Vi skal da atter i dag nævne, at der for venner af vores firma stadig er masser af muligheder for at tilmelde sig 25-års jubilæet den 1.april. Det ligner godt nok efterhånden noget, som skal afvikles et temmeligt stort sted, men det er da et særdeles positivt problem. Som sagt, kontakt os meget gerne, hvis du kan deltage. Der vil være øl og almindelig gemytlighed.
Ellers har vi jo her et stykke tid beskæftiget os med kulturforskelle, og i dag skal da ikke være nogen undtagelse. Nu kommer jeg selv fra en lille ø, hvor den lokale bager omgikkes træsplinter og melorme temmeligt liberalt og uhyre tolerant, så det kunne være en interessant oplevelse at smage hans produkter. Vi behøvede ikke knas, for det fik vi rigeligt af.
På trods af mange vidnesbyrd om hans manglende formåen holdt han dog selv bøtte fordi han jo godt vidste, at en indrømmelse fra ham selv ville lukke butikken, helt dum var han tydeligvis ikke, blot dårlig.
Både dum og dårlig eller blot med en alternativ kulturtilgang er til gengæld ejeren af et supermarked i vest-Århus. Udover en massiv rotteplage i affaldsbunkerne omkring butikken, flyder hylderne med alt for gamle madvarer og ukølede frostvarer, altså et rigtigt hyggeligt sted, som har haft Fødevarekontrollen på besøg masser af gange. De har blot haft så travlt med at påpege uregelmæssigheder, at de helt har glemt at lukke butikken.
Udover det sælger indehaveren udefinerligt gamle dadler m.m. i poser uden mærkning, og i den anledning udtaler han de mindeværdige ord: “Fødevarekontrollen har sagt, at jeg ikke må, men når jeg har solgt de sidste, sælger jeg ikke flere”
Enhver med blot et minimum af erfaring fra elementær børneopdragelse har jo nok på den hårde måde lært, at sådanne indrømmelser ikke rigtigt kan bruges til noget ligeså lidt som bankrøveren for at slippe for straf siger, at han naturligvis ikke vil gøre det igen, nu har han nemlig penge nok. Hvis man ikke straks stopper med noget ulovligt eller uhensigtsmæssigt er det jo fordi, at det eneste man har lært af det, naturligvis er, at det betale sig ustraffet at fortsætte. Mon Fødevarekontrollen ville have accepteret en tilsvarende adfærd fra Dansk Supermarked? “Når vi har solgt det her dioxin-forgiftede vin skal vi nok holde op” Man kan tvivle.
Nu er penge sommetider vigtigere end sundhed og endda også alle moralske principper. Blandt borgerne i det helt indvandrerfrie Beder med 0% tosprogede i skolen havde man fornylig en pædofil pædagog, som efter en del kommunalt smøl blev knaldet. Forældrene på den berørte institution kræver nu, naturligvis “af principielle grunde”(man er vel sande idealister) en økonomisk kompensation fra Århus Kommune, selv om det vist retteligt burde være et civilt søgsmål mod krænkeren. Han er forresten også nem at finde i sin isolation i fængslet.
I et anfald af uhyre sympatisk menneskelighed udtaler en forældrerepræsentant, Anne Parkvil, at børnepasning jo er en vare som en vaskemaskine, og hvis ” denne ødelagde og forgiftede hendes tøj, kunne hun få økonomisk kompensation”
Nu er vistnok ingen producenter af vaskemaskiner garantimæssigt ansvarlige for tøjet i maskinerne, så sammenligningen halter vel lidt, og det halter vist ikke mindre i fr. Parkvils krav om en en økonomisk kompensation “af principielle grunde” Som hun ellers så realistisk siger: “Det er ikke, fordi vi vil have en tur til Thailand” Nu kunne man jo ellers tro, at der var tale om et Dirty Harry-hævntogt til pædofiliparadiset Phuket, men den dømte er altså allerede i fængsel, men sådan er der jo så meget, der ikke hænger helt sammen i denne betændte sag. Måske hun lige i kampens hede har glemt det?
Det er muligt, at vi bare ikke fatter noget i de her sager, men det er nu ikke lige noget af det, som gør en alt for stolt af at være århusianer. Penge, penge og flere penge….