Med disse ord fra det formidable sort/hvide filmiske mesterværk af Jim Jarmusch, “Dead Man”, skal vi indlede dagens vise betragtninger. Det drejer sig om en lidt floromvundet hyldest til det nyeste indslag på den danske hifiscene, nemlig den nye livsstilsbutik Omega Audio i København. Nu var omega jo det sidste bogstav i det græske alfabet og udelukkes kan det jo nok heller ikke, at Omega Audio kan gå hen og blive den sidste butik, som åbner i vores branche i længere tid fremover. Det vil sige, et par enkelte forkølede direkte-til-dig outlets fra lokale akut nødlidende firmaer skal der nok komme, men selv med betydelig tolerance er det lige knapt et butikskoncept, snarere en forlænget dødsrallen. Som med fiskene i den lokale hundelufter-skovsø, som allesammen snapper efter vejret i luften over det iltfattige vand er det jo ikke ligefrem noget sundhedstegn. Om Omega så som i det græske alfabet bliver “the end of the line” ved vi naturligvis ikke. Til gengæld føjer den sig fint til en uendelig lang række af københavnske kælderbutikker. Det må være noget med, at der findes en særskilt gunstig akustik sådanne steder, ellers fandt man vel nogle ordentlige lokaler.
Omega er dog ganske ambitiøst konciperet, som det vist hedder på marketing´sk. Der er sågar et “lounge område” hvor man kan blive “tilbudt vand og kaffe”, og det lyder rigtigt fint. Derudover er der “små hyggelige rum”, hvor man kan “sidde i fred og ro uden at blive forstyrret” Inden folk med de forkerte tanker begynder at forestille sig lettere slimede (det kunne de sikkert hurtigt blive) plysmøbler med designer-luksuskøkkenrulle ved (højre) (hånd)en skal det lige med, at det vistnok drejer sig om en opstilling af prøv-selv hovedtelefoner. Den er nok for det meste ubemandet da personalet vel er optaget af servering i loungen. Måske den intense hifi-nydelse alligevel kan berettige til at have den dér køkkenrulle, man kan jo sagtens gå hen og blive lidt små-lun på dé der Grado-hovedtelefoner med poleret træ. Polere-polere!.. Det skal nok blive en kommerciel success af de helt store, om ikke andet så bliver svindet fra disse altså for det meste ubemandede lokaler sikkert astronomisk. Det er vel strengt taget det, som man må kalde “negativ omsætning” men det er jo trods alt en slags omsætning. Det er ellers ikke noget, som sikkert kommer til at plage en ny butik alt for meget, det der med at opbevare alle pengene fra dagens omsætning sikkert og det skyldes ikke kun udstrakt brug af kreditkort desværre. Dansen om “friværdis-kalven” er altså forbi skal vi huske at sige for eventuelle tungnemme.
Nu skal man aldrig sige aldrig, som selv Sean Connery måtte sande, for måske ser vi en kommende kommerciel vinder i dette butikskoncept bestyret af en mand med ikke mindre (men altså heller ikke mere) end 5 års brancheerfaring. Nu er undertegnede vel det bedste bevis på, at man ikke nødvendigvis bliver meget klogere mellem det 10. og det snart 26. års brancheerfaring, men da man jo kun sjældent starter som direktør (snarere papkasse-sammenklapper som undertegnede.) så kan der næppe koges meget erfarings-suppe på den største del af de 5 års læretid. Efter 5 år i branchen var undertegnede stadigvæk et fjols og meget bedre er det jo nok ikke blevet, siden jeg sidder her og skriver. Nu er undertegnede jo ganske vist noget sløv i optrækket og lidt langsom i det på sådan en lettere kikset jydsk måde, og vi skal da bestemt anerkende muligheden af, at en bedre og mere hensigtsmæssig ernæring måske kan give en noget hurtigere indlæring, ligesom rigelig indtagelse af Cult-softdrinks jo også giver lidt ekstra gas. I det mindste salgs-gas..Vi har set københavnere operere indenfor branchen her i området, men de er vist nok forsvundet (ihvertfald for kreditorerne), men måske det går bedre på hjemmebane. Dårligere end det gik her er da ihvertfald temmeligt dårligt.
Ikke desto mindre skal vi da lige minde om, at det der koncept med at opfordre kunderne til at hygge sig og hænge omkring før, under og i uendelig lang tid efter købet ikke blot allerede er gennemprøvet, med et lettere latrinært udtryk er det snarere blevet “voldbollet” Det har jo været anvendt i alle hififorretninger indtil for ganske nyligt med forrygende forfærdelige resultater. Én eneste “Kloge Åge”-kunde, som hænger ud i loungen kan simpelthen permanent skræmme enhver købedygtig kunde ad Helvede til og ligefrem at opfordre folk til sidde og læse hifiblade er jo nok den bedste lokkemad for deciderede åndsamøber. En stak dameblade ville nok signalere større seriøsitet og de ville heller ikke ud så længe, da de jo sikkert har læst en del af dem allerede hos frisøren.
Udover tjenerjobbet med at servere for tumpenakkede torskehoveder i én uendelighed må vi jo sige, at idéen med uledsaget test, som det er skitseret i rummet for hovedtelefoner og jo nok ret naturligt bliver tilfældet i de andre små dedikerede rum på grund af personalemangel nok heller ikke lige er en vinder. Man skal altså være en kodyl klodrian for ikke at kunne finde ud af at købe f. eks. en AKG K701 til 2195,- i stedet for listeprisen på 3799,- når man nu har haft rigelig tid til lyttest. Måske butikken som en yderligere accelereret kommerciel selvmordsaktion skulle installere en bærbar ved lytteopstillingen, så folk kunne checke priser. Selv ser vi ingen kommerciel mulighed i blot at lade folk vælge ud i luften uden kvalificeret rådgivning fra sælgeren, for så bliver det jo også derude i cyber-luften, at de køber deres ting. Naturligvis, hvor svært kan det være. Når en butik ikke tilfører varen nogen værdi handler kunden der naturligvis ikke selv om han måske allerede er der i forvejen. Decideret dumt.
Til gengæld bliver det så sjovt at se hvor længe det varer, inden der kommer et sæt Neeper Perfektion One superhøjttalere på demo-tilbud. Inden nogen undrer sig over stavemåden er det nu ikke en fejl, Neeper-Kim satser vist bare på en halv-internationalt publikum, som jo ikke allesammen taler engelsk lige godt, derfor den ubehjælpsomme stavemåde. Derudover er det jo altid udfordrende for friere sjæle som undertgnede at debutere med én eneste højttaler i sit program og så kalde den Perfektion One. Det er da skidedumt, for når der er en “One” kan man nok også imødese en “Two”. Om den så bliver bedre er jo vanskeligt at sige, for det kan den ikke rigtigt blive men hvis man mener man har skabt den perfekte højttaler kan den jo ret beset kun hedde “Perfektion” på “dangelsk”. Nå, men udover det er det indbildsk grænsende til det kvalme-inducerende overhovedet at skulle tage et begreb som perfektion alvorligt når det drejer sig om den yderste holdeplads for samtlige større komprimisser i hifi-branchen, nemlig højttaleren og langt mindre at kalde sit eneste produkt ved dette navn. Ikke destomindre er “Omega Audio” altså efter vores bedste mening om ikke ligefrem Machine/endestationen for hifi, men det unægteligt noget der ligner allerede inden den er startet.
Til gengæld sker det så andre gange, at tingene udtales ved deres helt rette navn. Det sker lige i den sammenhæng, hvor vi i dag skal møde det, nu kun uhyre sjældent, men det betyder nu ikke, at det ikke er uhyre almindeligt. Til gengæld skal altså efter vores mening være temmeligt dum for ligefrem ganske åbenlyst at indrømme det. Det modbevises heller ikke af dagens kvindelige hovedperson i hendes øvrige arbejde som politiker. Det drejer sig om “viljen til magt”, som vist både Arthur Schopenhauer og senere Friedrich Nietzsche rodede lidt rundt med og vores hovedperson i dag er den lokale SF-rådkone Dorthe Laustsen. Hun indkaldte i går til et pressemøde, hvor rygterne ellers inden mødet ville vide, at hun måske trak sig. I stedet bebudede hun, at hun ville fortsætte, men det var ikke det hele. Sløret skulle blive løftet for et glimt ind i magtens univers og et temmeligt fælt et.
I stedet for blot at gå som følge af sidste valgs kedelige personlige stemmetal (hvor hun kun kom ind som suppleant) diverterede Laustsen med betragtninger, som vel mest er udtryk for hendes betydelige enfold snarere end virkelig ondskab. Hør blot den her, Schopenhauer og Nietzsche: “Jeg kan godt lide at være med til at bestemme, hvordan Århus skal forme sig. Det har jeg fået smag for” (!!!!) Ja, det sidste er et ordret citat og mon ikke Laustsen blot udtrykker nogenlunde samme intense vellystfornemmelse som Albert Speer sikkert har haft dengang i 1930-erne, da han også fik realiseret sine drømme. For en børnehavepædagog som Laustsen må det da være himmerige at være væk fra alt lortet og det er det tydeligvis. Tænk at gå fra at tørre røv over til at kunne give alle de vankundige røvfuld. For sådan en politiker er der ingen vej tilbage til de såkaldt “gode gamle dage” for der eksisterer kun den herlige nutid. Hvor man altså med den totale selvtilfredsstillelse kan udøve den magt, som man aldrig fik, dengang man bare arbejdede med eller her nok uden køkkenrulle.
Som en anden af vores venner, den lokale BUPL-formand Henning Truelsegaard er tiderne med røvtørring og anden røvslikkeri (i den metaforiske betydning naturligvis) forbi og magtens korridorer er vidtåbne. Om vi tror, at sådanne mennesker, som tilfælde om ambitioner har placeret allerøverst i de forskellige hierarkier er specielt velegnede til at udøve den magt, som de aldrig tidligere har haft? Nej, det tror vi helt bestemt ikke, at de er. Ligesom vi heller ikke tror på, at hvis en substistensløs blev valgt til USA´s næste præsident ville være nogen særskilt flink mand. Han ville nok snarere se det som en mulighed for “pay back”, som de vist siger derovre. Når der ingen vej er tilbage er den eneste vej jo altså videre frem for både Laustsen og Truelsegaard, ingen skide pædagogjob mere her, tak. Det er der vist kun 2 vindere ved og ingen dem er det lokale demokrati eller BUPL´s medlemmer. Hvis man skulle være i tvivl om, at magt korrumperer. så behøver man vist ikke kikke længere. For de interesserede kan man på detbatter-side finde et gammelt ugeemne om emnet. Blot søg på “Ole Sohn”