Så er vi endelig ved at nærme os den mere fredfyldte del af året her i vores lille virksomhed. Året har været aldeles fremragende og rent professionelt bestemt ikke mindst fordi vi faktisk har fået installeret ATC i hundredevis overalt i landet, langt hovedparten hos professionelle, men vi skal naturligvis ikke glemme de trods alt også temmeligt mange fornuftige private, som har trodset hype og almindelig plastic-promovering og har valgt det rigtige. Man kan ikke leve af udelukkende at sælge kvalitet men man jo godt leve for det.
Helt så megen kvalitet er der vel ikke i Ny Alliance og deres udtalelser omkring løsgængeren og ego-fantasten Jørgen Poulsen. Man kan vel uden overdrivelse skrive, at partiet nedlagde sig selv her torsdag aften, da landsformanden med sikker skelen til partiets indtægter igennem Jørgen Poulsens fortsatte medlemsskab (og direkte afhængighed af samme indtægter) jo i modstrid med “gruppe”-formand Khader mente, at Poulsen stadigvæk fint kunne være medlem af partiet. Han kunne blot ikke udtale sig på vegne af partiet. Ret meget mere absurd bliver politik heldigvis ikke. For at finde noget, der er værre, skal vi over i en anden pseudoverden, nemlig hifibranchen. Der ser man til gengæld lignende situationer hver eneste dag. Det foregår heldigvis mest i dølgsmål.
Indenfor den seneste tid har denne ydmyge side åbenbart givet masser af ballade, ikke mindst på hifi4all. Af en eller anden ikke helt klarlagt grund mener man åbenbart der, at man skal tage alle ytringer, ikke mindst fra branchemedlemmer,og ubetalte amatøranmeldere, alvorligt. Nu ved vi ganske vist ikke, om denne høje etiske fordring rækker til også at skulle tage de husstandsomdelte reklamer fra Aldi og Føtex som eksempler på forbrugervejledning, men ret meget bedre er det ikke som vi ser det. Det er faktisk endnu dårligere, for moderatorerne kan nemlig ikke engang dansk, selv ikke pseudonymet og moderatoren Zorglub.
En eller anden burde iøvrigt fortælle ham, at det ikke hedder “ligger plads” men “lægger” (som er det vi grammatikere kalder transitivt-det kan slås op og hedder forresten også at kunne tage akkusativ. Det sidste er mest aktuelt, fordi han alene i går låste de 2 eneste interessante tråde på hifi4all, nemlig de tråde, som stillede relle spørgsmål ved tingenes tilstand. Den ene var endda startet af en af vores skattede (skaldede?) kolleger, Schmidt Audio, og den efterlyste forståelse og positiv respekt for åbenbart både forhandlere og anmeldere hvordan de så iøvrigt havde fortjent det. Det kan der bestemt også være behov for, når man sælger højttalere af polystyren-plade med små vibratorer klistret på, men det er jo straks mere problematisk at opnå det end at bede om det. Ligesom de hjælpeløst umusikalske sigøjnere her på gågaden, de er heller ikke noget øjeblikkeligt hit og heldigvis for det da.
Sagen er vel i sin banale korthed den, at hvis en netside eller et blad som “High Fidelity” ikke har råd til at betale rigtige penge for at få lavet en ordentlig anmeldelse, så får man lige præcist som med en pizzabar til “Spis alt hvad du kan for 39,-” hvad man betaler for, nemlig overhovedet ingenting. Man kunne ligeså godt lade en hovedløs høne udstikke retningen for sin ekspedition i Himalaya-bjergene som at lade glade men lallende amatører udføre tests. At lade drenge udføre mænds arbejde har aldrig været nogen god ide og ikke at betale giver kun ialt 2 reelle muligheder på sigt. Enten sker aflønningen af de ulønnede medarbejdere på samme måde som af lavtlønnet politi i mange lande, som jo har visse ubeskattede frynsegoder i kraft af deres erhverv. Alternativet begrænser sig til at få skribenter med en så begrænset horisont og erfaring, at deres eneste måde at opnå den nødvendige mandlige anerkendelse er at lade som om, at man virkeligt ved noget. Arbejdet bærer således lønnen i sig selv. Det er billigt, fordi det ikke er arbejde og det har nogenlunde samme værdi.
Det kan som bekendt kun ved som total amatør at være tilsvarende mere udfarende og offensiv, som alle mænd naturligvis ved (når de skal imponere kvinderne med deres store viden om noget, som de bare intet ved om-det stopper jo aldrig nogen), men ret spændende er det nu ikke at læse naragtige påstande fra hverken helt uprofessionelle anmeldere eller amatøragtigt sludder fra vores branche-kolleger. Ingen af delene giver synderlig respekt herfra og meget salg kommer der vel næppe ud af det.
At der ikke er penge til en ting betyder så desværre ikke, at man undlader at anmelde. Man lader blot i stedet som om, at det hele bare er pingeling, selv om det blot er noget ukvalificeret pladder. Vi har været inde på det tidligere: De danske netsider indenfor hifi kan ligeså godt lukke og slukke hvis de ikke investerer penge og professionalisme i deres butikker ligesom alle andre nødvendigvis må. Hvis de ikke kan det drejer det sig vist bare om at få lukket ned i en fart. Der er ingen alternativer til kvalitet, redaktionel kvalitet.
I Tivoli Friheden er det så i dag, at Cobraen langt om længe slippes løs. Den har ellers været prøvekørt med nogen skepsis herfra til allersidste øjeblik, og markedsføringen fortsætter sinn kontra-faktuelle kurs til allersidste øjeblik. Således står det nu på deres hjemmeside, at “Cobraen kører nu!” Det vil sige der står også, at ikke blot starter den IKKE som annonceret kl. 12 (den kører altså ikke alligevel), den starter faktisk først kl. 15.30. Til gengæld koster den så, sikkert for at styre folks begejstring, hele 5 tivoletter, altså 50,- pr tur, men man skal vel også hive pengene ind for den spildte halvsæson. Det er da til at forstå men helt let bliver det forhåbentligt ikke.
Engang sang Preben Uglebjerg den udødelige sang om “Gyngerne og karussellen” og selv om der ikke var noget om rutchebaner specifikt, så tror vi ikke helt, at Tivoli Frihedens overskud i år kommer hjem selv om der i perioder skulle komme køer. Det varer nok indtil folk hører hvad det koster. A propos køer, så kommer undertegnede jo ude fra landet, hvor begrebet “fede køer” ikke havde nogen nedsættende betydning. For det første så landbokoner jo dengang for nu at blive i den klassiske kirke-arkitektur lidt mere romansk/rundbue-agtige ud, det var jo dengang “Karoline”-kogebogen med utallige fløderetter lå overalt, og for det andet var der jo det velsignede ved en fed ko, at den ikke åd ret meget. Det kunne jo selv den dummeste bondeknold forstå, og han kunne ellers kun forstå en lille smule mere end nutidens hifianmeldere og moderatorer, det var jo derfor han var dum. Ret skal nu være ret: En hel del mere, trods alt! Det allerværste derude på det alleryderste skær, hvor jeg og åbenbart også Terje Vigen boede (ham kendte jeg nu ikke) var jo nemlig de magre køer, som åd som tærskere.
Nu er det jo ikke længere politisk korrekt at snakke om kvinder og køer i samme sætning, men vi vil vove os lidt ind i nabolaget. Tivoli Friheden kører jo en serie af fredagskoncerter med forlængst afblomstrede stjerneorkestre. For eksempel kan det vel være svært at finde et orkester, som er så godt repræsenteret med deres musik i byens skraldespande (hvor de endda gennem adskillige årtier har været de helt store, i skraldespandene altså) som de berømte Gnags. Prøv i dag at finde én, som vil være bekendt at sige, at de skam har en Gnags-plade derhjemme, det er nu osse lidt flovt. Nu kan man ikke kalde forsanger Peter A. G. for fed, selv om denne serie af arrangementer godt nok hedder “Fed Fredag”, men det kan der heldigvis rådes bod på. Senere kommer nemlig et af de andre for MEGET længe siden store orkestre, nemlig “Dodo and the Dodos” og det er så der vi kommer tilbage til det der med “fede køer”.
Nu kunne vi naturligvis ikke finde på at benævne nogen kvinde med disse ellers sommetider ganske passende landlige termer, men Dodo Gad er ny ellers blevet det, som derude på landet dengang hed en noget “trivelig skude”, sådan lidt “villatelt-agtig”, bare med ben. Om hendes honorar så bliver lavere fordi den nødvendige fødeindtagelse er blevet det er ikke til at sige, men man kan vel for Friheden håbe det. Der må vel være en grund til denne afgjorte sekunda-underholdning og det er da svært at finde nogen anden, end at det har været svinebilligt. Hvad man sparer på musikken kan man jo så passende bruge på rutchebanen til næsten 50 mill. Der skal altså blot 1 mill. op i rutschebanen, så skulle den altså være hjemme. Man har åbenbart sat entreen efter, at det skulle være simpelt at regne ud. Med vedligeholdelse og renter bliver det så måske alligevel 1.4 mill. Alle indbyggere i Århus skal således blot tage turen i den rutschebane 5-6 gange, så er den hjemme. Det kan næsten ikke gå galt. Sikken en fed plan! Næsten ligeså fed som det der I ved nok om fredagen..