Kritisk sans og Røde Kors

Vi skal starte med at beklage dybt, at vi på grund af tekniske vanskeligheder ikke i passende omfang fik delagtiggjort offentligheden i fredagens nok største og næsten kosmiske begivenhed. Det drejer sig naturligvis om denne skribents første halvårs-bryllupsdag og 5-års kæreste-jubilæum. Disse ting falder til alt held sammen så det burde derfor være ganske nemt at huske at købe blomster til den underskønne fru Dahl. Mærkeligt at man så ikke husker det altid, men nu er man jo blot en simpel mand. Intet mindre, og da slet ikke mere.

I den anledning besøgte vi en glimrende lokal gourmet-restaurant, Patrice, som havde fået fortjent god omtale i vores avis (og vi samtykker, det var rigtigt fint!) og det bringer os over i dagens første emne. Som drejer sig om, hvad der skal til for at få folk til at gøre noget, som de ikke behøver gøre og hvordan man sommetider gør sit bedste fra professionelle til at få dem til at lade være. Som så ofte før vil vi tage udgangspunkt i den hensygnende danske hifibranche, der har det til fælles med gourmet-restauranter, at man jo kan lade være og det ganske let. ALLE har vel et eller andet de kan æde hjemme i køleskabet og alle har OSSE et eller andet allerede, som kan spille forståelige lyde ud i den fortættede hjemlige æter. Hvad skal der så til for at få folk til at slippe de ikke vitalt nødvendige slanter så?

Ja, man kan jo vælge at forlade sig på positive kunder som vi selv i hovedsagen gør, men det er en besværlig, krævende og sindssygt langvarig proces, som sjældent er gangbar, og da ganske særligt ikke, hvis der ikke er noget særligt at fortælle andre om. Det sidste er vel retteligt karakteristisk for den gennemsnitlige præstation og dem må der jo pr. definition være flest af, så der virker personligt reklame ikke rigtigt. Man kan selvfølgelig bruge masser af penge på annoncer og anden markedsføring, men det hjælper først rigtigt på en restaurants rentabilitet, når et uafhængigt og respekteret medie kommer på rosende besøg. DET virkede på os for Patrice og det gør det så nok osse på alle andre vil vi tillade os at antage.. Den gode og positive historie er jo, ja altså sådan nærmest bare god og den gennemsnitlige gider ingen fortælle til andre alligevel.

Desværre er det ikke længere gangbar mønt med denne fremgangsmåde i hifibranchen længere og det har det desværre længe ikke været. Selv mange år før sin nylige død var dansk High Fidelity alligevel en ren parodi på almindelig kritisk journalistik. Det værste var næsten, at formodentligt mange branchemedlemmer gjorde alt for at undgå negativ omtale for næsten enhver pris i den tro, at det nok ville øge salget. Intet kunne være mere fejlagtigt, for det eneste organ, der VIRKELIGT kan sælge varer for en producent, er altså et RESPEKTERET KRITISK organ og så er det forresten ligemeget om det findes i cyberspace eller på papir. Respekt er blot ikke noget man for de resterende danske netmedier køber ved at vælge billige free-lance skribenter og anmeldere, som vi har været inde på til bevidstløshed.

Man bliver simpelthen nødt til at tage fat fremfor konstant at lægge låg på branchens mere kuriøse vildskud. I en nylig sag om en tidligere ikke altfor positivt omtalt hifi-enkeltmandsvirksomhed på Sjælland kom der ganske vist et forlig mellem parterne, men herfra forstod vi aldrig helt, at forhandlerens bebudede retssag mod den utilfredse køber (som altså endte i efterfølgende forlig og prisnedslag) ligefrem helt “nulstillede” forhandlerens good-will. Det ville den ikke gøre i den professionelle branche, det kan vi da garantere for. Alligevel gik hifi4all ind og stoppede en ellers ganske interessant diskussion om samme firmas ganske eksotiske net-kabler. Diskussionen kom osse vidt omkring og det kunne da have været sjovt at finde ud af, hvor de skyhøjt prissatte kabler fra dette deltids-enkeltmandsfirma kom fra. Der er jo ikke ret mange kabelproducenter på verdensmarkedet, faktisk mindre end et par håndfulde!

Ret hurtigt kom diskussionen til at dreje sig om noget tilsyneladende ganske andet. Det vil sige, det var faktisk ganske det samme alligevel uden at nogen vist bemærkede noget. Der var nemlig ingen stærkstrøms-godkendelsesmærker på disse netkabler, noget af en kapital-udeladelsessynd af en dansk producent skulle man vel mene hvis han altså ellers havde produceret noget. Og så var Fanden for alvor løs, for disse stempler er altså ubetinget nødvendige for at kablerne må stikkes i en stikkontakt og det burde enhver idiot jo vide. Derfor findes de naturligvis på ALLE netkabler OVERALT, også dem til en tier, idet producenten ellers bare risikerer at få hele lortet i hovedet igen. Det gjorde de så blot ikke her og det var der vel en grund til.

Afkrævet den nødvendige dokumentation for EU-godkendelse af kablet ville den danske forhandler/Ole Opfinder nemlig have været nødt til at præsentere dokumentation for ikke blot godkendelsen, men samtidigt OPRINDELSEN/producenten. Enhver kan jo sige sig selv, at det derefter vil være sin sag at forlange 30.000,- for et kabel fra en kendt kinesisk kabelfabrik. Nå, situationen opstod så ikke, da tråden blev lukket og hifi4all for 117. gang undergravede den respekt og uafhængighed, som ellers ville være sitets eneste berettigelse. Det er altsammen såre simpelt: Når man umiddelbart og gentagne gange efterlades med det indtryk, at alle anmeldelser og anden lidt sølle skribentvirksomhed alligevel “tilrettes” annoncørernes ønsker (da de jo er de eneste, der betaler nogetsomhelst), ja hvordan kan man så overhovedet forvente fra disse annoncører, at annoncerne har nogen værdi overhovedet?

Det kan man naturligvis heller ikke, de må derfor være fantastisk billige og sikkert ca. ligeså meget værd som det ekstra salg, de giver annoncørerne. Nemlig næppe nogetsomhelst. Ja, man kan i virkeligheden slet ingenting forvente, intet, ikke så meget som blot en lillebitte ny tekst fra sitet engang hver uge. Det gode er så, at annoncepriserne garanteret falder yderligere fremover og det er selvfølgelig ad Helvede til. Fordi de få og færre ordentlige producenter fremover vil have yderligere svært ved at trænge igennem med ordentlige produkter og da endnu langt sværere ved at sælge dem. Fordi der ingen ægte kritik af det ellers ganske uhyrligt kritisable er derude længere.

Om lørdagen er der et bil-tillæg med JP, hvor der er en del skrevet stof om nye modeller. Det kunne de nu nok sparet sig, for hvem Fanden gider dog læse annoncørernes egne camouflerede annoncer kun lettere omskrevet til redaktionelt stof? Ingen, naturligvis. Kritisk sans og den ordentligt skrevne gode historie, se DET sælger varer som det solgte Patrice til os. Nok hifi-alvor i dag, vi har lige “sakset” en forrygende annonce fra samme site, som det er svært at opfatte som andet end en grovkornet spøg. Det er det nu næppe, humor er jo ikke særligt tæt genetisk koblet med hifi-interesse. Dog er denne privatannonce altså morsom:
Type: Højttalere
Pris: 45000

Beskrivelse:
Hejsa
Jeg vil prøve at sælge disse hifi højtalere, der er selvbygget. Hver højtaler er udstyret med 4 x 15″, 2 x 12″, 2 x 6,5″ og 4 diskanter. De er 175 cm høje, og vejer ca. 120 kg. Højtalerne er betrukket med kunstlæder af en møbelbetrækker.

Det her svarer mest til at forsøge en bil til 100.000,- uden modelbetegnelse eller nogetsomhelst andet, næppe uimodståeligt fristende for ret mange. Og især da i lyset af, at man rutinemæssigt i tiden kan få spritnye Peak Consult-højttalere og Eben ditto fra danske high end-producenter direkte fra deres egne autoriserede “outlets” med rutinemæssigt 60-95% rabat. Hvad der er mest grinagtigt er så måske lidt vanskeligt at sige og noget mere grinagtigt end det må være for dem, der rent faktisk måske ligefrem har betalt RIGTIGE PENGE for de nye vanvittigt prisdumpede varer her. Ak ja! Latterligt prissatte hjemmelavede højttalere, er det bedre end ditto fabrik-dumpede, vel egentligt ikke rigtigt. Og heller ikke værre.

Til allersidst i dag skal vi glæde os over, at DR Update viste dokumentation for, at Dansk Røde Kors langt om længe var på vej til Haiti. “På vej” vil de så være et stykke tid endnu, da de vist først var færdige med at pakke på onsdag uden at den reelle ankomstdato derefter ligefrem blev oplyst. Man så et par halvslidte halvgamle mænd trisse rundt med palleløftere, mens de forberedte udsendelsen til Haiti.
Nu kunne man måske tro, at man var i fuld gang med at pakke forbindinger, antibiotika og alskens operationsredskaber til at sammenflikke knækkede knogler og save knuste koldbrændte lemmer af, men sådan var det naturligvis ikke. Desværre. Nej, Dansk Røde Kors bidrag gik ud på at opstille en komplet lejr i Haiti og først DEREFTER ville man kunne udsende egentligt nødhjælpspersonale. I god ånd med denne selvfede fuldstændigt impotente organisation drejede det sig IKKE om en lejr til de nødlidende, naturligvis ikke. Næh, hele projektet var at bygge en hyggelig og komfortabel lejr til HJÆLPEPERSONALET ud fra det tilsyneladende ræsonnable ræsonnement, at “ellers ville nødhjælpsarbejderne brænde ud på 3 uger” Tjah, og hvad så, kunne man måske sige, så kan de da bare tage hjem igen, for vi tror faktisk ikke, at ret mange meget længere end 3 uger alligevel af disse “airconditionerede hjælpe-bløddyr” vil kunne udstå den forlængst kvælende ligstank. En stank der langt hen af vejen skyldes sådanne organisationers latterligt langsomme respons på en simpel katastrofe, hvor øjeblikkelig aktion er den eneste fremgangsmåde.

Prøv lige at tænke det her igennem: De første danske Røde Kors-medarbejdere vil først kunne huses komfortabelt om måske 14 dage, hele 3 uger efter jordskælvet! Til den tid vil den største bekymring helt sikkert være at forhindre angreb på personalet fra rasende civile, som med fuld ret føler sig svigtede. Så svigtede, at allerede nu lægger døde ud på vejen i protest mod hjælpens langsommelighed. Ikke at det gør nogen forskel og det er måske det værste. Vi kan blot håbe, at der er ankommet lidt flere læger fra organisationen “Læger Uden Grænser” DE ved, hvad det her går ud på og de kan og tør og gør! Skam jer, Røde Kors og skam jer, I lamme journalister, som ikke formår at se igennem det her plantede presse-pis fra en forstenet organisation.