I dag er der så atter dumpet en veritabel mega-ordre ind til vores lille virksomhed og den står på bygge-møde det meste af formiddagen. Sommetider kunne man ønske, at den trofaste Opel Omega stationcar var noget større, men på den anden side er en lastbil måske alligevel lige det største til bytrafik, og det er oppe i den størrelsesorden i dag. Om det så betyder at opsvinget er kommet for at blive er måske straks mere tvivlsomt. Vores kolleger i musikbranchen har ellers pebet slemt i den senere tid og nu kommer vi jo så til den traditionelt stille periode, hvor folk normalt finder på mere fornuftige ting at foretage sig udendørs. Man kan vel heller ikke ligefrem sige, at de seneste forretnings-initiativer fra mange sider med blot en enkelt mere eller mindre (vi har endnu til gode at se ham der den “mere”-) kompetent medarbejder på landevejene som repræsentant uden varer eller andre fornuftige salgsargumenter er vel heller ikke ligefrem recepten på mega-success. Det bliver så spændende at se, om et par af disse nye kørende medarbejderes tidligere betydelige mangel på viden indenfor et begrænset sortiment bliver omvekslet til en større viden om det nye kæmpestore sortiment, som de nu skal sælge. Man kan så vidt vides ikke spille på dette koncepts success i Danske Spil…
Ellers funderer undertegnede lidt over en ny revolutionerende samfundspolitisk teori, som vi i de følgende dage vil arbejde lidt på. Det drejer sig om samfundets opdeling og deraf følgende fjendebilleder og der mener vi at kunne se, at der er sket et afgørende paradigme-skift. Den universelle opdeling i “os”, nemlig de fornuftige og “de andre”, som ikke er velsignet på samme måde med nogensomhelst indsigt eller fornuft eller menneskelighed i det hele taget, er nemlig i de seneste par årtier blevet fuldstændigt forandret. Tidligere tiders uforsonlige fjender i det danske politiske liv er nu blevet til permanente venner, som man umuligt kan kritisere overhovedet. Hele den politiske og samfundsmæssige virkelighedsopfattelse er simpelthen skredet i nogenlunde samme takt som den almindelige viden om nogetsomhelst er diffunderet. Århundreders permanente fjendebilleder er nu af ren og skær uvidenhed blevet erstattet af tilsyneladende permanente politisk forståelse og ditto alliancer.
Man kunne i den sammenhæng prøve at kikke på enhedslisten, dette praktiske sammenrend af tidligere tiders elitistiske/stalinistiske/maoistiske/anarkistiske/økologiske/atomkraft-modstanderistiske osv. grupperinger. Sådan en konstruktion ville for 20 år siden have været ligeså polisk utænkelig som en sammensluning af de danske kommunister og nazisterne. Nå, det skete jo faktisk også i praksis fra foråret 1939 og til 22. juni 1941 så intet er umuligt. Til gengæld er det så blevet helt umuligt at huske denne skændige parantes for alle de senere kommunistiske koryfæer og deres aflæggere i SF. Nå, det utænkelige dengang ved at danne nogen alliancer dengang med udefra allers muligvis nærtbeslægtede politiaske retninger bestod jo i, at alle disse småpartier uden undtagelser som hovedfjende altid havde de andre småpartier. Således var det officielle DKP-kommunistpartis hovedfjende naturligvis ikke kapitalen og den ekstreme nationalistiske fløj (hvis der altså var en) , men dens lakajer Socialdemokraterne og endnu værre naturligvis, de lede maoister og Albanien-tro dummernikker i DKP (ml). Det skulle blive anderledes. Man kunne heller ikke hos DKP finde nogen modstand mod atomkraft, for det havde man masser af i datidens sølle smuldrende supermagt Sovjet. Hvad der var mest sølle kan man vel diskutere med Ole Sohn, dette prægtige eksempel på “det evigt principløse menneske”
Ligeledes var det aldeles legio for de radikale voldsomt at kritisere SF og Socialdemokraterne fik nogle læsterlige tæv af SF både politisk og ideologisk. Ens egen synspunkter blev skærpet i disse diskussioner hvor absurde de end måtte være. De var der dog, synspunkterne og de nærmeste partier omkring var altid dem, som man kritiserede mest og bekæmpede med størst ildhu. Nu er det her jo ikke i historisk perspektiv noget nyt, for alle religioner har jo altid med den allerstørste konsekvens og ubegribelige grusomhed bekæmpet afvigelser indenfor egne rækker. Den kristne etablerede kirke har altid haft det højeste kætter-bål reserveret til de frafaldne kristne, mens alle hedningerne derude er sluppet nådigt. Tilsvarende er det jo heller ikke (ret mange steder) indenfor islam akut livsfarligt at være kristen, men det er det til gengæld at være frafalden muslim. DET er døden rigtigt mange steder i verden, selv om det vel næppe bliver et hovedpunkt på den igangværende Durban 2-konference. Det bliver vel næppe nævnt overhovedet, det burde det ellers nu de kristne kætterbål er ophørt for godt 400 år siden.
I dag er alting så helt anderledes og DR er ikke længere “venstreorienteret” som i de dårlige gamle dage. Begrebet eksisterer nemlig overhovedet ikke længere i dag, hvor hele miskmasket af forskellige anarkistiske økoflippere og benhårde stalinister som den stadigvæk forfærdeligt aktive professor Benito Scocozza og hans terror-benægtende flok arbejder helt fint sammen med Margrethe Vestager og de andre ny-radikale. En dannelse af nogen “enhedsliste” ville have været en utopisk tanke indtil den altså holdt op med at være det.Ny- må her ikke forveksles med nogen nytænkning men blot med, at man blot har bortkastet alt det gamle radikale arvegods fra Hørup og alle de andre store gamle. Og altså desværre forlængst døde. Det betyder naturligvis ikke, at DR og alle de andre offentlige meningsdannere ikke længere “tager parti”, for det gør de selvfølgelig. De tager blot parti for en ny efterhånden helt underforstået “politisk korretkheds-strøm”, hvor visse personers udsagn principielt er fornuftige, fordi de tilhører den rette gruppe og andres udsagn tilsvarende horribelt stupide, fordi de ikke tilhører “de acceptable meningers parti” Så er det iøvrigt fuldstændigt ligegyldigt hvad disse sidste kættere siger. Om DF er for eller imod EU eller højere folkepension er social bistand er helt ligegyldigt, de vil altid være vor tids kættere, som skal stenes. Sådan var det ikke tidligere. Der var en viden om andre meninger og en bevidsthed om egne synspunkter til forskel. Hvorfor er den tidligere så skarpe danske kvindebevægelse ikke kommet på banen i forbindelse med flerkoneri og kvindeundertrykkelse i forhold til uddannelse og “af-sløring”? Tjah, det skyldes selvfølgelig den samme lammende “politiske korrekthed”, der som tidligere tiders “Jerntæppe” har lagt sig over Europa. Den politiske “korrekte enhedskultur”, der for tiden er den største trussel mod den frihed vi har kendt i knapt et par hundrede år. Det skal vise sig om det blot blev en parantes i verdenshistorien…
Fortsættes…