Som omtalt i går pågår der et omfattende politimæssigt efterforskningsarbejde i den nylige “ulykke” i Cobra-rutschebanen i Århus. Vi har i dag valgt at bringe ordet ulykke i citationstegn, fordi det konventionsmæssigt bruges om uventede begivenheder, og det er jo kun lige knapt tilfældet her. Ja altså med mindre man også regner selvmord til hændelige ulykker som død ved kometnedslag oven i skallen og lignende, mens man er ude og lufte hund. Det sidste er nemlig uheldigt og ulykkeligt, det første var blot en katastrofe, der ventede på at ske.Begreber er noget flydende og plastisk noget, og det er vores emne i dag.
Nu er det jo agurketid, hvor aviserne udkommer i sommer-nødudgaver, som mest minder om det gamle sovjetiske partiorgan “Pravda”, som var så tyndt, at man kunne stikke en hel måneds udgaver i en jakkelomme. Det gjorde man forresten også, for dengang var toiletpapir derovre hos ruski-snuskierne (frit efter “Storfyrsten”-tegneserien med Lucky Luke) nemlig altid en mangelvare. Det må ind imellem have givet visse besøgende en vis afsmag for det perfekte system, som ikke kunne fremskaffe en ellers ganske forudsigelig menneskelig fornødenhed. Nu kan man godt ikke, som en vittig sjæl engang bemærkede, pakke fisk ind i TV-Avisen (og heller ikke bruge den til det, som russerne brugte “Pravda” til, må vi vel tilføje for arveprins Knuds ætlinge), men sommetider kan det nu krible i fingrene efter at prøve.
I går bragte TV2 Østjylland nemlig en rekonstruktion fra politiet af Cobra-ulykken, som skulle være baseret på omfattende afhøringer af det chokerede publikum. De sagde ikke noget om, hvorfor de ikke havde snakket med de endnu på ulykkestidspunktet på stedet stationerede italienske montører, men måske de blot ikke har villet afsløre, at deres “Italiensk for begyndere”-kursus først starter til efteråret. Det gør deres kursus i polititeknisk efterforskningsarbejde måske også, for uden at afsløre alt for meget, kan man vel sige, at deres rekonstruktion af ulykken vel ikke ligefrem var en “tour de force” a la “Colombo” eller “Inspektør Barnaby”.
Rekonstruktionen viste nemlig måske forventeligt, at gondolen med de 2 unge kvinder “faldt ned fra 10-20 meters højde”. Det har man nok sluttet sig frem til ved at måle højden på rutschebanen på nedfaldsstedet, selv om måleusikkerheden vel strengt taget er i den høje ende. Sådan noget kan ellers ganske manuelt trianguleres ganske præcist hvis nu ikke ens målebånd er langt nok. Det mere sensationelle i afsløringen skulle så være, at det IKKE var pigernes gondol, som knuste underbenene på de svært tilskadekomne unge mænd. De sad nemlig ikke bagved, men bagved igen og blev altså klemt af gondolen foran, som altså ikke røg med, men som til gengæld kom voldsomt i sving, da den første faldt ned.
Nu kunne man vel med nogen ret spørge, hvad i himlens navn det her betyder i det samlede efterforskningsarbejde og svaret er jo i sin rørende enkelthed: “Absolut ingenting!” Det er vel i virkeligheden hamrende ligegyldigt, om kvæstelserne skete på grund af den ene eller den anden gondol men det større spørgsmål er alligevel, hvorfor man ikke afventer de tekniske undersøgelser, som man har bestilt hos Force Technology. Man skulle måske i stedet indlede politimæssig efterforskning mod dem, altså Teknologisk Institut, som oprindeligt kun godt en uge før godkendte rutschebanen. Man sagde altid i mine krøllede gamle politiromaner, at man blot skulle “følge pengene”, så fandt man altid skurkene. Om det så kan omskrives til “følg frikortene” ved vi ikke, men det er da ikke dummere end det andet gondol-miskmask.
Det kan selvfølgelig være, at man gerne som detektiv Lestrade kendt fra Sherlock Holmes-historierne eller politimester Striks´ evige opdager Snif fra “Mickey Mouse” gerne vil fremstå som effektive. Som i tegneserierne (hvor hverken Lestrade eller Snif vist nogensinde opklarede nogetsomhelst) tror vi nu ikke, at der er nogen rigtig erstatning for ordentligt politiarbejde og det er vel den mere rutine-og ferieprægede udgave, vi ser her. Heldigvis er ferieafløserne på de lokale medier tydeligvis særdeles tilfredse med disse småsmuler af nådsensbrød, som de får. Til gengæld er det altså en voldsomt traumatiserende tanke for undertegnede at forestille sig hvordan det er at afslutte rutschebaneturen med talrige åbne benbrud og en gondol foran, der blot hamrer videre på éns fastspændte allerede knuste ben på resten af turen.
Af andre gode nyheder forlyder det, at vi med de kommende klimaændringer atter kan regne med at få malaria til Danmark. Nu har der ganske vist været malaria i Danmark indtil for ganske nyligt, nemlig engang i midten af 1900-tallet og der er stadigvæk masser af malariamyg. Hvordan der så rent teoretisk har kunnet eksistere enkeltstående tilfælde af malaria er til gengæld et spændende spørgsmål, der som så mange andre i denne tid naturligvis ikke besvares. Sikkert fordi ingen nogensinde har spurgt, det er ellers et vældigt godt spørgsmål og nok bedre, end de allerfleste egentligt er klar over.
Man kunne nemlig ligeså godt forestille et enkeltstående tilfælde af en ny influenzavirus. Det vil sige, ingen af delene er mulige. Nu er influenza godt nok en virus-sygdom, mens malaria skyldes en parasit, som overføres af myg. Denne parasit er bare ikke en parasit hos myggen, der kun bruges som mellemvært inden slutmålet, mennesket. Når der ikke har været malaria et sted et stykke tid er der således heller ikke nogen parasitter tilbage, de er nemlig gået til grunde i mellemværten. Et enkelt tilfælde på en lokalitet er således kun mulig, hvis man er blevet smittet et helt andet sted. Naturligvis.
Det betyder naturligvis ikke, at repræsentanter fra Naturhistorisk Museum ikke her i sommer-halvsøvnen til dagens JP slipper af sted med at sige, at vi med blot lidt længere somre kan få de varmekrævende parasitter i malariamyggene i fuld flor og dermed atter malaria i Danmark. Den var nemlig ret udbredt på Lolland-Falster i slutningen af 1800-tallet, som de siger. Det er egentligt underligt, at det aldrig er faldet nogen forskere ind, at det ikke dengang var varmere i Danmark og at malaria-parasitten givetvis heller ikke dengang kunne udvikle sig. Hvordan i Himlens navn kunne der så være malaria? Svaret er, at det var der naturligvis heller ikke, blot tilfælde af malaria. Parasitten må ifølge dagens politekniske arbejde fra denne skribent være kommet hertil så og sige som kimplante for at kunne nå at udvikle sig og dermed smitte, og den har den naturligvis også. Når der ikke er andre muligheder tilbage er det nemlig sandheden, som er fundet.
Til gengæld var der dengang massevis af polske landarbejdere fra de sydpolske malariaplagede galiziske sumpe som sæsonarbejdere i disse områder og de har naturligvis i deres blod medbragt parasitten, som har kunnet give en ganske vist uhyre kortvarig lokal epidemi, naturligvis fordi disse roearbejdere allerede var smittede hjemmefra. Når de så er taget hjem igen ophørte epidemien ikke overraskende, og dette er tilfældigvis i total overensstemmelse med de historiske data omkring denne indvandring. Al pladderet om varmen på de danske “sydhavsøer” som basis for malaria stemmer nemlig ikke overens med, at der aldrig kom tilfælde på de sydfynske øer. Der var der nemlig ingen polske roearbejdere…
Sig så ikke, at denne side ikke undertiden bidrager med original forskning af alllerstørste kaliber. Selv om der er masser af malariamyg i Danmark er malariaepidemierne altså noget langt væk ligesom de altid har været, også når der har været enkeltstående tilfælde, som der altid er og naturligvis også i dag. Hvis det sidste lyder som volapyk er det fordi det er sandt. Sådan er sandheden sommetider så paradoksal.
Vi har da fornyligt i en mordsag i Ålborg set ganske brilliant polititeknisk arbejde i forbindelse med et sko-aftryk, som førte frem til en morder i Grønland (!) Som med malariaen i Danmark har dette gode politiarbejde bare aldrig udviklet sig til nogen egentlig epidemi selv om begge dele sagtens kan være der hele tiden alligevel og er det.