Også i dag bliver disse vise ord noget kortfattede, da der allerede fra morgen skal skaffes “arbejdsmæssigt fri-rum” (et det mon et nyt ord, det lyder da fint?) til at fortsætte med den proces, som forhåbentligt vil resultere i en nyt og bedre Poulsaudiobutik/Dansk Audio Teknik Professionel i nye omgivelser. Ihvertfald burde der blive bedre tid og ikke mindst plads til at drømme de ligegyldige drømme og tænke de meningsløse tanker, som er det egentlige brændstof bag denne forside. Det bliver osse en mulighed for at afsøge diverse gemmer for skjulte “guldkorn” og vi er da blevet opmærksomme på, at vi åbenbart allerede har fundet sådan nogen. Vi taler om det, som åbenbart er verdens bedste diskant, nemlig Dynaudio Esotar 330. Sådan et sæt har vi nemlig set annonceret til ikke mindre end 5000,- brugt og det er eddermaeme dyrt. Hurra, vi har fundet et sæt helt ubrugte af slagsen så de må vel være endnu mere værd?
Det synes vi nu ikke, ellers havde vi jo også brugt dem selv og mon ikke man vil kunne fralokke os disse enheder for en noget lavere pris? Sammen med de diverse SME-arme (3009 og ditto-R), ERA-pladespillere, Thorens do. sandelig osse et sæt spritnye Dynaudio Focus 220 standerhøjttalere, som blev blæst af banen af et sæt ATC (kampen var nu osse ulige, ATC´-erne var en del dyrere..) Sammen med vores utallige Audio-Technica AT-95 nåle og nogle vistnok ikke længere producerede Focal MT-120 super-inverterede super-domediskanter vil de sikkert osse i fremtiden komme til at stå i et eller andet hjørne og se dumme ud indtil støvet æder dem. Eller indtil denne fine annonce her sender folk i frådende masser i retning af vores ydmyge lager/værkstedsfaciliteter.
Ellers er denne annonces egentlige ærinde i dag i god til at forberede på den tilstundende bryllupsfest, ja det giver os faktisk mulighed for at gøre det en gang mere fordi vi er i så ufatteligt god tid. Hvis man ikke ønsker at abonnere på denne indbydelse skal man uførtøvet meddele os det snarest, ellers er man som naturlig ven af huset (eller “Huset”, som en gammel (uven) af dette hus engang så sprogligt nyskabende udtrykte det-“Huset” med stort er som bekendt en lokal kulturinstitution grine grine) naturligvis velkommen. Vi skal osse lige i den anledning efterlyse gode forslag til musikalsk underholdning og anden morskab og i lighed med den nyligt overståede Spot-Festival kan vi garantere en betydelig eksponeringsværdi af de optrædende. Om det så bliver overfor fulde unge mennesker med obligatorisk hættetrøje og sekunda-repræsentanter for det internationale musikmiljø som lige Spot kan vi til gengæld ikke garantere. Iøvrigt en interessant nyskabelse dér på Spot at arrangere eksklusive branche-konferencer på en forlængst nedlagt og endnu mere nedslidt gammel kommuneskole på stolerækker, som blev brugt, da Ruder Konge var Knægt og den forlængst afgåede borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen endnu ikke var blevet overlærer. Det har helt sikkert fungeret helt fint altså hvis man ikke har forventet alt for meget eller blot noget positivt resultat overhovedet. Næste år kunne man måske passende lave en bivuak-teltlejr ude på pladsen for alle de møjsommeligt indfløjne internationale medlemmer af musikbranchen. Som man også denne gang inviterede på så billige billetter, at disse ikke kunne ændre rejseplanerne så meget som et eneste minut. Om det sælger mere dansk musik er nok tvivlsomt. Det plejer at være en ret god regel, at det “koster penge at tjene penge” og når man ikke rigtigt bruger nogen så får man heller ikke rigtigt noget videre ud af det. Nå, men der er vel heller ikke så forfærdeligt mange penge til overs for arrangørerne af denne “musikalske nødhjælpskoncert” når de nu som bidrag til Folkekirkens Nødhjælp (hvorfor får man egentligt aldrig at vide, at det intet har med Folkekirken at gøre?) skal bruges til det faste administrationsapparat indtil næste års festival. Men til gengæld bor de rigtigt pænt, arrangørerne, og når vi er i bygningen deroppe i Saltholmsgade (vi har en sagesløs kunde ovenpå) plejer vi da at kaste et flygtigt blik derind. De ser godt nok energiske ud som de sidder der og knokler med at tømme deres cappucino-kopper og for musikken og det daglige brød. Mest deres eget naturligvis, ligesom os selv.
Nå, men som sagt, tøv ikke med at byde ind på vores gamle elektronik-bras og husk at slå spam-filtret fra den kommende dags tid tid eller to. Hvor altså der vil tilflyde en invitation til noget så stort, at det selv i kosmisk perspektiv får selv “The Big Bang” til at ligne en ufarlig knaldperle. Ikke at deltage vil være på absolut eget ansvar og en “misser” her vil nok være det samme som for dem, som stod med en fribillet til den udødelige Woodstock-Festival men så alligevel ikke lige gad den dag. Det har de vel også fortruds senere. Ihvertfald lidt.