Dagen før dagen

Farcen fortsætter i den fortsatte sag om den såkaldte “elevfest” for en midtjydsk ungdomsskole. Nu er undertegnede opflasket med en grundliggende tro på, at “det gode” altid sejrer opå trods af alt. Denne optimisme er baseret på årtilange studier af “Anders And & Co.” og lignende udødelig verdenslitteratur. Superman fik jo også altid skovlen under Brainiac og Lex Luthor og alle de andre superskurke, uanset hvor meget rød og grøn kryptonit de “diskede” op med. Det gode vinder nok til sidst, selv om “til sidst” i denne sag (udover nok at blive noget sent) også i nogen grad bliver “på trods” Nemlig af enhver fornuft.

Nu har det jo i flere uger ikke været nogen hemmelighed, at vi her meget, meget gerne ville se den kontrakt med det såkaldte “event-firma”, som på en eller anden forunderlig måde skulle være forpligtende og bindende for samtlige mindreårige elever til at deltage hele året i disse fester med professionel udskænkning af spiritus til mindreårige. Som “juridisk lærestykke” kunne det jo være rigtigt spændende at se, hvordan de dog kunne “skrive sig juridisk” ud af alle de uoverstigelige lovmæssige problemer, som alle andre her i stor-Århus er stødt på. Og jo, man har prøvet, men altså (heldigvis) hidtil forgæves. Ja, vi overvejede faktisk at give “tippet” om hvordan man “krejler” bevillingsloven videre til vores traditionelle lokale værtshuskunder, der jo ellers ikke udskænker til mindreårige. Det er jo trods ikke rimeligt, at nogen udnytter et så indlysende marked, når andre slet ikke må være med. 

Ligesom grønthandleren, der betaler moms, har det lidt svært i konkurrencen med dem, der ikke gør det, så ville åbenhed jo være fint i denne sag. Derfor har vi i hver eneste melding i kommunikationen herfra bedt om at få indsigt i denne famøse kontrakt. Det er måske ikke ganske overraskende ikke lykkedes og man kunne jo vove den lidt kætterske påstand, at der slet ikke er nogen kontrakt. Lige dér står vi åbenbart temmelig alene, for nu viser det sig ganske overraskende, at andre medlemmer i en mystisk “celle”, der kalder sig Festudvalget (og som altså består af voksne) åbenbart har “set” denne efterhånden næsten mytiske kontrakt. Ja, de har endda set den i en grad, så de har kunnet skønne på vores vegne, at der ikke er noget interessant i den, som det nævnes. Derfor man man naturligvis kunnet skønne, at der intet var af interesse i den. Man kunne jo måske i første omgang kalde det her tiltag for “damage control” og det var i første omgang heller ikke andet end en to-sidet kommunikation udenom rundskriveriet. Måske vi bare ville “stikke piben ind” og forstå, at alt var til fælles bedste. Ligesom i fortidens syge Sovjetunionen, hvor det også var ensbetydende med en behandlingsdom for lettere sindssyge at stille ubekvemme spørgsmål. De allerværste var naturligvis de allermest indlysende.

Det havde nu slet ikke været nødvendigt med denne forsigtighed, for nu bliver det hele ren “kafka´sk” Lige pludselig bliver det nemlig os, der bliver målet for visse andre forældres vrede og forargelse, for hvad bilder vi os da ind, at stille spørgsmål ved det åh så hårdtarbejdende festudvalgs arbejde. Som altså ialt har bestået i en (forhåbentlig da, men næppe engang det) i en henvendelse til “event-firmaet”, som så klarer resten. Det HELE! Altså musik, lys opstilling/nedtagning, sprut, betjening af baren. og dørmand. Hvis der er glemt noget er det sikkert med alligevel. Nå, det ved vi kun “på anden hånd”, da der jo altså ikke er skønnet nogen grund til at indvie os i disse særegne “frimurer-lignende” ceremonier i dette ikke helt klart definerede festudvalg. 

Nu kommer vi så til det rent absurde og “kafka-ske! Nu viser det sig nemlig, at vi flere uger inde i korrespondancen jo bare kunne have “meldt os til festudvalget”, for så ville vi jo have fået indsigt. Nu er det naturligvis for sent, og det har det forresten altid været, det har nemlig aldrig været en mulighed. Kafka ruller videre i bedste “Der Prozess”-tradition, for nu er det nemlig så pludselig OS, der er “de anklagede” Nemlig for den brøde det åbenbart er, at mistænkeliggøre disse herlige mennesker, som åbenbart føler, at de har nærmest viet hele deres liv til en sag. En sag så stor, at den åbenbart er både større end selve livet og som en selvfølge også loven. Nemlig at gennemføre festen i et forsamlingshus langt udenfor allerede i forvejen noget gudsforladte Give. Nå, Gud er der muligvis ikke, det ved denne kætter ikke så meget om, men ihvertfald er der ikke noget politi på de kanter, men det er helt sikkert bare et tilfælde. Men hvorfor dog afholde en skolefest så skidelangt fra skolen..Nå, konklusionen er, at NU KAN VI OVERHOVEDET IKKE FÅ KONTRAKTEN AT SE! Hvordan det lige adskiller sig fra før kan være svært at se og så alligevel ikke. Tidligere har vi nemlig åbenbart godt kunnet og det har så varet præcist varet indtil indtil vi altså SPURGTE. Derefter kunne det så selvfølgelig ikke lade sig gøre og nu kan det så altså SLET IKKE! Nu er vi jo blevet mistroiske….Kafka, tag “en ruller” dernede”!

Mistænkeliggøre, nej da, det kunne da ikke falde os ind. Bare fordi man sælger drikkevarer til ren kostpris eller derunder. Bare fordi “event-firmaet” i CVR-registret ikke har nogen direktør eller andre kontaktpersoner og naturligvis heller ikke fordi det tilsyneladend e benytter noget alternativ markedsføring. På deres hjemmeside viser de nemlig billeder fra masser af tidligere afviklede fester, hvor deltagerne godt nok ser lidt ældre ud end 15 år. Mærkeligt! og de svinger heller ikke åbenlyst med alkohol..Endnu mere mærkeligt er det, at mange af billederne er fra længe før firmaet blev grundlagt (eller hvad man nu lige skal sige om sådan en uhyre kunstfærdig konstruktion). Det skete nemlig først i det sene forår, altså I ÅR. En cadeau herfra til firmaets åbenbare øjeblikkelige succes i markedsføringen overfor en ellers så in-homogen gruppe, som en tilfældig forsamling af børn og forældre på et enkelt års ophold på en efterskole nødvendigvis må være. Som jo ellers indenfor den første uge har rigeligt at gøre med at lære hinandens navne og være hjemmefra for første gang. Resolutte unge mennesker, som så hurtigt fik kontakt med dette “event”- firma, som ellers ligger så ganske langt væk..Uden navne og uden ret meget andet. Mistro…

Mistroiske? JA, FOR HELVEDE, helt vildt meget. Hvordan kan noget dog næsten være MERE mistænkeligt? At efterfølgende at blive beskyldt for så at VÆRE unødigt mistroiske af andre forældre er altså noget alternativ logik for at sige det lidt pænt. Alt andet end uendelig mistro forekommer faktisk noget løjerligt.
Nu kommer jeg jo selv fra et lillebitte samfund, og det værste er altid, når nogen udefra stiller de ganske selvfølgelige spørgsmål, som man ellers har glemt og fortrængt. Jo længere glemsomheden og fortrængningen har fungeret, jo mere fjendtlig bliver man overfor dem, der stiller alle de kedelige spørgsmål. Det er muligvis derfor så ganske mange forældre udtrykker ubetinget støtte til det selvbestaltede festudvalg. Hvis man ikke kan finde ud af noget forsvar kan man jo altid stille sig sammen. “Sjovt” nok kom vi ud for samme reaktion på min fødeø, da vi i en tidligere her på siden omtalt sag om regulær, regelmæssig og fuldbyrdet pædofili stillede de trælse spørgsmål, hvorfor dog ingen reagerede. Klap sagde østers-en, og “han var da også ellers en ret flink fyr” Han bor der iøvrigt stadigvæk derude på øen og det gør glemsomheden tydeligvis også. Åh jo, og så også lige manglen på enhver almindelig anstændighed. En vare, der åbenbart sagtens kan eksporteres til fastlandet. Det her burde der simpelthen udgives en bog om, virkeligt basis for lidt etnografiske studier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *