I perioden mellem Nazi-Tysklands erobringskrig mod Polen i efteråret 1939 og den efterfølgende “Blitz-Krieg” mod Frankrig den følgende forsommer herskede der er pudsig situation. Det var den, der benævntes “phoney war”, vel retteligt oversat til den “forlorne krig” Der var ganske vist formelt stadigvæk krig og ikke mindst på verdenshavene døde tusindvis. Det gjorde der så underligt nok ikke på landjorden, fordi der tilsyneladende herskede permanent stilstand. Ingen skød på nogen, selv ikke på de fjender, der var ganske tæt på. De allieredes aktive krigshandlinger begrænsede sig til nedkastning af flyveblade fra bombefly over Tyskland. Disse blev naturligvis med betydelige hensyn til risikoen for at få et bundt flyveblade i skallen fra stor højde omhyggeligt pakket ud og distribueret på ægte humanistisk vis.
Måske ikke fuldstændigt overraskende havde denne “phoney” krigsførelse kun ét resultat, nemlig massevis af tab af disse temmeligt upålidelige bombefly, der havde utallige motorproblemer men humanistisk, det var det bestemt. Næsten ligeså humant og rigtigt, som det var fuldstændigt virkningsløst. Alle hidtidige erfaringer fra børne-og hundeopdragelsen viser vel ellers, at straf uden sanktioner er aldeles virkningsløs og de allieredes offensiv med flyveblade mod et morderisk nazi-regime var vist den ultimative skamstøtte over denne strategi. Eller ikke-strategi er vel mere korrekt.
I det hele taget er vestlige militærorganisationer en pudsig ting. Traditionelt betragtede man jo fra venstreorienteret side ellers militæret som “krigsliderligt” og amerikanerne naturligvis som de mest liderlige af de allerede liderlige. Det er nu næppe korrekt, fordi et vilkårligt militær efter en længere fredsperiode jo faktisk slet ikke er interesseret i at gå i krig. Alle de behagelige rutiner og den stive organisation, som alt militær til alle tider har excelleret i, fungerer jo altid langt bedst, når der er fred. Selv den prøjsiske næsten kroniske krigskonge Frederik den Store legede jo langt hellere krig med sine perfekt ekscercerende soldater end han begav sig ud i den “rigtige felt” Som den lokale ærkebiskop Kjeld Holm her i byen er det jo altid rarere at sidde dernede i luksusvillaen i ro og mag og kommentere bagateller end det er at gå i clinch med den nye autoritære religiøse trussel. Det er bestemt ikke fra den etablerede kirke eller de siddende generaler, at man skal vente handling, og så er det forresten ligemeget, hvordan situationen er. Fuldstændigt. De har altid alt for meget at miste.
Ud for Somalias kyst sejler som bekendt den danske flådes flagskib “Absalon” rundt på jagt efter somaliske pirater. Nå, måske er vi allerede kommet ud på forræderisk tynd is her med mulige folkeretslige konsekvenser, for muligvis er ikke alle piraterne rene somaliere. Enkelte kan jo være fra Etiopien, Djibouti eller Eritrea og man vil jo så nødigt såre eller krænke nogen i disse politisk så korrekte tider. Ja, man vil faktisk slet ingen ting, eller rettere, det har man ikke villet hidtil. Nu har piben bare fået en anden lyd. (husk at piber på skibe faktisk KAN pibe!) Nå, tilbage til militæret og begrebet “phoney war”
Situationen ud for Somalias pirathærgede kyst har hidtil været uhyre idyllisk på samme måde som de allierede soldater fra nært hold i 1939-40 kunne følge opførelsen af den tyske Siegfried-fæstningsrække som de et par år senere så skulle erobre med betydelige tab til følge.. Piraterne har godt nok bortført bunker af skibe, men de civile tab har været minimale. Som i Frankrig under “The Phoney War” Omvendt har den allierede flådes respons overfor piraternes aktiviteter været helt ublodige. Tilsyneladende har man leget en leg med, at den ene part har “leget pirater”, mens flåden så har “leget flåde” Særdeles idyllisk og vejret dernede er jo perfekt på denne årstid hvis man ellers har nok kolde øller med. Og så helt ublodigt.
Flåden har nemlig ikke på noget tidspunkt skudt med skarpt mod nogensomhelst og de pirater, som man af uransagelige grunde alligevel har fået ombord (deres påhængsmotor var nok gået i stå men mon ikke de danske mekanikere fik den startet igen og givet de bredt smilende mørke mænd et lektion i mekanik?) er blevet behørigt beværtet med politisk korrekte danske bil-magasiner med omhyggeligt afblændede bare damer. Tilsvarende har flådens traktement af disse gæster givetvis iagagttaget alle lokale religiøse forskrifter. Det hele er så endt med, at man har løsladt alle piraterne igen, da man jo ikke kan være bekendt at udlevere dem til lokale myndigheder, hvor de vel med god grund risikerede en rigtig straf. Hele dette “skyggespil” uden andre ofre end den almindelige fornuft er så blot kørt videre år efter år, mens piratindustrien måske ikke overraskende er eksploderet. Når der absolut ingen risiko er for piraterne andet end at forspise sig på de danske skibe kan man jo nok ikke regne med nogen videre afskrækkelseseffekt. gevinst uden omkostninger, fedt, mand, fedt! Afpresning betaler sig sandelig sommetider! Når den militære slattenhed er størst og beslutsomheden allermindst.
Nu tyder noget dog på, at denne paradisiske skatteyderfinansierede pacifistiske flåde-turisme er truet. Selvfølgelig ikke af flåden selv, dertil elsker den jo som alle andre fredstidsmilitære organisationer freden alt for meget. Der er nemlig en slange på vej ind i Paradiset. Den hedder Blackwater og er et amerikansk privat vagtværn. Det forbandede er, at de her fyre skyder med skarpt. Og for at ramme, aldeles umilitært og helt uforståeligt for danskerne, som aldrig har affyret et skud i vrede (men muligvis i lettere fuldskab) Der er jo en vis tradition for den slags, husk for eksempel det eneste danske succesfulde flåde-missilangreb i nyere tid, dét der ramte et sagesløst sommerhus i Lumsås ved Sjællands Odde.
Nu kunne man så spørge, hvorfor skibsejerne vil bruge bunker af penge på at betale Blackwater for noget, når nu flåden allerede er der og burde gøre det gratis, men svaret er jo selvfølgelig aldeles indlysende og naturligvis så indlysende, at ingen selvfølgelig absolut ingen journalister kan finde på at stille spørgsmålet til flådens effektive pressemaskineri. Flåden gør jo nemlig overhovedet ingenting udover altså aktivt at medvirke til at rekruttere nye pirater. At det virker effektivt ved vi, fordi den danske øverstkommanderende på “Absalon” har oplyst, at man vist kun ret sjældent ser den samme pirat ombord til det sædvanlige traktement igen. Hvordan han så lige ved det da de vel næppe bærer deres kørekort på sig og alligevel altid hedder Muhammed.
Det tilskriver denne ligegyldige epaulet-svinger selvfølgelig, at piraterne er blevet afskrækkede, men af hvad dog? At der ikke var mere end én dessert måske? Det er åbenbart ikke faldet ham ind, at situationen kunne være som at forsøge at finde ud af en bestandstørrelse af karudser i en lillebitte branddam ved at fiske løs. Hvis man trods mærkning af allerede fangede karudser hele tiden fanger nye umærkede så plejer den naturlige konklusion at være, at der altså er en helvedes masse karudser, ikke at de pludseligt er blevet klogere. Til gengæld kan man vel slutte, at fredstidsmilitær bestemt bliver dummere og mere slattent og alle erfaringer i historien viser jo osse, at langt hovedparten af de officerer, der er ledende ved krigens udbrud, ret øjeblikkeligt finder alternativ beskæftigelse langt, langt væk fra alle krigshandlinger. Nå, kaptajn Termansen ombord på “Absalon” er åbenbart af en anden støbning. Nu skruer han nemlig for alvor “bissen” på. og sikken én!
Denne moderat øl-mavede fyr mener nemlig, at det i den nye situation sagtens kan blive nødvendigt at skyde for at dræbe. Ikke piraterne selvfølgelig, dem har man jo en fin aftale med på samme måde som politiet og mafiaen har det på Sicilien, altså vist udelukkende på den ene parts præmisser. Vores let-flommede fætter her identificerer nemlig fjenden helt entydigt. Som han så rigtigt siger det: “..hvis de skyder mod nogen, som jeg vurderer som uskyldige,..så kan jeg blive tvunget til at skyde” Nej, det drejer sig selvfølgelig ikke om de gode bon-kammerater piraterne, nej, det drejer sig selvfølgelig om Blackwater. Nu kunne man måske spørge om, hvordan en “uskyldig pirat” ser ud mest fordi alle disse mørke mænd i deres hurtige speedbåde, der fræser rundt om fragtskibene vel næppe er bundgarnsfiskere allesammen, men sådan er der så meget. Som en anden autoriseret skarphjerne, en forsker ved Dansk Insttitut for Militære Studier, så fornemt udtrykker det: “De internationale soldater har hidtil vidst, at folk med våben var fjenden” Han må vel her mene piraterne og det har jo hidtil været såre simpelt. Fjenderne selv med våben var jo kun “fjender for sjov”, som man selvfølgeligt aldrig kunne finde på at skyde efter. helt anderledes med de “rigtige fjender” som naturligvis er Blackwater. Dine ” sande venners fjender” er selvfølgelig også dine fjender selv når “vennerne” altså er pirater. Og så selvfølgelig al anstændighed som vel nok er den allerstørste fjende for denne impotente flåde-farce. Og så er den endda dansk.
Hvornår mon det her pirateri så naturligt hører op? Tja svaret er vel når det ikke kan betale sig længere og det vil naturligvis i denne situation sige ALDRIG. Underligt nok kan ingen ingen åbenbart huske blot et par årtier tilbage, hvor pirateriet endnu florerede i det Sydkinesiske Hav. Det gør det ikke længere. Recepten dengang var summariske retssager med efterfølgende henrettelse af alle tilfangetagne pirater og indsats med landtropper. Som det iøvrigt altid har været skik og brug. Altså lige indtil den danske flådes “humanistiske gennembrud” hvor man blot viser skyderne frem uden at bruge dem.Man kommer virkelig til at elske at betale sin skat til sådan en flok fedladne karnevals-søfolk og deres “Solferie i det Fremmede” Pas nu på hudkræft som vel må være den største risiko. Og at falde overbord af fuldskab.
Overskriften i JP er iøvrigt : “Lejesoldater forstyrrer piratjagt” Det lyder lidt som om avisens udsendte er blevet beværtet lidt rigeligt ombord af Forsvarets Velfærdstjeneste, upartisk hed tyder ordvalget jo ikke på. Nå, de er tydeligvis ligeglade, piraterne, jagttiden på dem er jo åbenbart afskaffet. Godt for erhvervet i denne moderne “phoney war” En krig, som kun udsættes på denne måde mens piraterne opruster som tyskerne dengang under den første “phoney war, hvor svært er det lige at forstå? Sværere at forstå end at nogen kan tage den danske flådes indsats alvorligt. At kalde det en skændsel er sådant et sørgeligt utilstrækkeligt ord. Rul, Tordenskjold og Peter Willemoes, rul dernede i jeres grave!