Som relativt nybagte husejere skal vi ud og “shoppe” nye lamper, og det rejser et interessant spørgsmål eller måske endda flere. Det første er naturligvis de mere basale omkring hvad og hvor og hvorfor (det sidste i lyset af, at det jo snart bliver lyst det meste af døgnet alligevel, naturligvis en mindretals-beslutning..) Dette for den store omverden vel strengt taget ikke overdrevent interessante uendeligt mikroøkonomiske køb rejser dog alligevel betydelige makroøkonomiske problemstillinger, ja nærmest uoverskuelige. Spørgsmålet er jo i al sin enkelhed, hvad i alverden en producent af fremragende kvalitetslamper kan gøre for at få en handel med os. Spørgsmålet er ganske enkelt og det er svaret vel i virkeligheden også. Tilsyneladende skal lampeproducenten blot tilbyde det, en lokal debattør på et hifi-forum nær os kalder “added value” Det skulle nemlig være nøglen til alting. Selv om det måske lyder indlysende fornuftigt er det så problematisk at det nærmer sig det absurde. Det har nemlig været sådan en gang på en fjern galakse for længe siden, men er det blot ikke mere.
Til en start kræver det aldeles ufravigeligt, at varen har været til stede fysisk i en længere periode i lokalområdet. Derudover skal den naturligvis have været fornuftigt markedsført for ellers kan den lokale tilstedeværelse selvfølgelig være ligemeget. Og så tilbage til vores lamper igen, hvad kan vi købe og hvad skal vi købe? Vi vil have det bedste i den bedste håndværksmæssige kvalitet, ikke mindst det sidste er jo et praktisk signal at sende i en håndværksvirksomhed som vores. Det skulle jo være ganske simpelt at gå ud i byen og se på lamper og det er det osse. De fleste af dem er blot så pisse-ringe mekanisk, at man næsten må græmme sig og så sælges de fra bittesmå butikker fra ganske dyre husleje-adresser, og budskabet, som de sender, er ganske entydigt: Kunder, I får hvad I betaler for minus det vi selv skal bruge. Det sidste er jo tydeligvis det meste og det første næsten ligemeget, vi er jo forlængst gået alligevel.
Nu er det faktisk ikke så forfærdeligt længe siden, at alle radioforhandlere og elektrikere kunne købe PH-lamper fra el-grossisten Louis Poulsen såvel som Luxo-kvalitetslamper og andre danske kvalitetsprodukter, men sådan er det desværre ikke længere. PH-sager kan nu kun købes til noget opskruede priser hos højt-profilerede bolighuse , og udover det indlysende risikable i at sende fruen sådan et sted hen på selv den “meget korte bane” , så er det altså lidt små-dyrt. Man må huske vi er ubemidlede småfolk…Lidt tykke, men tilsvarende fattige.
Hvorefter man jo naturligvis kaster sig ud på nettet for at glo, men hvad kan man egentligt finde ud af der? Naturligvis ikke bare det allermindste, for hvordan er det lige en super-duper kvalitetsproducent af lamper skulle kunne komme i kontakt med os eller nogen anden? Naturligvis på ganske samme måde som det ville kunne lade sig gøre for en postordre-producent af kvalitets-ispinde at få succes ude på Henne Strand ved den jydske vestkyst i skoleferien i konkurrence med alle de billige sager fra Premier/Nestle, som jo desværre sælges i alle blok-vognene allerede? Svaret er jo naturligvis det ganske urimeligt indlysende, at kvalitet ALDRIG NOGENSINDE kan vinde over TILSTEDEVÆRELSE. Lamper eller is eller hifi, det er fuldstændigt det samme. Ingen tilstedeværelse, intet salg. Selvfølgeligt kan man gøre som polarforskeren Robert Scott, der jo tog “billetten” lige efter at have nået Sydpolen. Som en klar nr. 2, da Roald Amundsen jo havde været der en uges tid tidligere, surt for Scott! Inden man nu tro, at samme Scott brugte det fra egne vinter-drengedage så vendte kortvarigt varmefrembringende “trick” som ens mor altid bandede højlydt over, så åd Scott altså ret tidligt sine ponyer. Måske ikke helt overraskende for uvildige iagttagere viste klimaet på Antarktis sig at være koldere end på ponyernes hjemlige Shetlandsøer, men nu må vi jo huske, at det her foregik inden internettets tid. Det viste sig at være noget dumt, da det foregik ret tidligt på turen. Amundsen og hans folk åd godt nok deres medbragte dyr, der var blot tale om slædehunde, som holdt noget længere, faktisk helt indtil der ikke var brug dem længere som trækdyr. Det svarer til at æde resultaterne af sin markedsføring, altså “de gamle trækdyr”..
Det var blot en ligegyldig parentes, som skulle illustrere for de tungnemme, at en pris-dumping af et tidligere fast-prissat produkt i et lokalområde med efterfølgende manglende råd til fortsat markedsføring er ganske uholdbart. Det giver lidt hurtige ekstrasalg hvorefter varen forsvinder permanent. Den helt rigtige håndværksmæssige fremragende og designmæssigt formidable drømme-lampe derude på nettet forbliver naturligvis derude til evig tid, vi finder den ALDRIG. På den her måde er nettet ubarmhjertigt og ingen vare, uanset hvor fremragende den måtte være, sælger naturligvis sig selv.
Nu kan man jo åbenbart godt fable lidt hjernelamt om, at begrebet “added value” stadigvæk gælder overalt endnu, men det gør det ikke for lamper ligeså lidt som for hifi. Hvis man skulle være i tvivl om de markedsmæssige begrænsninger på nettet, kan man jo blot studere musik-markedet og hitlisterne på denne årstid-som iøvrigt et branchens absolutte “hit-tid” økonomisk. Ikke at det siger alverden! Alle mennesker i hele verden har i praksis mere eller mindre øjeblikkelig adgang til al musik, der nogensinde er skabt, og alligevel køber de fleste de samme hit-kompilations, som alle de andre. Resten køber desværre for branchen så desværre SLET INGENTING med mindre musikken har fået en lokal markedsføring, f. eks en koncert-turne eller har været været brugt i en hittende film/TV-udsendelse. Der er så vidt vides ingen undtagelser fra denne regel. Kvalitet sælger aldrig nogenting, tilstedeværelse sælger til gengæld alting. Alt skramlet, da det er billigst at fremstille ligesom compilations er billigere end original-musik.
Resultatet er naturligvis, at vi gør det samme, som så mange andre gør og som “highlightes” på denne årstid. Vi køber naturligvis brugte kvalitetslamper og udvalget er jo efter juletidens indbrudsbølge altid overvældende stort. Vi køber dem nu nok netop derfor ak ja, altså PÅ NETTET på et auktions-site, som vi af oplagte selviske grunde naturligvis ikke agter at røbe. Det giver da i det mindste den gode gammeldags “added value”, at det er lidt billigere og ikke mindst kendt for en vis basal mekanisk kvalitet. Alle de andre og helt givet langt bedre og pænere lamper derude på det uendelige net-hav, tjah de får lov at sejle deres egen sø. Fordi en forudsætning for “added value” er, KENDSKAB.
Til sidst i dag skal vi lige have med, at vi fornyligt fik kendskab til, at en succesfuld dansk hifi-operatør havde et lokalt “outlet” for sine AVI-højttalere, nemlig Fona i Østergade, hvor min gamle kollega Henrik Jakobsen huserer. Han er uden sammenligning branchens bedste, samme Henrik. Det gav ikke rigtig nogen mening for os at forsøge at sælge varer fra en allerede direkte sælger, som vor ven på Fyn jo er for slet ikke at tale om, at de jo osse sælges direkte fra AVI overalt i verden. Rygtet var nu rigtigt som vi kan se uden at åbenbart nogen andre har bemærket det.
Man kan nemlig købe SAMTLIGE PRODUKTER fra denne tidligere direkte importør/sælger i Fona og det må vel nødvendigvis sige, at den direkte del af den tidligere butik/direkte-til-dig virksomhed ikke rigtigt fungerer længere? Når man nu altså går tilbage til en lokal fysisk tilstedeværelse måske? Det er vel svært at se det her som andet end en egentlig forpligtende fusion, for hvad skal Fona dog ellers med den her konstruktion? På den anden side giver det jo mening for den fynske importør i sine åbent publicerede markedsføringsplaner for Tyskland at have gode store lokale venner! Alle kan vist roligt gætte med her!
Det forbliver “rene” gætterier, men det her er da en herlig nyhed. Fordi det måske kan komme til at give lidt tiltrængt kunstigt åndedræt til en branche, der i dén grad har høstet uden at så. Tænk at kunne gå ind i den lokale Fona og høre rigtig kvalitetshifi som dengang anno dazumal. Det er altså “added value”, det her! Men sælgerne, hvad mon man vil gøre ved det, DET bliver eddermaeme spændende, for hvem gider dog købe dyr hifi af de snothvalpe, som arbejder i Fona nu og som har gjort det de seneste 20 år uden at blive andet end yngre af det. At tiltro dem noget videre svarer nok til Scotts optimisme og dagbogs-førte gode humøroptimisme, mens de åd den sidste steak fra den sidste shetlands-pony-vi er der snart, manner! Giv den gas, Henrik, du kan til gengæld godt! Men sikke dog et læs du skal i gang med at trække dér, næsten som den sidste pony dér på indlandsisen, rigtigt god fornøjelse og godt nytår!