I dag vil vi behandle et par emner, der ihvertfald overfladisk betragtet rækker temmeligt vidt, nemlig studier i meteorologiens historie og et nyt begreb, som vi lancerer netop i dag og som vi har døbt “kvalificeret tvivl” Noget kunne nemlig tyde på, at der er mange slags tvivl. Der er ved nærmere eftertanke måske endda så mange slags, at man selv kan komme helt i tvivl om hvor mange der egentligt er. Men lad os starte i barndommens fiskerleje derude på det alleryderste næs på den lillebitte ø, hvor så mange tanker dengang blev tænkt. Dybe var de ganske vist sjældent, men der var til gengæld rigtigt god tid til det. Dengang var den sikreste vejrmelding ikke hverken Kalundborg Langbølgesender eller Blaavand Radio. Folkevisdommen havde nemlig fundet et simpelt redskab.
Det drejede sig om simpelthen om en såkaldt “vejrfisk” ophængt i en snor af hamp. Dét med materialevalg af snor var mest dikteret af, at der ikke var andet og valget af arten af vindtørret fisk blev dikteret af, at dette ufejlbarlige metereologiske apparat krævede en meget lang, lige og tynd fisk for pålidelig aflæsning. I de indre danske farvande, hvor vor helt voksede op, brugte man forskellige arter af nålefisk-familien selv om forskellige leksika også hævder, at man anvendte den noget mere trivelige art tangsnarren. Den sidste kan dog næppe have været helt pålidelig ja næsten ligeså upålidelig som de leksikalske oplysninger desangående. De er nemlig helt ud i skoven. Den korrekte og kalibrerede visning på dette folkelige instrument var nemlig baseret på et maksimalt forhold mellem overflade/rumindhold på vejrfisken.
Når luftens fugtighed steg i forbindelse med det som man senere kaldte “passagen af en vejrfront”, så sugede den knastørre snor-lige fisk ophængt i halen tilstrækkeligt med væde til, at den krummede lidt, og derved kom snoren med fisken i til at vibrere ganske overordentligt påfaldende, fordi tyngdepunktet og dermed ligevægten ikke længere var langs snorens lodrette akse. Ret meget simplere gøres tingene vist ikke.
Det betyder naturligvis ikke, at selv så simple ting alligevel forstås af alle. For ikke så længe siden var der en kort artikel i en publikation fra DMI om disse “vejrfisk”, hvor der blev citeret fra et leksikon, at det var snoren, som sugede væden og dermed snoede sig. Man mente derfor at det forsåvidt var ligemeget, hvad der hang i snoren. Nu vidste alle drenge dengang (men altså tilsynoladende ingen leksikografer), at det eneste, som snor sig mindre end et tørt hampe-reb er et vådt hampereb, og det sidste suger i praksis heller ikke vand, så det er en lidt latterlig forklaring. Det blev ikke bedre af, at artiklen ifra DMI tog det ganske for pålydende. Dumt, da det var fisken, som vred sig, hvor svært kan det være? Iøvrigt krummede den synligt som en flitsbue.
Vi har valgt denne indgang til et mere principielt problem i dagens Danmark i dag, fordi vi drenge dengang kunne sidde og glo i timevis på sådan en tør fisk for at føle vejrets omskiftelser. Vi blev jo naturligvis med øvelse i stand til ganske fintmærkende at føle tingene selv og undertiden også inden vejrfisken gav udslag. Så følte vi os meget kloge mener jeg at kunne huske. Om vores gode kollega Per ovre hos Peak Consult i Middelfart føler sig ligeså klog efter at have haft besøg af en forvokset håndfuld hifientusiaster fornyligt er ikke til at vide. Noget kunne tyde på, at hans “vejrfisk” ikke har virket og så kommer vi til dagens hovedbegreb, nemlig den “kvalificerede tvivl” Eller i virkeligheden manglen på samme. Eller måske blot overbevisning. Ikke kun om vejret, men også om sandheden.
Per og hans firma laver nemlig ganske overordentligt kostbare højttalere, og man havde inviteret en ganske tilfældig flok udvalgt blandt vistnok alle dem, der gad, til at lytte til firmaets absolutte tophøjttalere til en del over en halv million. Når man udelukkende tager prisen i betragtning og hvad skulle man næsten ellers gøre andet når der trods alt kun er enheder for et par tusind pr. højttaler, så skulle man vel egentligt regne med, at producenten/designeren havde gjort lidt mere end sit hjemmearbejde. I alleryderste og -heldigste tilfælde kunne man måske endda kræve eller håbe, at han havde gjort sit allerbedste. Det kan også sagtens være, at han har, for vi har aldrig hørt hans produkter og alt andet end hans bedste ville vel også være en skuffelse til prisen. Og så er vi endelig kommet til den såkaldt “kvalificerede tvivl” En skuffelse blev det nemlig alligevel og da ikke mindst efterspillet. Det første var uhyre forudsigeligt, det var det andet blot ikke.
I forbindelse med omtalte demonstration af disse superdyre højttalere var der nemlig enkelte lyttere, som kommenterede negativt på basgengivelsen på disse monstre. Andet ville vel ret beset heller ikke være at forvente fra en typisk flok gennemsnitligt småtbegavede entusiaster uden videre kvalifikationer, som lytter til et ganske ukendt anlæg et aldeles ukendt sted. Sandsynligheden for, at det lyder aldeles perfekt ligesom selvfølgelig, ja naturligvis derhjemme er jo principielt noget begrænset, og det gjorde det så muligvis heller ikke. Ligesådan lød det da ihvertfald ikke, og så kunne det jo ikke være korrekt eller kunne det? Det aner vi stadigvæk ikke, vi var jo ikke med. Entusiasterne var naturligvis ikke i tvivl. Det var ikke helt godt, som derhjemme forstås.
Efterfølgende har det så vist sig, at Peak i samarbejde med deres danske forhandler i lyset af disse sikkert vældigt kvalificerede kritikpunkter allerede har ændret bestykningen af højttalerenheder af denne super-prestigehøjttaler. I betragtning af, at adskillige ef disse selvudnævnte indbudte “eksperter” havde så travlt med at komme hjem igen inden man overhovedet fik tid til at lytte på en alternativ forstærker må man vel sige, at kvaliteten og pålideligheden af udsagnene fra disse inviterede tåbenakker måske ikke ligefrem burde føre til ændringer af en ultimativ højttaler. Faktisk er det her noget af det dummeste vi har hørt i branchen i den senere tid, for hvis man ikke tror mere på bæredygtigheden af sine egne ideer og designs, så er det altså noget af en udfordring at forlange så sindssygt mange penge for et sæt højttalere.
Hvis man er kommet i tvivl om ydeevnen af sit produkt efter aldeles ukvalificerede udsagn blot fra denne gode bilfuld totale amatører, så er der simpelthen ikke tale om andet end “ukvalificeret tvivl” hos producenten og så er der for alvor problemer. Han kunne ligeså godt have konsulteret Nostradamus eller sin afdøde oldemor simpelthen. Hvad en eller anden ligegyldig fjogepande mener om ens eget hjertebarn (eller ens eget kødelige barn for dens sags skyld) er da skideligemeget hvis man selv tror på sagen eller alternativt er far til ungen. Eller hvis man blot tror nok på sagen og vel helst begge dele.
Denne totale mangel på “kvalificeret tvivl” hos Peak er næsten ligeså slem som DMI og deres uholdbare teorier om “vejrfisk” Hvis man ikke som højttalerproducent har mere at byde ind med, end at enhver hifi-vindbøjtel tilfældigt på besøg for allerførste gang kan få firmaet til straks at skifte højttalerenheder, så er der et eller andet helt fundamentalt galt. En vindbøjtel er jo som bekendt en beholder fyldt med luft, og lige der ligner den jo den typiske hifientusiast bortset fra at den sidste jo så mest forefindes som varm luft. Man må vel som kunde hos Peak komme lidt mere end rigtigt meget i tvivl om det produkt man har købt derfra nu også afspejler andet end “luft og vindfrikadeller”, et andet godt udtryk fra min barndom. Ikke meget tyder på det, hvis man er så vældigt meget i tvivl selv dernede i Middelfart. Ikke såkaldt “kvalificeret tvivl” vist helt almindelig tvivl. Det smitter altså, Per!
Det er så ikke let at gætte, hvor store ændringer der sker når der kommer et par andre helt tilfældige mennesker tilfældigt forbi Middelfart en anden gang, men man må vel frygte det værste. Måske man bare skulle anskaffe en “vejrfisk”, vi skal gerne sponsorere en. Den er da i det mindste pålidelig og så lytter den en del mere fordomsfrit end den typiske hifientusiast. Den er nemlig døv udover at være død. Det var så ikke noget kritik af noget produkt, blot en kritik af den rene skinbarlige kritikløshed. Om det er bedre ved vi ikke, men det er ihvertfald sådan, det er. Vindbøjtler!