Direktør er jo ligesom ingeniør noget, som enhver frit kan kalde sig. Nu bliver et firma næppe mere teknisk velfunderet af at have en selv-udnævnt ingeniør i spidsen og hvis man skulle have behov for at se ordet direktør brugt på en grinagtig måde i et lillebitte firma skal vi da henlede eventuelle samleres opmærksomhed på de første visitkort fra vores eget ydmyge firma. Dengang i de helt unge dage for et par år siden stod der faktisk “direktør” under undertegnedes navn. Hvis det forekom komisk dengang var det ganske tilstræbt. Det står der forresten ikke mere. I min barndom var det mest komiske ved alle vores lege, at alle drengene alt for gerne ville være høvdinge og ingen ville være menige indianere. Disse lege fortsætter tydeligvis for mange hele livet igennem, hvor der stadigvæk findes masser af høvdinge/direktører rundt omkring uden blot en eneste sølle indianer/ansat.
Vi starter denne vej rundt i dag for at fejre, at en af disse mindre firmaer med vistnok blot en enkelt direktør som fast mand ganske som rygterne sagde nu har solgt sin virksomhed. Det drejer sig om det lokale firma “Wavehouse”, som ifølge pressemeddelelsen er “en af de toneangivende distributører” Nu kunne man vel så spørge, hvorfor et sådant lillebitte firma med så enorm gennemslagskraft overhovedet sælger ud, for det må vel antages, at der er tale om en veritabel pengemaskine eller som vi Anders And-læsere drømte om som små høvdinge-spirer, ligefrem et pengetræ, som blot skulle plukkes i tide. Ikke desto mindre har direktør Bremer altså nu solgt sin virksomhed. Denne dækkede ellers allerede “MI, Studie/Broadcast, Post Production og Pro Audio” som der står i pressemeddelelsen. Igen, med en sådan skræmmende markedsandel er salget endnu mere uforståeligt og man tør slet ikke spå om, hvad købsprisen har været, men mon ikke der bliver en ny køber til ét af mastodont-prestigepalæerne derude ved Århus´ guldkyst ved siden af Peter Johansen, grundlæggeren af lysfirmaet Martin?
Vi er heller ikke klar over, hvorfor alle ordene i meddelelsen er skrevet med stort begyndelsesbogstav, men det er vel for yderligere at understrege storheden. Ligesom dét der “majestætiske pluralis”
Ellers fortsætter pressemeddelelsen med at fastslå, at det nye firma “bliver en stærk partner til audio segmentet” Det forstår vi til gengæld ikke et kuk af men vi har tydeligvis heller ikke al den “know how”, som vores lokale direktør her. Hvis der skulle være nogen som forstår meningen vil vi da gerne oplyses. “Know how” er iøvrigt på sprogligt udfordende vis også i pressemeddelelsen skrevet i anførselstegn. Om det skyldes beskedenhed ved vi naturligvis ikke, men det bliver nu ellers et spændende nyt job for vores lokale gamle ven her. Han skal nemlig åbenbart i fremtiden tage sig af studie/broadcast området i det nye konglomerat. Det bliver altså en udfordring af de lidt større.
Den almindelige musikbranche er jo karakteriseret ved, at selv mangeårige medarbejdere alt for ofte har et uhyre ringe teknisk kendskab til nogetsomhelst og så har vi endda rundet op. Faktisk kender vi kun uhyre få i den lokale musikbranche, hvis spidskompetence i deres fag ikke ville kunne erhverves af hvemsomhelst på en formiddag. Det gør normalt heller ikke så forfærdeligt meget, at vores ven her vist aldrig er set med hverken en loddekolbe eller en skævbider. Desværre er lige præcist broadcast-branchen karakteristisk ved, at alle konkurrenterne har bunker af teknisk uhyre kompetente medarbejdere. De er godt nok ikke direktører, men de kan til gengæld allesammen en hel del mere end Ohms lov og langt de fleste er helt rigtige ingeniører. Nogle af dem er som firmaet Danmon faktisk formidabelt kompetente foretagender. Mod reel kompetence som denne tror vi ikke selv et lynkursus i den forresten glimrende bog af Eddy Bøgh Brixen “Håndbog i elektroakustik” rigtigt rækker. Ud over at vi da bestemt heller ikke tror, at denne nye broadcast-specialist har læst den, men der kan vi sagtens tage fejl. Ellers er det vist bare at komme i gang i en fart. Lige præcist denne specialiserede del af branchen har en hel del med porno-industrien at gøre: Hvis du ikke som mandlig pornostjerne kan levere varen (der kaldet “wood”) er det slut og nu snakker vi ikke længere blot papkasser.. Herfra skal der dog lyde et “held og lykke” (i citationstegn som det sig hør og bør) det bliver der brug for og masser af begge dele. Helt vildt meget og nok en hel del mere end der bydes på.
Ellers fortsætter føljetonen om “Lighthouse”, og snart sagt hver dag byder på nye spændende vinkler. I den fortsatte efterhånden tragikomiske farce oplyses der i dag, at der åbenbart hver anden uge holdes møder mellem den håbefulde sælger Århus Kommune og det stadigvæk formelt eksisterende kønsortium af købere. Der sker der åbenbart et og andet eller også gør der ikke, døm selv. Ifølge dagens JP blev der for eksempel i mandags holdt et møde mellem konsortiet og kommunen, hvor man ” på en række plancher kunne se, at handlingsplanen bliver fulgt” Måske man i stedet blot burde klikke ind på konsortiets netbank og se, hvor mange knaster der var, men denne ganske simple fremgangsmåde er tydeligvis ikke faldet de kommunale eksperter ind. Ifølge kommunens repræsentant “bliver der ikke stillet yderligere krav for at sandsynliggøre, at finansieringen vil være på plads den 1. december” Med mindre man er villig til at modtage betalingen i form af meningsløse plancher lyder det her nu ikke rigtigt som noget afgørende gennembrud i sagen. Men igen, hvis man tror nok på sagen skal det jo nok gå. Måske. Indtil man finder det dér forbandede penge-træ med fuldmodne sedler.
Til slut i dag vil vi bevæge os fra det mere komiske over i det mere tragiske. Det drejer sig om debatten om en ulykkelig dansk bokser, som for nyligt fik konstateret store hjerneskader efter en scanning. Det affødte naturligvis på ganske forudsigelig vis en rasende debat om, hvor ofte boksere skulle scannes for at, ja for hvad egentligt? Det sidste var der selvfølgelig ingen, som spurgte om, selv om spørgsmålet jo ellers var enkelt nok.. Som med HIV er det jo desværre sådan med disse hjerneskader, at selv om de opdages i tide (!!!???!!!) så kan de altså stadigvæk hverken helbredes eller afhjælpes på nogensomhelst måde. Ingen profylakse er altså mulig og der er ikke noget her, som med rimelighed kan kaldes “korrekt klinisk omhu”, for det hjælper altsammen overhovedet ingenting, skaden er jo allerede sket.
Hvilket så fører os tilbage til musikbranchen: Hvor mange eks-boksere mon der egenligt har fundet et arbejdsmæssigt fristed her hvor man ikke behøver at kunne alverden (se blot på undertegnede) Nogle af dem er måske ligefrem blevet direktører. Vi skal vist ud at kikke efter blomkålsører i dag Nå den var måske lidt langt ude. Ligesom dét der håb om at bide skeer med de rigtigt store og kompetente når man selv blot er en så ganske lille og simpel selvbestaltet direktør. Som den håbefulde let-myggevægter i boksning mod sværvægteren Lennox Lewis i dennes storhedstid. Man bør nok ikke sætte alle sine sparepenge på resultatet.