Gyro Goose

Atter i dag vil vi tage udgangspunkt i en af de allerstørste og mest langtidsholdbare (relative) helteskikkelser i den nyere populær-kultur, nemlig Gyro Goose. Det er ganske nærliggende efter at familien har været en måned i Australien at denne trivelige fyr kommer på banen, for med mindre glasset i spejlet i badeværelset på mystisk vis er “løbet ned” (som gamle glasruder jo iøvrigt gør), så forekommer spejlbillederne derinde noget uvanligt trivelige. Som Gyro Goose, hvis danske navn jo var det uvisnelige Fætter Guf, kendt fra utallige Anders And-historier. Denne saligt enfoldige fyr boede jo som bekendt ude hos den som alle andre Disney-figurer slægtsligt noget svagt funderede Bedstemor And. Det slægts-og artsprægede noget diffuse univers understregedes jo yderligere af, at Klavs Krikke åbenlyst kunne fraternisere med Nora Malkeko, noget der vel kunne benævnes en “klassisk mesalliance” på tværs af betydelige arts-skel. Et andet mysterium var for denne skribent altid, at en anden af de irriterende bipersoner i dette pudsige univers var den røde hystade-høne Klara Kluk, som altså formelt var en, ihvertfald nærmest en høne. 

Hun lagde dog aldrig nogen æg så vidt vides da, men det gjorde derimod en anden høne derude på Bedstemor Ands gård, nemlig Æggeline, som altså VAR en høne af den mere normale æglæggende slags. Ak ja, sikke forviklinger derude i det lettere zoofile univers. Ikke underligt, at stakkels Fætter Guf ikke havde slægtninge derude på gården men det havde han jo til alt held i andre byer, som enkelte historier fortæller om. Meget mærkeligt, næsten ligesom skrønen i Bibelen om Kain og Abel, som efter den enes brodermord på den anden (husker p. t. ikke lige hvem der gokkede hvem) på trods af, at de jo altså ifølge samme Bibel var de eneste mennesker på Jorden alligevel tog bort til et andet vel formelt ikke-eksisterende folkeslag. 

Ak ja. logik skal man vist ikke nødvendigvis søge hverken i Anders And eller i Bibelen uden at undertegnede dog skal være alt for kategorisk til den sidste digtsamling, dertil rækker “bibelestærkheden-mon det hedder det eller blot “bibelstyrke?) overhovedet ikke. Til gengæld er undertegnede en del mere kompetent i den engang så kendte Disney-videnskab “andologien”, dvs læren om vores allesammens Anders And og så endelig tilbage til Fætter Guf. Udover at være doven som få, så var Fætter Guf jo kronisk forslugen som færre, ja faktisk lavede denne elskelige gås jo aldrig nogensinde noget andet end at proppe sig. 

Det paradoksale var så altid, at han aldrig nogensinde blev bare det allermindste fed af det alligevel, og så har vi vist et Disney-paradoks mere på toppen af alle de andre. Dengang i den mere enfoldige barndom var det osse altid et mysterium, hvorfor Bedstemor And ikke bare strittede den fede drønnert ud fra gården, men et langt livs erfaringer med den senere danske social- og flygtningepolitik har jo senere demonstreret, at Disney dengang for mange år siden var på afgjort forkant med den senere samfundsudvikling. Som dengang Fætter Guf viste det sig jo efterhånden alment, at selv om man ikke lavede bare det allermindste eller blot havde de ringeste intentioner om nogensiinde at udfolde anden fysisk aktivitet end at tørre sig selv efter toiletbesøg, så blev man alligevel som Guf forsørget. 

Nå, de der normale legemlige funktioner havde Fætter Guf jo iøvrigt slet ikke, så han var og er vel et idealbillede på det frie driverliv i sin mest ansvarsløse udformning. Og altså også i de totalt manglende fedmeproblemer, som ofte følger med et umådeholdent “gufferi” og så er vi tilbage ved det ulyksalige spejl igen. Undertegnede er nemlig efter en måneds grovæderi i Australien blevet lidt småtyk igen.

Når man ser udvalget i selv det mindste lokale supermarked i Australien kan man sagtens forstå det og man skal vel se det for helt at tro det. Udvalget i selv mere belastede bydele er simpelthen så vanvittigt enormt stort af alskens kvalitetsvarer, at de nye lokale selvudnævnte lokale komiske “madtempler” (benævnt Føtex Food) simpelthen kommer til at ligne en sølle udgave af en 7Eleven. Lige i den retning er det helt ubeskriveligt trælst at komme hjem igen til et udvalg af fødevarer, der i sammenligning mest ligner noget fra Sovjetunionen inden Murens fald. 

Der er så heldigvis også den klare fordel ved det, at den umiddelbart forestående nødvendige kostomlægning er ganske overordentligt let at efterleve. Lige meget hvor meget man glor på køledisken derned i den store nyombyggede Føtex Food kan det sgu da være ligemeget. Når man har fået en mør superkvalitets-steak alle de vidt forskellige steder vi var i Australien så er det bestemt ikke lokkende at tænke tilbage på vores erfaringer fra lokal-miljøet. “Sålelæder” er vel den mest forudsigelige kødkvalitet i den danske detailhandel så mon ikke vi snart bliver tynde igen, det tror vi da. Næsten ligeså tynde som Arla forhåbentligt bliver efter at et tilsyneladende ulovligt prissamarbejde i Sverige er under oprulning. Tidligere blev Arla jo idømt en bøde på sølle 5 mill. for uhyre bevisligt at have fået smidt Hirtshals Mejeri ud af engrosbutikken Metro. Pebernødder især i betragtning af, at Arla derefter bare opkøbte Hirtshals Mejeri og de 10 mill., som de havde betalt i forlig. Når man betaler til sig selv er de reelle udgifter jo strengt taget til at overse. Anderledes kan det så måske gå hen at blive i Sverige, hvor den mulige bødestørrelse er 5 MILLIARDER. Man kan jo have lov at håbe på, at retfærdigheden sker fyldest en dag. Om ikke andet kan man da bruge ordet “Arla” som appetit-dæmper, ja bare at sige ordet for sig selv giver jo nærmest kvalme for denne skribent. Iøvrigt var der enkelte Arla-produkter osse i australske supermarkeder, nemlig Lurpak-smør og enkelte oste. Mon man ikke trygt kan regne med, at disse produkter ikke nødvendigvis er blevet eksporteret til den anden ende af verden fordi de er de bedste men nok mere med forrygende tilskud og med et “skud” købmandsskab af den sædvanlige Arla-slags? Vi så nu heldigvis ikke nogen dernede, der købte disse produkter, og det vil vi heller aldrig gøre selv, hverken der eller her.
Til allersidst skal det lige med, at vi har stavet “Bedstemor And” med stort i begge ord. Inden folk kaster sig over vores retskrivning her skal det lige med, at dette er den korrekte stavemåde, endnu en forunderlig finurlighed i det disney-iske univers, for hvem kunne dog have forestillet sig, at man kunne hedde “Bedstemor” til fornavn. Nå, men det kunne man altså på samme måde som Arla med en markedsandel på over 95% i mange år alligevel ikke er nogen monopolvirksomhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *