Hip Hip Hurrax

I dag vil vi mindes en efterhånden sørgeligt overset stjernespiller hos vistnok Camulodunum i den britanniske rugby-liga i det seneste århundrede inden vores tidsregning, det vil ganske overordentligt præcist sige på Asterix` tid. Historisk er det vist også den eneste gang hans navn nævnes i nogen kilder, mest fordi han er en ganske ubetydelig biperson i netop det ganske forrygende tegneseriealbum “Asterix og Briterne”

Vi har ham med i dag, denne frygtløse fiktive frontløber med de karakteristisk roterende hjulben, fordi der i livet såvel som i al madlavning er nødvendigt med forskellige nuancer, her altså tristhed over Hip Hip Hurrax og hans skæbne og kontrast til almindelig lalleglæde. Resten af dette indslag vil nemlig være ganske præget, ja måske ligefrem overlæsset, med glæde og almindelig jubelstemning. Anledningen er den aldeles glædelige, at undertegnedes livspartner ikke længere hedder Pia Dahl Olsen, men derimod Pia Dahl Vikkelsø Mathiasen med en ganske tilsvarende ændring hos denne skribent. Onsdag den 15. juli på vores 4 1/2 års jubilæumsdag, stod stjernerne og andre mere eller mindre geostationære satellitter simpelthen stille på den sydlige halvkugle. Mens det ikke er helt usædvanligt, at disse sidste (som jo indgår i GPS-navigation) gør det, er det også dernede anderledes med de første som plejer at bevæge sig en hel del. Der er simpelthen på den sydlige halvkugle helt ubegribeligt mange himmellegemer og utallige mange gange flere stjerner og de stod altså allesammen bomstille over 5 Percy Street, Adelaide der kl. 16.00, den 15. juli hvor vi blev gift. De helt ubegribeligt fantastiske omstændigheder vil der senere blive berettet om på behørigste vis.

Inden denne oplysning nu afstedkommer almindelig panik m.h.t. den bebudede bryllupsfest kan vi da afsløre, at dette naturligvis ikke bliver tilfældet. Lige inden vi tog på vores månedslange “arbejdsferie” (evt. gifte folk derude ved jo, at ægteskabet er et kontinuert arbejde og det står der iøvrigt osse i alle bøgerne, så det må vel passe) fik vi nemlig meddelelse om, at det desværre ikke var muligt at afholde den fornødne festivitas i det planlagte lokale. Derfor skal vi netop hjemkommet i betydelig hastværk bede den store offentlig om gode råd og tips i samme anledning. Opgaven er simpel: Central beliggenhed og mulighed for musik. 

Ellers skal vi for de urimeligt spændte, der måtte ønske dokumentation for ægteskabets lovformeligt-formelle indgåelse henvise til TV-kanalen Channel Ten News og den sene nyhedsudsendelse den 15. i Adelaide, Austalien, et par radiostationer sammesteds og da ikke mindst den derværende monopol-avis “The Advertiser” fra den 17 ds. med ganske guddommelige billeder af den tidligere så underskønne fru Olsen (som hun så altså ikke hedder længere. Det underskønne er forresten heller ikke læmgere helt det samme, det er nemlig blevet væsentligt forøget selv om det næsten er ligeså svært at begribeliggøre som det er at gradbøje ordet “underskøn” Formelt kan det vel godt bøjes, det ændrer blot ikke alverden i mening i komparativ og superlativ. 

Nå, væk fra de lingvistiske finurligheder og tilbage den den virkelige verden. Vi glæder os over at være tilbage i fuld fart igen (næsten som Hip Hip Hurrax?) og glæder os til at se jer allesammen til det stadigt unge årtusinds største bryllupsfest-begivenhed. Det vil det ihvertfald blive for os da det vil blive den eneste. Når noget er så indlysende helt rigtigt er der jo ingen grund til at betænke sig, og nej, undertegnede har heller ikke nogen rimelig forklaring på, hvorfor det skulle komme til at gå så lang tid. Nogen ting er vist bare ikke forklarlige som visse indviklede astrofysiske fænomener så derfor vil vi søge tilflugt i denne forklaringsmodel.

Til allersidst skal vi lige mindes vores allerbedste “mates” i Adelaide, nemlig familien Hancock: Wendy, Brenton, Jarred, Narelle, Kenton og Tom uden hvem dette mindeværdige bryllup aldrig nogensinde ville have været andet end en afglans. Nå, som sagt, mere herom senere men sikke dog den tidligere fru Olsen kunne smile og sikke dog smuk hun var.. Helt vildt endda. Og er, ups, man er vel blevet gift og så man jo veje sine ord lidt ekstra. Ups, meget!.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *