Med lidt held vender en særdeles attrået genstand senere i dag tilbage til vores nye domicil. Det drejer sig om intet mindre (eller mere for den sags skyld) end det store arbejdsbord, som tidligere i de gode gamle dage stod ved kældertrappen i Dansk Audio Teknik i Klostergade. Mange herlige stunder er tilbragt ved dette gigantiske og aldeles unikke bord med en ubesværet brudstyrke så stor, at man uden problemer kunne placere en Tiger-tank på det. Godt nok kun hvis den kunne stå på højkant, men alligevel…Vi taler om særdeles robuste sager af betydelig herlighedsværdi. Kom hjem til Far, åh du bord! Ja, så fik man endelig nu her 37 år efter aflæggelsen af den Lille Latinprøve brug for at bruge den dér underlige tiltaleform (hed den ikke vokativ?) som forekom noget fremmedartet. Det var den så altså også, fremmedartet, siden der altså gik hele 37 år..Udover at det eneste tilgængelige eksempel ihvertfald på engelsk dengang ifølge den unge Winston Churchills erindringer jo iøvrigt netop VAR “Oh du Bord!” Han syntes det var skideåndssvagt og det er det vel retteligen stadigvæk. Sjovt nok hedder bord på latin “mensa”, altså den samme rod som de superintelligentes såkaldte “Mensa-Samfund” “Dum som en dør” eller altså “klog som et bord”? Tjah, det lyder da heller ikke for klogt men er vel i al væsentlighed et ligegyldigt sidespring. Ikke mindst fordi ord som “mensa” af første deklination på latin osse ganske uændret i vokativ hedder, ja altså stadigvæk “mensa”
Noget fremmedartet er verden vel i det hele taget og sommetider er det vanskeligt at forstå, at nogen mennesker overhoveder overhovedet bevæger sig uden for deres parcelhus-grund. Se nu for eksempel rejsetillægget til JP, som vi vist har nævnt for adskillige æoner siden. Det er altid uhyre grinagtigt. Ikke fordi det er godt skrevet, de såkaldte “udsendte medarbejdere”, som rapporterer fra fjerne og ukendte egne af Kloden, diverterer mest (læs: udelukkende!) med betragtninger så hjælpeløst-parcellistiske og uendeligt hjemmefødnings-småtskårne, at de simpelthen er en helt særlig prosa-kategori.
Disse rejseberetninger fortæller simpelthen aldrig nogensinde nogensomhelst blot en smule nyttigt om det udvalgte rejsemål. Til gengæld fortæller de til overflod igen og igen og så atter igen for forlængst afdøde noget tungnemme arveprins Knud den samme historie. Det er historien om alt det besværlige og latterlige ved at de fremmede uden undtagelse (og det simpelthen fra en ende af, utilgiveligt!) overhovedet ikke er danskere, skidetrælst for disse udsendte professionelle rejsende. Lad os belyse gårsdagens rejsemål, som var et område nord for Barcelona, Uganda i øst-Afrika og så Vancouver i det allervestligste Canada med disse rejsendes ord. Vi skal her advare om akut fare for livstruende grineflip for særligt hjertesvage læser og vel egentligt også for de fleste andre. Der bliver lidt mange citater, men vi synes de allesammen er ret gode. Det skal lige præciseres, at der altid angives 3 såkaldt “dårlige ting ved rejsen” så vi er ikke overdrevent selektive, da vi faktisk bringer de fleste.
Om Spanien hedder det således: “Der kan være hedt om sommeren” og “Engelsk står i skyggen af catalansk, spansk, fransk og til dels også tysk” Ak ja, tænk disse skide sortsmudskere, som tillader sig ikke at tale engelsk og varmen, ja hvad var det mon egentligt man fra starten overhovedet tog derned for? Videre til Vancouver og her bringer vi samtlige 3 væsentlige kritikpunkter: “Der er langt (hele 10 timer i fly fra London) og “Stik vest-byen er 9 tidszoner væk, så risikoen for jetlag er overhængende” og så lige “Klimaet minder meget om det danske” Nu glemmer denne idiotiske skribent naturligvis at nævne, at jetlag er langt mindre på turen derover end turen tilbage og det kan vel være derfor, at han så indlysende forveksler gode og dårlige ting ved Vancouver. Det er jo til eksempel helt uforståeligt, at et klima som det danske kan være en dårlig ting. Dansk er jo bedst og dermed den bedste reference for alt fremmed så hvordan kan dog et identisk klima så overhovedet være dårligt?
Videre til Uganda:”Vejene er nedslidte og det er derfor mange steder umuligt at køre mere end 50 km./t.” og “En ranger..fodrede bavianer (!! jamen sikke da noget) og kastede sten efter en sovende flodhest for at skabe en fotomulighed” Nu taler vi vist her om naturkundskaber på et mere hjælpeløst niveau og selv i Danmark har undertgnede da oplevet, at man vækkede en sovende hundehvalp for at kæle for den. Flodhesten har vel næppe været i akut livsfare eller blot været andet end overfladisk små-irriteret. Flodheste er jo nogle forbandet ondskabsfulde bæster, så stenen (og dermed dennes størrelse) har dermed sikkert været kastet fra en ganske betydelig afstand og dermed nok været ret lille og endnu mindre livstruende.. Nå, det må vel være tanken snarere end handlingen, som har stødt den uskyldshvide udsendte journalist Hvid, skade er der da garanteret ikke sket. Værre kan den 3. indvending så synes at være: “Uganda har meget få næsehorn” Denne indvending kan vel i virkeligheden rettes mod langt de fleste lande i Verden på samme måde som dovendyr og kænguruer og isbjørne og en hel del andre dyr og hvad der lige gør den særligt rammende for Uganda aner vi ingenting om. Det gør Hvid nu nok heller ikke som så meget andet..
At læse de her rejseskildringer er uendeligt hjernelamt og endnu mere åndeligt indskrænket men læs for alt i verden konklusionerne, de er nemlig højdepunkter i nyere journalistik. DE MENER DET FANDEME, de her udsendte tumper! God tur ud i den store verden allesammen, og vær forberedt på, at noget af den ligger langt væk og at de sommetider har sjove pengesedler og taler et for os ganske uforståeligt sprog og lad så iøvrigt være med at læse de her idelige hjemmefødnings-skildringer, hvor det uforståeligt fremmede allerede begynder ved midten af ligusterhækken, som den skide nabo ikke kan finde ud af at klippe rigtigt. Nemlig PRÆCIST ligesom man har gjort det selv. Sådan! På god dansk maner og andre måder gives jo ligesom ikke og da slet ikke for alle de skide udlændinge i udlandene. Udover at nogle af disse lande så tillige ligger så skidelangt væk. Hvad Fanden bilder de sig egentligt ind!
Ellers har alle vel i dagligdagen på de danske (herligt, hjemme igen!) motorveje undret sig over, om hvilken nytteværdi det da overhovedet kan have at en lastbil, som kører 82 km. i timen over et par minutter overhaler en anden lastbil, der kører 81 km. i timen. Ingenting vel i virkeligheden. Derfor skulle man vel så ikke tro, at et forbud mod lastbils-overhalinger i det hele taget skulle betyde alverden, men der tog vi tydeligvis fejl. En vognmand i Hasselager udtalte nemlig i fredags til JP, at et forbud ville komme til at betyde, at lastbilerne jo så ville komme til at køre i kø hele vejen herfra og f. eks til København- som om de ikke gjorde det allerede. Det ville ifølge denne vognmand betyde en forlængelse af transporttiden på mellem en halv og en hel time.
Rent matematisk er det jo et noget udfordrende at se, hvordan dette forbud kan føre til disse resultater. Mest fordi det jo er noget forbandet sludder. Alle lastbiler kører jo altid og uden undtagelse ganske tæt ved deres maksimale hastighed, ja de KAN faktisk ikke køre hurtigere end de gør sagde en erfaren lastbilchauffør som vi havde besøg af fredag (Hej Erik Thomsen!) Til gengæld kan især de meget tungtlæssede af slagsen godt køre en lille smule langsommere et par enkelte steder på vejen til København, da de faktisk taber lidt hastighed på den håndfuld mindre stigninger, der er undervejs. Nu er motorvejene jo traditionelt anlagt på en noget “nivelleret” vis, så landskabets små højdevariationer afspejles ikke helt og fuldt på motorvejen og de er jo ikke helt “alpine” til at starte med. Den forøgede rejsetid for en tom lastbil (som kører langsomt) efter en fuld lastbil, (som over ialt ganske få kilometer ialt så kører en smule langsommere og ellers med ganske identisk fuld-fart) kan vel beregnes til omkring et minuts penge på en tilstrækkeligt lang tur.
Hvordan vognmanden så kan komme til den hele time er noget kontra-faktuel matematisk videnskab og hvorfor journalisten ikke kunne regne den ud forstår vi slet ikke.
Vi ved godt nok ikke om eksperimentet har været forsøgt udenfor hovedstadsområdet, men det kunne da være sjovt at se hvor meget hurtigere Thorkild Thyrring i en Bugatti Veyron ville kunne køre fra Frederikshavn til København end min gamle svigermor i sin noget motorsvage og tillige gamle Mazda 121. Hvis han altså skulle overholde hastighedsbegrænsningerne.
Vi vil nu godt vædde en hel del på, at forskellen aldrig vil kunne blive en time. Ak ja, visse journalister behersker vist matematik på nogenlunde samme brugerniveau som de fordomsfrit beskriver verden. Komisk, simpelthen! Godt nok, men selvfølgelig lidt bedre, hvis de blot havde været klare over det.