Der er visse ting, som er stadigt tilbagevendende fænomener i verdenshistorien, og heksejagt er et af disse evige udtryk for menneskets iboende afstumpethed. Det har altid været underligt for denne skribent at se, at især anarkister og i et vist omfang fundamentalistiske kommunistiske tænkere har kunnet hævde den universelle “menneskelige godhed”, når nu enhver til enhver tid overalt kunne se utallige beviser på det modsatte. De store trampede på de små, som så selv var endnu mere grusomme mod de endnu mindre som så efterfølgende gik løs på de allermindste. Hvor al godheden blev af i dette voldsorgie var vanskeligt at se, det var måske derfor disse kommunistiske og anarkistiske filosoffer stadigvæk er anerkendte i dag. Fordi de ikke selv kikkede og det gjorde efterfølgende heller ingen af deres epigoner. Man ville åbenbart ikke så gerne gøre “den gode sag” dårlig ved at konfrontere den med simple realiteter. Der er ellers nok at se på, og hvis man skulle være i tvivl om begrebet “heksejagt” stadigvæk findes, behøver man vel blot se TV-Avisen. Heksene er godt nok anderledes, men den ulideligt kløende intense seksuelle fornøjelse ved jagten er den samme som dengang omkring de brændende heksebål i Salem, Massachusetts i 1692.
I forgårs gik det så ud over det nærmeste, man vel udover de sikkert få støtter til en større import af israelske Jaffa-appelsiner, man overhovedet kan komme til “nutidens hekse”, nemlig de pædofile. Nu er pædofili en ganske afskyelig ting men ikke meget mindre afskyelig er alle de mekanismer, som øjeblikkeligt kommer frem fra den menneskelige underbevidstheds allermest beskidte kloak. Ja, det er måske i virkeligheden endnu værre og da især når det er hele er forklædt som “bekymring” for de stakkels små. Denne gang var historien fra Horsens, hvor en pædagogmedhjælper var blevet anholdt på basis af forklaringer fra børn på 3-4 år. Passende fortolket af evigt bekymrede forældre med efterfølgende øjeblikkelig politianmeldelse havde det ført til den uundgåelige ligeså øjeblikkelige fængsling, som er en integreret del af enhver heksejagt. Ingen tid til smålige hensyn til retfærdighed og blot den ringeste smule omtanke: “Burn, Baby, Burn” Var det iøvrigt ikke det, der engang hed en “neger”, som fremførte disse tydelige trusler? Nå de eksisterer heldigvis ikke længere, negrene. Det hedder de ihvertfald ikke selv om de som så meget andet i disse sager ser ligesådan ud. Det er osse den eneste forskel.
I lyset af disse angivelige gigantiske (godt nok endnu ikke beviste eller måske endda ikke engang sandsynliggjorte) overgreb mod sagesløse og næsten mæleløse børn havde TV-Avisen rullet sendevognen op foran Horsens Rådhus, hvor kommunen netop nu (altså da!) holdt krisemøde med vel efterhånden til almindeligt hysteri grænsende bekymrede forældre. Tilstedeværelsen af de mest moderne “djævleuddrivere”, nemlig de allestedsnærværende horder af såkaldte “krisepsykologer” havde vel nogenlunde samme effekt på hysteriets højde som de frådende anklagende præster i Salem. Det var alvorligt, det her og det burde enhver kunne forstå. Hvis vedkommende ikke kunne var der altid plads til et ekstra bål..
I Horsens dublerer Rådhuset tilfældigvis som retsbygning og dér, lige derinde sad børnebefamleren, måske endda, som der blev sagt i dette indslag, “,,lige derinde bag den dér rude”. Men hør hov, det gjorde han vist overhovedet ikke alligevel viste det sig efter knapt 10 minutter af dette unikke (heldigvis endnu da!) eksempel på den allerværste “muckraker journalism”, som det hed i slutningen af før-forrige århundrede og det bedste eksempel var den med fuld ret berygtede Hearst-presse. Næh, skurken var tilsyneladende allerede blevet løsladt og på det undrende spørgsmål fra den udsendte journalist til en lokal kommunal topchef om, hvordan i alverden det da kunne være når man nu havde kørt hele sende-isenkrammet til Horsens med betydelige ekstraudgifter til diæter på det nærliggende Jørgensens Hotel og overarbejde efter tariffen, svarede manden noget spagt de ganske fornuftige ord, at ” dommeren da vist ikke havde fundet nogen grund til at fængsle manden” Se, det er vel i virkeligheden det, som vi har et retssystem til og selv om TV-Avisens dækning af den her sag mest mindede om en gammeldags standret med forlængst afsagt døds-dom som kendt fra utallige westerns, hvor galgen forlængst er rejst, og utallige andre heksejagter, så fik de heldigvis ikke magt som de havde agt. I mellemtiden har vi så surfet medierne for at se, om en medieskabt “pædofil-brænding”, som indslaget mest lignede, måske alligevel havde været berettiget men emnet er åbenbart ligeså stendødt som den for ikke ret længe siden obligatoriske panik omkring svineinfluenza, hvor alle nyhederne for 50% vedkommende var fyldt op med almindelig angst, mistro og farlige gætterier. Hvis man i Danmark som i Ægypten kunne have slagtet alle de åbenbart egentligt skyldige, nemlig grisene, så havde man sikkert gjort det. Nu havde Moses og jøderne, som jo ellers traditionelt er de evige “grise” jo forladt landet en del år tidligere, så de rigtige svin var altså næstbedste valg. I middelalderen var der jo også massevis af kursoriske hekseprocesser mod umælende dyr, hvoraf vist ingen var i stand til at mønstre et godt nok forsvar til, at de undgik bålet. Vor tid viser så bare, at selv om man som manden her sikkert godt kan tale, så hjælper det ingenting, når han ikke får mæle og alting forlængst er besluttet.
Her i byen havde vi i weekenden et lignende måske knapt så grotesk tilfælde, hvor en lokal ejer af et børnecirkus blev smidt ud af Tivoli Friheden, fordi han havde en fortid i “pædofili-light”-afdelingen. Det var bestemt rimeligt nok og han blev da så vidt vides heller ikke brændt derude, selv om der efter nylige fældninger er masser af tørt brænde. Det var nemlig ikke fordi man ikke ville have kunnet genkende ham, det var ganske nemt at finde ud af. I det hele taget er der sådan lidt almindelig klassisk “Århus-historie” over det her, for da den lokale avis Aarhus Stiftstidende behandlede denne affære, havde man af diskretionsgrunde “matteret” billedet af den unge mand til tilsyneladende juridisk ukendelighed. Til gengæld gav man så et helt positivt link til, hvordan man kunne finde ud af, hvem han virkeligheden var. Man havde nemlig fra avisens side fundet ud af, at Århus Kommune på sin hjemmeside havde noteret dette cirkus og man citerede endda de eksakte ord fra kommunens side. Enhver kunne derefter ved blot at skrive citatet på google uden alt for mange sproglige fejl finde ud af, at manden hed Steffen Pedersen og hans lille cirkus “Det Gale Cirkus” Kommunens tekst var nemlig ikke blevet ændret på deres hjemmeside og Steffen Pedersens circus stod der stadigvæk som noget, man åbenbart anbefalede, men linket virkede så ikke længere. Så mente man åbenbart, at det problem var løst. Det var det vel på en måde også ihvertfald får Steffen Pedersen da et passende forspring..Ihvertfald de under 2 minutter det tog at afsløre mandens “cover”, andre kan nok gøre det hurtigere.
Nu skal det med for afdøde arveprins Knud, at vi ikke sympatiserer blot det allermindste med pædofile. Næsten ligeså lidt som vi sympatiserer med fuldstændigt skruppelløse sensations-journalisters hensynsløse heksejagt. At de angiveligt gør det for “den gode sag” ændrer ikke en skid. Hekse-bålene har overalt og til alle tider været forbeholdt dem, som til enhver tid af bål-tænderne er blevet udnævnt til passende syndebukke. Ligegyldigt hvem det er og hvornår det har været har der altid været bødler nok. De elektroniske bødler er ikke anderledes end alle de andre, som gik forud og alle dem, som vi ikke har set endnu.