Det er så i dag, hvor vores lille virksomhed vil blive portrætteret fra professionel journalistisk hold og i den anledning vil vi naturligvis forsøge at præsentere vores strømlinede og fremtidssikrede organisation på allerbedste måde. Hvordan det så lige kan forenes med massevis af papkasser med fladskærme og printere og bunker af kabler på vej ud bliver så måske en kunst. Vi ser dog positivt på sagen, for var det ikke den amerikanske historiker Barbara Tuchman, som i sit mesterværk om den amerikanske frihedskrig “The First Salute” skrev de passende ord: “Man is not a clean machine” Dengang betød det godt nok, at man ved passende vindretninger kunne lugte et sejlskib inden man kunne se det i horisonten, måske i sig selv ikke nogen egentligt delikat tanke. Til gengæld er det alligevel en mindeværdig observation formuleret på sædvanligt og uforglemmeligt “tuchmansk”. Læs for din Guds skyld hendes værk “The Proud Tower”, det værk som selv det eneste rigtigt gode bud på en dansk “polyhistor”, Erling Bjøl, aldrig ville have kunnet skrive. Ikke fordi han ikke var god, Tuchman var blot bedre.
Nu er det svært at køre en regelret og forudsigelig og gennemplanlagt virksomhed på et marked, som er i totalt opbrud og det er en udfordring. Det, som måske tidligere har været en ubetinget styrke kan nu være blevet til dødsensfarlig svaghed. Lad os tage en analogi fra den aeronautiske verden, hvor den engelske flyverhelt “Battler” Briton jo huserede i utallige “Kampflyverserien” til 50 øre. En Spitfire flyver helt essentielt ligesom en Boing 747 jumbojet og deler vistnok endda samme eneste egentlige strukturelle fejl, nemlig en lidt besværlig “håndtering” (“handling” kaldte “Battler” det vist dengang i datidens sort/hvide univers) Det begrænsede sig heldigvis til såkaldt “taxi-ing på jorden, hvor begge vist trak lidt til siden. Til gengæld er begge fly skidegode til at flyve ligeud og det er er jo praktisk nok. Hvis man altså lige præcist skal ligeud. Allerede under “Slaget om England” var det faktisk lidt af et problem, at selv den dengang allerede noget antikverede tyske Messerschmitt BF 109 uden særligt besvær kunne dreje indenom en Spitfire. Det kunne den, fordi den ikke var nær så god til at flyve ligeud som en Spitfire, den var simpelthen en overordentligt ustabil flyvemaskine og derudover temmeligt livsfarlig på jorden. Spitfiren med sin klassiske aerodynamik forsøgte at tilpasse luftkampene i retning af den klassiske ballet med glidende pirouetter og forudsigelige regler og det hele. Det hele blev dermed blot ganske ja, forudsigeligt og Spitfirens stabilitet blev dens nemesis. Alle piloter mindes med vemod de skønne timer i denne vidunderlige flyvemaskine, men det var Hurricanes og senere Mustangs, der bøffede de fleste tyskere. Luftens uskønne “Landcruisere”..
Senere hen (meget meget senere, hvorfor har jeg aldrig helt forstået) blev det efterhånden anerkendt, at en god og manøvredygtig kampflyver faktisk ALDRIG kunne designes ud fra klassiske idealer om flyvedygtighed. Jo nærmere man kunne designe i retning af “ligegyldig ligevægt/ultimativ ustabilitet”, jo bedre blev resultatet. I dag er SAAB Gripen og de andre nye jagere i stand til i praksis at flyve baglæns uden problemer. Manøvredygtigheden er så blevet øget på bekostning af den klassiske flyvedygtighed, ja faktisk udelukker det ene det andet. Vi tror faktisk, at de organisationer og virksomheder, som hidtil har fejret triumfer gennem forudsigelighed og stram organisation fremover som en Spitfire vil se sig udklasseret på mange områder af dårligere flyvende (og mere ustabile) maskiner som Bf 109. Klassiske normer som ISO 9002 og alle de andre er gode og pålidelige som en jumbojet, men vi tror faktisk på, at en virksomheds success i fremtiden kommer til at minde om fremtidens luftkampe: For at komme videre fremad eller opad skal man simpelthen være i stand til også at kunne flyve baglæns, og det endda i en Helvedes fart. Ja, det bliver nok i virkeligheden vigtigere at kunne flyve hurtigt baglæns og manøvrere frit end det bliver at kunne flyve hurtigt fremad.
Nu er det her faktisk ikke en helt original opdagelse, for faktisk lancerede Hawker jo sin Harrier “jump jet” helt tilbage i 1960. Dengang blev den betragtet som et kuriosum og temmeligt latterlig, fordi den kun lige akkurat kunnet flyve lige godt Mach 1, altså lydens (relative, husk det!) hastighed. Efterhånden dæmrede så erkendelsen af, at dette produkt med sin næsten “ligegyldige stabilitet/ustabilitet” faktisk var et banebrydende produkt. 50 år og i tjeneste endnu overalt er helt vanvittigt for en flytype. Det var naturligvis fordi den varhelt “rigtig”, nemlig fordi den var helt “forkert” og skide-ustabil. Dog er det muligvis mere originalt at overføre de her analogier på økonomien, men vi tror nu ikke desto mindre på det. I vores lille virksomhed har vi nu ganske længe prioriteret ultimativ manøvredygtighed over total kontrol og forudsigelighed. Om det er klogt vil fremtiden vise. I det mindste demonstrerer disse dage nu med al ønskelig tydelighed, at lynhurtig responstid på uforudsigelige problemer udover at være uhyre personligt stimulerende kan give uventede opgaver. Som for eksempel i går og det endda adskillige gange.
Tænk dog blot, at nogen kunne være så kloge som altså os! Nåh, men enhver motorsportsentusiast ved jo også, at de biler, der traditionelt vinder det amerikanske “Indianapolis 500”-racerløb heller ikke kan køre nogen andre steder. Banen er nemlig oval og hele løbet består af bløde venstresving. DÉR kan man sagtens vinde i en bil bygget som en klassisk Spitfire, nemlig én, der er skidegod til at køre ligeud, ja faktisk kan man slet ikke vinde der i en normal Formel 1-racer, fordi den er alt for svær at styre. Desværre er verden derude blevet så meget anderledes, at stabilitet nærmest er blevet det egentlige problem. Verden uden for Indianapolis-banen er blot blevet endnu sværere at forcere og vi forudser biler med centermotor og masser af bak-gear. For at komme videre fremad.
Det samme som “Battler” Briton gjorde: Fuld gas på Merlin-motoren og væk, væk, væk! Så gør det ikke så meget, at man flyver ligeud bare man flyver hurtigt nok.
God weekend!