinger på forunderligste vis alligevel vandt kampen over et hold, som kommentatorerne ellers intet negativt havde at sige om. Hvis dette på nogen måde forekommer mærkeligt er det naturligvis slet ikke tilfældet. Åh, jo, Frankrigs modstander denne morgen var måske ikke overraskende Danmark. Virkeligt en præstation at tabe til sådan nogen inkompetente frø-ædende fjolser, godt gået Danmark! Det må have været som en Michael Laudrup i sin storhedstid forsøge at drible uden om en forsvarer så dårlig, at han slet ikke forstod Laudrups driblings-tekniske genialiteter! Blot underligt, at Laudrup kom om alligevel…

3 meninger om “Galliske gavflabe”

  1. Jeg har også set curling fra OL, og hver gang har danskerne været uheldige med marginalerne og tabt. Det skal dog siges, at fra min stol foran fjernsynet har det mere lignet meget dårligt spil, idet selv de mest oplagte "take-outs" er blevet misset, altså ramt helt ved siden af.
    Nu ved jeg ikke, hvilken kanal du så i morges/nat, men TV2´s ekspertkommentator Tommy Stjerne Hansen ved så meget, at han ikke kan skjule, når det simpelthen har været for dårligt. DR´s kommentatorer er dog hele tiden med på, at det er marginalernes og uheldets skyld, at vi taber, uanset hvor åbenlyst dårligt, der er spillet.
    Nu skal jeg jo lige flashe, at jeg gik i klasse med to curlingspillere i gymnasiet, den ene blev verdensmester, og den anden fik sølv til VM. Så I kan nok forstå, at jeg er lidt af en ekspert på området 😉

    mvh Lars

  2. Malmros…hold da kæft. Så forleden et klip fra hans seneste og det var en klassisk Malmros-scene hvor nogle unge mennesker sidder og stirrer tomt ud i luften og siger noget på jysk.

    Utroligt at han bliver ved.

    vH pH

  3. Hm., viden smitsom som ebola igennem luften og har du gemt kalenderne hvis de var opfundet dengang? Hvis det var kvinder altså, forstås! Derudover var det på TV2 og bør genses alene for kommentarernes skyld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *