Ind imellem farves ens opfattelse af virkeligheden af ting, som retteligt burde være uvedkommende. Tag nu blot et tilfældigt navn som Vinni Rossi fra det med al mulig ret ikke særligt kendte elektronikfirma Red Wine og deres lettere elementært samlede batteriproukter. Måske de blot ikke har haft mod eller evner til at søge godkendelse af deres produkter efter stærkstrømsreglementet. Nå det var lidt irrelevant (håber vi da). Fodbold-og filmkendere i den mere kulørte genre kommer straks til at tænke på Vinnie Jones, mangeårig professionel engelsk fodboldspiller i bl. a. Wimbledon og Leeds United (heja Leeds, I var de allerbedste engang: Lorimer, Harvey, Madeley, Reaney, Hunter, Charlton, Jones, Clarke, F. Gray, Bremner and Giles). Vinnie Jones har antageligt stadigvæk en uslåelig rekord for udvisninger, gule kort og almindelig utilbørlig optræden. En del af hans forseelser på banen var langt udover straffeloven og selv i uendeligt blødsødne Ålborg med den nyeste skandaledom i en mordsag in mente ville Vinnie Jones nok være blevet dømt. Han var i det hele taget en rigtigt kedelig ka´l og blev iøvrigt fyret fra Leeds, da de rykkede op i Premier League. Denne fodboldbanernes legendariske voldsmand ville nemlig have givet klubben et dårligt ry. Vinnie var en rigtigt grim fyr.
Hvordan ser denne Vinnie Jones så ud, helt almindelig måske? Nej, det gør han ikke, han er med sit hærgede slagsbroderfjæs faktisk om muligt endnu grimmere end vores helt fra i går, den lokale formand Henning Truelsegaard fra BUPL og der skal noget til. Nu tyder ganske meget på, at Vinnie Jones er en ret flink fyr når han ikke lige tæver løs på folk, men om Vinni Rossi er det har vi ingen ide om. Henning Truelsegaard er da tydeligvis ikke.
Til gengæld vil vi nok mene, at det ville gavne salgsarbejdet for Rossis produkter en del at have folk som Vinnie Jones i organisationen, for med den nuværende produktportefølje skal der nu “struggles” en hel del for at flytte de ellers ikke særligt tunge (til gengæld dyre) papkasser. Lettere bliver det måske heller ikke af, hvis produkterne som antydet kan spores tilbage til en kinesisk underleverandør. Den på pressematerialet publicerede samlekvalitet kræver da ihvertfald ikke rumfartsteknologisk ekspertise hos en evt. underleverandør. Nok snarere viden uden at bruge den.
Enkelte kan vel stadig huske Mark Levinsons kuldsejlede Red Rose Music-projekt, hvor en simpel magisk håndspålæggelse fra Levinson selv vist var den eneste forskel (udover et silketryk af moderat tryk-kvalitet) mellem det oprindelige run-of-the-mill produkt fra Kina og det over 10 gange så dyre audiofile produkt fra Red Rose. Ellers var de identiske mest fordi de alle var lavet hos samme kinesiske underleverandør.
Det dér med ordet “Red” og alle følelserne er åbenbart en afgørende kommerciel forhindring og bruges vist mest som en kendt dansk “producent” med 7.klassetrins sløjd-kvalitet (ikke særskilt rosende ment herfra) som forplader nok mest som “Kejserens nye Klæder” til at dække over et noget mere almindeligt indhold. Men som sagt, hvis det ikke går for godt, så se blot at få en Vinnie Jones-klon i truppen. Holdet spiller godt nok ikke bedre, men det bliver mere farverigt. Blodtudens farve. Vi ønsker naturligvis Schmidt Audio en helt fortjent success med salget af Red Wine-produkterne i Danmark sammen med de uforlignelige Podium Sound-højttalere hvad så lige ordet “fortjent” nu udvikler sig til. Det er nu ikke fordi det kun er Schmidt Audio, som måske teknisk talt forsøger at “klippe håret af en gris”, som det hed i min ungdom om frugtesløse forsøg efter det plattyske “viel Geschei und wenig Wolle” Nordjyske Highend Sound introducerer et andet nyt produkt fra canadiske PSB, som nu i sin modelrigdom tilnærmende sig det absurde helt Jamo-agtige heller ikke med de gældende toldsatser overfor lande udenfor EU nok ligefrem produceres derovre vestpå…
Nå, men det mest spændende i dette dybt kedsommelige pressemateriale for et uendeligt kedsommeligt produkt er vist denne gyldne formulering: “(En centerhøjttaler med) dual woofer med vandret layout” Smag lige på den igen og prøv så lige at forestille dig en højttaler med 2 basser, der ligger ned. Hvor mange andre teoretiske måder er det lige, der er for at lave sådan en højttaler. Hvis det havde været en sudoku-quiz ville den nok have været udenfor kategori. Man kan roligt regne med, at når det er nødvendigt at nævne noget så inderligt stupidt så er det fordi der ikke er nogetsomhelst andet at skrive hjem om. Eller skrive i det hele taget. Ak ja, Highend Sound, I har vist også brug for en Vinnie. Eller nok nærmere en hel masse. God fornøjelse med salget! Hifi er vist p.t. blevet drømmenes holdeplads. De helt vanvittige af slagsen..
En anden ide, som allerede inden starten kuldsejlede, er naturligvis det nye ungdomshus i København. Heldigvis har man så jo opfundet det nye sprog “newspeak” i vores hovedstad, hvor man bare ændrer ordene og dermed mener man så tilsyneladende, at man har skabt en ny og bedre virkelighed. Lad os kikke lidt på et par interessante udatalelser fra forskellige politikere i forbindelse med, at et par københavnske ungdomspolitikere ikke kunne få adgang til det nye ungdomshus, som ellers modtager massiv kommunal støtte, fordi det principielt er åben for alle. Det er det så altså helt tydeligt ikke og da vi taler om den helt håndgribelige virkelighed så er det bare med at få denne lavet om. Hør blot “folkedemokraten” Frank Hedegaard, SF med noget alternativt aldelezs meningsløst “newspeak”, hvorfor ungdomshuset ikke afviser nogen (selv om alle naturligvis ikke kan komme ind): “Man kan sige, at i og med, at VU og KU fornuftigt nok ikke mødte op-efter råd fra politiet-har de unge jo ikke afvist dem..” Overvej lige den, den er alternativ. Den socialdemokratiske såkaldte “ungdomshusordfører” (det er ikke en vits, det er han-til gengæld er det han siger, en vits) udtaler: “At man som KU-er eller VU-er ikke kommer ind til mandagsmøder, det er ikke det samme som, at man ikke må komme ind som bruger” Igen, overvej lige den her..
Herfra spørger vi så undrende, at hvis det her ikke betyder, at ungdomshuset med god gammeldags nazistisk/anarko-syndikalistisk/Mao-kommunistisk tradition hævder en gruppes særlige og åbenbart selvfølgelige rettigheder, ja hvad betyder det så? Svaret må blæse i vinden og håbet er vist ikke længere lysegrønt, det er blevet sort. Sort som graven og sort som de undertrykkelsesmekanismer disse selvbestaltede og elitære grupper praktiserer. Heldigvis kan den københavnske kommunale meningsmafia til enhver tid omdefinere lysegrønt og sort helt på samme måde som man forlængst har omdefineret begrebet “åbent ungdomshushus” Der er jo nemlig til enhver tid plads til én til, som mener ganske det samme som alle dem, der er der i forvejen. Demokrati som parodi, intet mindre. Lad forskelligheden blomstre, så lang tid denne er fulstændigt ligesom vi selv er. Det værste er så næsten, at alle kan blive enige om at fordømme vendsysselsk indskrænkethed (bestemt med god ret) (den her var ikke rettet mod jer, Highend Sound!) og intolerance, mens vel ingen i de danske kulturbærende lag vil fordømme det her ultimativt udemokratiske eksperiment. Hvem husker ikke den næsten ligeså udemokratiske såkaldte “Kulturrevolution” i Kina? Intolerance og massemord forklædt som “newspeak”
Her i Århus har vi et andet hus, i krise, nemlig det gamle hæderkronede “Huset”, nu i nye omgivelser. Dette kommunalt støttede projekt trues nu af lukning, fordi der i år forudses et underskud på 380.000,- Det lyder måske som mange penge, men der er nu alligevel en “twist” ved denne sag, som vi ikke har kunnet finde nogen forklaring på, og som sagtens ville have kunnet fjerne dette underskud. Man har nemlig ansat en leder af dette nye “Huset” (hvis løn antageligt nogenlunde svarer til dette underskud), som desværre har været sygemeldt fra inden det overhovedet startede, dvs siden engang sidste år. Hvorfor vedkommende ikke som en normal rengøringsassistent forlængst er blevet strittet ud har vi ingen ide om, for normalt er kommunen ikke videre blødsøden i de her sager. Et par måneder og exit. Hvorfor det lige er blevet undtaget i dette tilfælde begriber vi ikke. Vi kan nemlig ikke rigtig se, at en langtidssyg medarbejder skal kunne lukke en institution, som det altså helt håndgribeligt er ved at ske her eller rettere, det kommer det til.
Det må være en stolt ting for denne medarbejder engang at kunne passere forbi det tomme “Huset” og sige til sine børn: “Det her sted, hvor jeg aldrig nogensinde selv kom til at arbejde, her har jeg helt personligt sørget for, at heller ikke nogen andre kom til det-hurra for mig!” Som de københavnske politikere engang vil kunne passere en sortmalet fæstningslignende bydel med indført “alternativt demokrati” og sige: “Se, hvad jeg har skabt!” Det store Intet..