Vi skal da lige igen minde om, at vi trods en betydelig udtynding stadigvæk har Tannoy Monitor Gold og QUAD ESL 63 til salg i betydelige mængder og da forresten også bunker af de grønne nåle til Audio-Technica AT-95 til en slik. Nok kommercialisme for i dag.
Ellers skal vi ganske kort følge op på et par af vores historier her i den senere tid som en speciel sommerservice. Kunstbiografen Øst for Paradis fortsætter helt som før og helt som forventet i sin nye, efter kommunens mening ganske vandtætte adskillelse af ledelsen mellem som nævnt tidligere de oprindelige 2 ejere og nu den ene ejers datter. At kontakttelefonnummeret til den nye unge kvindelige idealistiske direktør så giver en mandsstemme i røret tilhørende hendes far, som jo altså har tilstået bedrageri med EU-midler, ændrer naturligvis ikke på dette billede af sand idealisme og aldeles vandtætte skotter. Som med Blekingegade-banden er det jo altsammen sket i en større sags tjeneste og støtteforeningen “Paradisets Engle” har naturligvis stadigvæk englestatus, og hvad kan dog være større end ens egen sag og hvem kan dog dømme bedre end én selv? Tydeligvis ingen her, ingen er ihvertfald blevet sigtet eller dømt. Der er vist kun at udvise lidt konsekvens og holde sig væk og det gør vi så. Bare man dog kunne gøre den slags med tilbagevirkende kraft..
UFF-containerne til fordel for Tvinds luksusbyggerier nede i Zimbabwe og i Mexico står der naturligvis også stadigvæk, men den skarpe lugtesans kan notere en distinkt animalsk lugt af forlængst brugt hundemad fra dem. Det er de særeste ting, som folk giver til de her indsamlinger. Bliv endelig med med det!
Tivoli Friheden reklamerer stadigvæk med den nyeste forlystelse, “Danmarks Vildeste Rutschebane”, som stadigvæk forventes klar sidst i april. Det giver dem naturligvis også god tid til færdiggørelsen, men det er nok desværre ikke det, de mener. Der er tale om den den berygtede Cobra, som altså ikke hugger. Ikke endnu i hvert fald. Byggekranerne holder bomstille og det burde tælleapparaterne også gøre med den her form for reklame. Og så er revyen derude med vores århusianske yndlingssangerinde endda ikke begyndt endnu. Det bliver en lang sommer, forfærdelig lang..
Et lyspunkt er det til gengæld, at den reelle forbrugeroplysning nu er slået igennem hos vores gode venner i Århus Hifiklub. Det besøg hos Peak, som var annonceret til at finde sted i april, er nu sikkert ret reelt blevet udskudt til dato “ukendt” Det er dejligt, at de travle drenge alligevel lige har kunnet finde tid til at oplyse det på deres hjemmeside midt i det ellers som altid kogende aktivitetsniveau, som de udviser. Med mindre det bare er noget de har fundet på og den tanke er jo næsten kættersk.. Men som sagt, “thumbs up” for denne kronologisk vel uundgåelige realisme omkring Peak-besøget. Det er trods alt lidt bedre end Friheden. Lidt.
Dagens statistik i det udenrigspolitiske tillæg tager atter fat på at stille et af de spørgsmål, som ligger alle mennesker allermest på sinde, nemlig antallet af telefoner i Kina. Som altid er statistikken garanti for ganske ubegribelig stupiditet. Lad os angribe den head-on i dag. Statistikken siger, at der nu er 574 mill. mobiltelefoner og 361 mill. fastnettelefoner i Kina.
Desværre siger den intetsomhelst om, hvor mange kinesere, som overhovedet har telefon. Vi må jo nemlig antage, at de nyrige kinesere has massevis af alle slags telefoner, mens alle de fattige næppe har nogen overhovedet. Lidt mere sigende er det, at man videregiver en kinesisk statistik som siger, at man i det seneste kvartal har oplevet knapt 25 mill. nye abonnenter, altså en fordobling i princippet af det samlede antal mobil-abonnenter på godt 5 år. Det er til gengæld ikke ret meget, mest fordi man jo rent principielt ikke kan nå at afmelde dem, som blot skifter selskab og ingen selskaber er givetvis interesseret i at registrere noget fald i antal abonnenter uanset hvor reelt det måtte være.
Konklusionen er vist, at derude på landet snakker de bare ikke i telefon, selv om der i dagens statistik som altid står noget andet end det indlysende rigtige. Væksten er simpelthen alt for lille til at være statistisk signifikant.
Ellers har en af Danmarks højst roste restauranter, nemlig Malling og Schmidt i Århus haft besøg af ifølge dagens JP to såkaldt “verdensberømte” kokke. Man kommer uvilkårligt til at tænke på den gamle AGF-træner Sören Åkeby, som i samme avis i årevis blev tituleret “mestertræner”. Iøvrigt rykkede AGF som bekendt dengang ud af Superligaen..
En af retterne hos Malling og Schmidt med stenbiderrogn og bl. a. essens af mælkebøtteblomster fik kommentaren fra den ene mesterkok: “Visuelt er det meget smukt” (!!!-mon de åd det?)
Den anden japanskfødte, men nu australske mesterkok vidste godt nok, at “..Danmark var et land med en australsk prinsesse, men at landet også kan være med astronomisk er nyt for mig” Jamen det står der altså, og vi skal naturligvis i dag benytte lejligheden til at kippe med svabergasteren for den sidste verdenskendte danske gastronom Tycho Brahe med kobber-næsen, som sad på Hven og kikkede på supernovaer igennem dobbelte smadrede flaskebunde eller hvad det nu var. Hm., der er noget, som forekommer mærkeligt her. Det kræver åbenbart en del alkohol at tage den højere madlavning helt alvorligt og så kan man vel undskylde en vis omtågethed hos mesterkokke og mesterlige journalister.
Dem var der forresten også 2 af til dette mindeværdige astronomiske højdepunkt hos Malling og Schmidt.
Der stod så til gengæld ikke, om de var på Gerners Grill på vejen hjemad for at stille den værste sult efter restaurantbesøget, men det er nok bare underforstået i dette prægtige journalistiske mesterstykke.