Den højere uddannelse

Indtil det danske olieeventyr var uddannelse jo ellers Danmarks eneste råvare. Det sagde man da ialtfald engang og nogen sandhed er der vel i det. Det er dog heldigt, at olien rækker lidt endnu og at Danmark stadigvæk er så godt og vel selvforsynende, for noget kunne tyde på, at dele af uddannelsessystemet måske ikke helt er kommet op at køre alle steder. Fornyligt behandlede vi jo parkeringsvagternes årelange uddannelse indenfor det kommunale system, og i dag vil vi fortsætte vores trafikale rejse til den århusianske taxibranche. Dengang som i dag var uddannelsen tydeligvis ikke beregnet til at give et bedre produkt, men lad os kikke på det.

Nu er det at være taxivognmand jo principielt et liberalt erhverv, men dog stadigvæk underlagt dette forunderlige system, hvor der ind imellem uddeles koncessioner fra kommunen til at drive taxakørsel. Uden en sådan kommunal tilladelse kan man ikke klistre et skilt ovenpå bilen og være helt rigtig taximand og det mener de, der er sluppet ind i den eksklusive fold naturligvis er en glimrende ide, og det kan man bestemt godt forstå. Derfor er der naturligvis også masser af ballade, når der til tider og som nu er betydelig pression for at udvide antallet af taxi-koncessioner. 

Der findes ellers et glimrende og ufejlbarligt barometer for, om der er for få eller for mange taxier, nemlig de såkaldte pirattaxier. Dvs, helt ufejlbarligt er det muligvis ikke længere, men det kommer vi tilbage til. For tiden er der nemlig næsten ligeså mange pirattaxier på gaden, som der er legaliserede taxier, og det siger jo nok, at man med fordel kunne øge antallet af koncessioner. Byens vise fædre er da også begyndt at rasle faretruende med koncessionsblokkene, og det får naturligvis de etablerede vognmænd op af de komfortable højde-og vinkeljusterbare bucket-sæder (hedder det mon stadigvæk det?-det hed de ihvertfald dengang den nye Vauxhall Viva med den smarte korte gearstang, som skulle skiftes med smarte kørehandsker, var moderne)

Nu er vi så atter kommet tilbage til det med uddannelse, for det er i dag ifølge den jamrende bestyrelsesformand for et taxiselskab det, som det hele drejer sig om. At det med uddannelse så ikke omfatter taxiformænd ser vi af hans eget eksempel, som nemlig er, at hvis man giver flere koncessioner vil man blot flytte en allerede aktiv taxachauffør over i et nyt sæde. Nettoresultatet vil altså blive, at der ifølge ham ikke kommer én eneste ny taxi på gaden. Nu ved vi ikke, om denne formand for Taxamotor A/S Anders Petersen kun har den udvidede flaskedrenge-eksamen fra dengang, der kun var 2 slags flasker, nemlig ølflasker og sodavandsflasker, men nogen logisk og genial slutning er det vel ikke. Man har jo da tidligere massevis af gange udvidet antallet af koncessioner uden de her problemer, men måske mobiliteten på disse rullende arbejdspladser blot er omvendt proportional med mobiliteten på resten af arbejdsmarkedet. Måske..

Derudover er der jo så iøvrigt slet ingenting at være bekymret over for den gode Anders Petersen, men dette bemærker han selvfølgelig ikke. I stedet fremturer han med de samme argumenter, som branchen i årevis har benyttet. Det drejer sig igen om uddannelse, hvor han påpeger: “Jeg vil vove at påstå, at vi her i landet har nogle af verdens bedst uddannede taxachauffører” Uddannelsen indeholder åbenbart både førstehjælp og konfliktløsning osv, som han påpeger og så skal man desuden have en ren straffeattest. Om det så er specielt henvendt til den alternative pirattaxi-branche, der jo også og muligvis ikke kun på grund af chaufførernes hårfarve kaldes “de sorte taxier” ved vi ikke. Bilerne er ihvertfald ikke sorte.

Til gengæld ved vi og det er desværre ikke nogen original opdagelse, at det der fag “konfliktløsning” måske mest er et stykke papir til at forhindre nye koncessioner, for ligefrem konfliktfrit er det bestemt ikke at færdes i denne by med dens taxier. For ikke så forfærdeligt mange år siden kunne man være forholdsvis sikker på, at århusianske taxichauffører var professionelle bilister i ordets bedste betydning. Nu er undertegnede kun cyklist, og over en 25-årig periode har jeg aldrig set en taxichauffør optræde uoverlagt eller hensynsløst i trafikken. Dengang var det ligesom med de allerfleste lastbilchauffører stadigvæk i dag: De kørte pålideligt, opmærksomt og forudsigeligt. Det er ikke så mange år siden, at man i denne by aldrig nogensinde så en ulovligt parkeret taxi. Det må have været i urtiden, og tiden er tydeligvis gået hurtigt.

I nutiden er situationen en ganske anden. Som cyklist skal man i stedet være ganske overordentligt ekstra-opmærksom på taxier, som altså køres af disse ekstremt højtuddannede mennesker. Almindelige danske bilister kører forudsigeligt ikke altfor godt eller rutineret, og det ændrer sig til det lidt værre hen over dagen, mens taxier kører uhyre ens. Inderhalinger finder sted med ca. samme hyppighed som i Gellerup. Om det skyldes en ny etnisk sammensætning i taxikorpset ved vi ikke, men tanken er da nærliggende. Parkeringer af taxier på hjørner er dagens orden her i kvarteret og at køre over for rødt er en menneskeret. Udviklingen er simpelthen med stormskridt gået fra, at taxichaufførerne fra at være blandt de bedste chauffører er gået til at være de ringeste og mest hensynsløse.

Herfra tror vi, at manglende køreteknik ikke er den eneste forklaring. Mange af dem efterligner jo også efter bedste evne den så sørgeligt oversete belgiske racerkører Jacky Ickx (er der nogen, som husker Mark Breton fra “Fart og Tempo”?), men der er vist helt basalt tale om trafikale kulturforskelle. Hvis man skulle have lyst til at opsøge konflikter i trafikken skal man da bare prøve at opføre sig overfor en taxi, som de opfører sig overfor dig, så skal du se løjer. Det kan ganske vist blive mere aggressivt fra taxichaufførerne, men ikke uden besiddelse af halvautomatiske skydevåben. Vi kan vist kun glæde os over, at der aldrig har været et eksempel på anvendelse af førstehjælp fra chaufførerne, som jo nok tilsvarende let ville blive til aktiv dødshjælp. Så meget for den uddannelse.

Vi kan vist bare konstatere, at ligemeget, hvad man gør, kan det være temmeligt ligemeget. I gamle dage kunne man bestille en taxi og sige, at der skulle en hund med. Nu har vi rent faktisk som bekendt en hund, så det var jo reelt nok. Om man stadigvæk kan det vides ikke, og vi har heller ikke tænkt os at finde ud af det. At støtte sådan et jammerligt og jamrende erhverv er ikke særligt tillokkende. Heldigvis må vi jo så sige, at udtalelserne i dag fra bestyrelsesformanden svarer ganske godt til kvaliteten af den leverede vare, så vi er tydeligvis ikke gået glip af noget. Man kan altså gå ganske langt på sine fødder for at undgå de her højtuddannede folk, så det gør vi. Det er måske derfor, vi også er gået ind i salg af vandrestøvler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *