Nu er vores hjemby jo forhåbentligt også udenfor kendt som “Smilets By”, selv om smilet godt nok ser noget dødninge-grinagtigt ud på det symbol, som kan beskues ved alle motorvejsafkørslerne. Nu har alle de opadkommende manisk grimasserende TV-værter og andre speakere ved nyhederne jo godt nok demonstreret, at sygelig visning af tandsæt hos mennesker vistnok betyder noget andet end hos hunde, mærkeligt nok egentligt. Alligevel er Århus nye symbol altså uhyggeligt og ufrivilligt håbløst grinagtigt, men få selv syn for sagen.
Ikke meget mindre grinagtigt er et lokalt skilt, som undertegnede og Folmer Hund støder på hver morgen. Denne lækkerbidsken for alle kulturmindeforskere forkynder, at “Luftning af hunde forbudt” Da det er en helt offentlig vej betyder det vel sådan nærmest, at det er forbudt at være hund, noget af en diskrimination i virkeligheden.
Desværre er det efter en ombygning af en mindre gade i byen ikke helt sikkert, at vi får et andet af byens vartegn tilbage, nemlig et andet spændende vejskilt. Måske der er en i magistraten, som er kommet til at læse det. Der stod nemlig “Trækken med cykler tilladt”
Nu er der i private indkøbscentre og dagligstuer indlysende regler for færdsel med cykler, men det har næppe vundet større fremme i lokale politivedtægter at forbyde trækken med cykler på offentlig vej. Som kandidat til en af alle tiders latterligste produkter fra en kritikløs og selvfed kommunal forvaltning står dette gamle skilt stærkt i al sin indlysende næsten østeuropæisk-gammelkommunistiske vinkel. Det er ALTID tilladt at trække med cykler på offentlig vej og gerne sammen med en hund i snor, slut!
Nu stopper den underlige prioritering i denne fantasifulde kommune ikke her. For eksempel har politiet for ganske nyligt succesfuldt opklaret en forbrydelse af en karakter, at den næppe nogensinde vil blive filmatiseret. Det vil senere med al tydelighed fremgå hvorfor.
I en manisk udfoldelse af målrettet arbejdsraseri har man nemlig hos Århus Politi helt i tråd med vores TV-helte fra CSI med held dechifreret flygtige DNA-spor fra gerningsstedet og på den måde fanget en forfærdelig misdæder. I betragtning af, at politiets opklaringsprocenter i den voldsomt stigende mængde af indbrud er uhyre tæt ved 0 er det jo også en rigtig solstrålehistorie om retfærdighedens sejr over forbrydelsen.
Politiets tekniske afdeling fandt nemlig DNA-spor på en knytnævestor sten. Nu kunne man måske tro, at denne sten var fisket ud af skallen på et drabsoffer, men helt så galt eller godt er det nu ikke. Det drejer sig nemlig om en sten, som er blevet kastet ind igennem en rude hos den lokale afdeling hos Enhedslisten i Århus, endda så vidt vides ialt 5 gange og altså hver gang med en aldeles sagesløs enkeltglas-rude som uskyldigt offer for denne helt tilfældige og meningsløse vilkårlige vold.
Nu er der tale om et ganske lille kælderlokale, som benyttes et par timer om ugen, og rudeknusningerne er sket udenfor denne tid. Ikke desto mindre har denne bagatelagtige sag altså nydt det, som vel kan kaldes et “betydeligt politi(sk) fremme”. Ellers ville den vel blive arkiveret lodret sammen med urinering på offentlige steder og tyveri i Lokalbrugsen af tomme sodavandskasser.
Nu er det ikke vores hensigt her at hævde, at det er forsvarligt at smadre vinduer hos politiske modstandere, men det er altså en noget pudsig prioritering for politiet. Hvis man har haft hærværkslignende indbrud 5 gange i det vestlige Åbyhøj, som nogen har under denne “nye bølge” (som denne gang ikke drejer sig om ny litteratur desværre), så ser man altså ikke politiet overhovedet og slet ikke den tekniske afdeling. Der har man nemlig “andre prioriteringer”, som svaret officielt lyder. Ja det tør siges!
Manden er for disse betydelige forbrydelser mod menneskeheden fængslet i 14 dage, selv om anklageren måske noget i overkanten havde krævet 30 dage. Manden er iøvrigt medlem af den lokale klub AGF´s støtter “White Pride” og har i den egenskab masser af gange været indblandet i ganske grov vold uden at det så vidt vides har nedbragt lignende sanktioner. Det betyder åbenbart noget, hvor stenkastene rettes, og stenkast mod betjente er åbenbart underlagt en lavere strafferamme end glasruder. Der er sådan lidt praktisk århusiansk sharia-lovgivning over det her, hvor relativt bagatelagtige forseelser som at stjæle et brød eller smadre en rude afstedkommer længere tids fængsling eller afhugning af lemmer end selv særdeles grov vold. Når så volden rigtig eskalerer med massevis af hærværk på fodboldsøndage med de samme involverede, ja så sker der ingen sanktioner og uanset voldens omfang har så vidt vides ingen nogensinde været fængslet bagefter. Ruder er tydeligvis ikke bare ruder og biler er slet ingenting. Måske David Lynch kunne få noget ud af det her.
Der i det vestlige Åbyhøj og imellem Stadion og Hovedbanen er det eneste, som sker nemlig, at ens eget forsikringsselskab blot opsiger ens forsikring. Om det så måske kan hjælpe, hvis man er eller måske er nabo til en medarbejder eller folkevalgt i den centrale administration i Århus Kommune? Tja, ud fra den succesfulde opklaring af de mystiske stenkast kunne det godt tyde på, at muligheden måske eksisterer eller rettere, det gør den! Nogen sager nyder tydeligvis en betydelig og næsten uforklarlig fremme. Som denne her.
Århus er altså en sjov by, temmelig absurd til tider i sin næsten surrealistiske prioritering af, ja vel ikke rigtigt noget særligt og så har vi måske endda rundet op.