Hvad skal det nytte?

Nu er det vel næppe muligt ligefrem at patent-beskytte ordlyden i dagens overskrift. Derfor er det vel i virkeligheden endnu mere paradoksalt, at denne sproglige almindelighed altid tilskrives en enkelt person, nemlig den gamle Venstre-politiker Viggo Hørup. Det vilk sige, dengang for længe siden var Hørup ikke så forfærdelig gammel, det var nemlig i 1883 og da slet ikke så gammel, som han senere skulle blive. Til al overflod blev han så slet ikke ret gammel, så meget for de såkaldt “lange linier” i historien, hvor “gammell” vist for det meste betyder “for længe siden” Som kong Gorm måske, ham var der vist heller ingen ung udgave af, han må vel så være født gammel. Som bokseren Jørgen “Gamle” Hansen, som vel også må være blevet drillet i skolen. Gammel og så alligevel med såkaldt “glaskæbe”, skidt for en kommende bokse-europamester.

Inden vi nu fuldstændigt kører af sporet (nå, det gjorde vi nu vist alligevel), så skal vi dag lige “runde op” på et par tidligere historier her. Sommetider nytter vores skriverier åbenbart bare en lillebitte smule. For eksempel har det ugentlige rejsetillæg Explorer i JP skrottet den ellers i lang tid anvendte karakterskala “3 gode/ 3 dårlige ting” ved rejsemålet. Om andre end os har kunnet se det ur-komiske i det oprindeligt og ihærdigt bibeholdte kritiske “koncept” ved vi ikke, men vi ved da, at vores store nabo derude på bakken kikker med her til tider.

Vi har endda et par andre ganske vist kun gedulgt anerkendte “skalpe i bæltet” derudefra, hvor totalt hjernedøde virksomhedsportrættører og sjove statistikker har måttet lade livet. Når man ser tilbage på virket på denne side, er det vel i kosmisk perspektiv ikke meget, men dog noget.

Nå, her i sidste omgang er der så blevet “ryddet lidt op” i rejsesektionen. En eller anden behjertet sjæl må vel have tænkt lidt over, at hvis man konstant skal se enhver rejse for og imod som en såkaldt “dichotomi”, hvor alt skal opdeles i lige store dele “for” og “imod”, så er der jo ret beset overhovedet INGEN GRUND til at rejse nogen steder. Når al rejseaktivitet alligevel er et såkaldt “nulsums-spil”, så bliver det altsammen ganske absurd.

En anden lille og heller ikke anerkendt sejr er vores tidligere felttog her mod indlysende ulovlige ungdomsfester. Her er der sket den glædelige og i virkeligheden en smule overraskende udvikling, at den næste fest bliver en ganske almindelig fest med ganske traditionel forældrekontrol. Ja, selv forsamlingshuset bliver vist endda af en helt anderledes klasse. De første par fester blev ellers afholdt på steder, hvor det gamle orkester “Blues Brothers” kunne have spillet temaet fra TV-cowboyserien “Rawhide” De, der har set den ellers noget jævne film vil garanteret huske denne herlige scene, hvor orkestret spiller bag et jerngitter for at beskytte mod flaskekast.

Problemet er ganske reelt, for publikum smider flasker hele tiden, ikke blot når de er utilfredse. Nej, hyppigheden af flaskekast tiltager eksponentielt når de bliver begejstrede, et rigtigt fedt “stunt” faktisk. Til gengæld kan det være, at denne fest måske bliver lidt “tyndere” besøgt, i virkeligheden lidt trist, men nok egentligt en ganske naturlig konsekvens af, at 3 fester på knapt 4 måneder langt væk er en smule i overkanten. Kvotaen af akkumuleret “festabe-lighed” er måske så småt ved at være udtømt. Indtil næste gang.
Til sidst skal vi også lidt i smug glæde os over, at den geniale engelske elektronikdesigner Tim de Paravicini og hans EAR.produkter har succes i det danske i tiden. Selv har vi jo kun “rodet” lidt med firmaets professionelle produkter men har da ellers i rigtigt mange år spillet på EAR herhjemme i privaten.
Om det så er fordi Tims nye produkter er bedre end hans gamle aner vi ingenting om. Det er de nu nok næppe, Tim er trods alt en gammel men stadigvæk ganske fyrig mand med et udseende, der efterhånden glimrende illuderer professor-kollegaen med det viltre hår i den futuristiske DeLorean-mågevingebil i filmen “Back to the Future” Det er nu også længe godt nok. 
Her i huset har vi fornyligt ganske privat testet et af hans nyere produkter, nemlig den til vist godt og vel 50.000,- prissatte klasse A-effektforstærker mod hans ældre frembringelser. Hvad var så bedst? Tjah, lad mig sige det på den måde: Vi har tilfældigvis ganske privat en lettere brugt EAR 861 super-skulpturel effektforstærker til salg for 19.500,-, som er helt fantastisk fremragende. Det siger jo faktisk en hel del om, hvor fremragende en designer Tim de Paravicini var. Og er naturligvis.
Nytter det så noget at blive ved? Mjah, hvis man skal se på vores egen “track record”, så hjælper det da lidt og verden uden folk som Tim de Paravicini er en fattigere verden.
Iøvrigt nyttede Hørups snak dengang i 1883 ingenting overhovedet. I disse valgtider med tomme valgløfter en masse ville Hørup været faldet fuldstændigt naturligt ind. Talen var nemlig slet ikke rettet mod Estrup og den siddende lettere autokratisk/diktatoriske Højre-regering, der jo ellers burde være den naturlige fjende. Næh, talen var såmænd mest rettet mod andre fraktioner indenfor Hørups eget parti Venstre og drejede sig i væsentlighed om den fortsatte udbygning af Københavns befæstning. Sammen med den senere udbygning af sømilitære forter omkring samme ganske uforsvarlige by må det tendere en af de mest stupide militære og politiske beslutningsprocesser nogensinde og ialtfald den dummestesiden trojanerne trak træhesten ind bag bymurene. At senere tider så har ment at se større symboler med hensyn til generel af-militarisering i Hørups tale her gør det ikke rigtigere, han var blot en proto-moderne politiker.
1883 var vist mest bemærkelsesværdigt ved at Karl Marx døde mæt af dage og stenrig i London (kollegaen Engels var nemlig en særdeles dygtig ejendomsspekulant) og blev begravet på Highgate kirkegården. Det var ganske æt ved fodboldklubben Arsenals hjemmebane af samme navn men hvad skal dog sådan en ligegyldig oplysning nytte?
Godt spørgsmål!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *