Nu er det jo ellers ikke fordi denne side ligefrem altid ser fuldstændigt ligeså realistisk og kynisk på egne manglende evner som den skånselsløst iagttager verdens øvrige fjolsers færden. Det ville vel også være lidt meget at forlange og det er jo så heller ikke det, som tilbydes. Det vil sige, ind imellem er det tid til lidt tiltrængt eftertanke, og i dag bliver der rig mulighed for det. Vi får nemlig besøg af en sand veteran fra hifibranchen, som ret præcist har været der ligeså længe som undertegnede og det er længere end de allerfleste (hvorfor mon, er vi begge dumme eller hvad?) og med nogenlunde samme fortjente (læs: beskedne) success. Nu har jeg ganske vist ikke siden Ruder Konges tid haft hifi som andet end en kær hobby, og det bliver derfor interessant at høre anekdoter fra en tid, der var engang. Nemlig dengang for længe siden, hvor branchen endnu havde nogensomhelst tiltrækningskraft på normalt begavede personer med pil måske endda opefter. Det er altså noget længe siden, det her. I dag skal vi mindes en af dem. Nemlig ham, der er allermest savnet. Han hedder Michael.
Det var dengang branchens måske allerbedste tekniker Michael Kristensen endnu huserede i Dansk Audio Teknik. Ingen der har stiftet bekendtskab med denne uendeligt behagelige og superskarpe mekaniske og elektroniske super-begavelse vil nogensinde kunne glemme det. Det, som andre kunne bruge dage på uden at kunne finde ud af det alligevel, løste Michael på inspirerede sekunder. Altid og uden undtagelse, aldrig, simpelthen. I dag er det så TC Electronic, som har gavn af dette fantastiske menneske, som øjeblikkeligt gennemskuer komplicerede sammenhænge, der er helt uforståelige for enhver anden. Med blot en formel elektroniktekniker-uddannelse fra den forlængst nedlagte afdeling på Århus Tekniske Skole demonstrerede han hvert eneste sekund hver eneste dag hvordan genialitet til enhver tid får en ellers formelt højere uddannelse til at blegne. For eksempel var det en daglig kilde til moro at sammenligne Michaels uendelige analytiske evner med de noge mere begrænsede af slagsen, som en anden ellers ganske kompetent medarbejder udviste. Mod ren og skær brillians bliver alt andet en smule mat for nu at sige det lidt mildt. Ikke at der formelt var noget at udsætte på denne erfarne og professionelle radiomekaniker, som var ved at videreuddanne sig til “rigtig” ingeniør, ja han blev det endda med blændende karakterer. Næh, han var blot og vil altid forblive en lallende amatør. Ikke i forhold til de fleste, selvfølgelig (han har endda fået et udfordrende arbejde i højttalerbranchen), blot i forhold til Michael. Det er iøvrigt ganske pudsigt, hvor meget tid “mindre ånder” kan bruge på at finde på syge undskyldninger for, at der er tekniske eller erfaringsmæssige grunde til, at andre kan løse opgaverne hurtigere end de selv kan. Eller overhovedet løse for dem selv ganske uløselige opgaver.
Disse for evigt “små mennesker” vil aldrig nogensinde kunne indse, at der simpelthen er mennesker derude, som blot er uendeligt meget mere kompetente end de selv er, ja de kan slet ikke forstå at det skulle være muligt. Det er vel i virkeligheden fordi de er små at de måske har svært ved at se sig omkring? Nå, men det var det altså, muligt, og forskellen mellem disse mennesker var som forskellene i køreegenskaberne i en Ford T og en ny Ferrari. Det var en daglig glæde og et stort privilegium at arbejde sammen med Michael Kristensen i ganske mange år. Ingen, som vi nogensinde før eller siden har mødt kommer blot i nærheden af dig og da allermindst de som troede, at de selv er så forfærdeligt dygtige og tror at man kunne uddanne sig til det, som du vidste i forvejen. Det kræver måske sandt geni at genkende andre, hvem ved, ihvertfald var der ét! ?. Nå, begge disse mennesker fik gode jobs men vi ved godt hvilket af firmaerne som er bedst hjulpet. Og så en lille sløjfe: Også i sine personlige egenskaber var forskellen enorm. Tilsyneladende er vi tilbage i bil-analogien. Når man virkeligt kan, så behøver man naturligvis ikke at vise det, men hvis man ikke kan, så er det tilsvarende vitalt at vise, at man altså kan det alligevel. Michael kunne! Det var så hvadd vi havde valgt at bringe i dag om helgener og hatte. Narrehatte, som jo i et vist omfang endda omfatter denne skribent, suk…