Vi skal atter i dag lige minde om, at vores detbatter-side atter kører helt normalt og det forventer vi da forresten den bliver ved med.
Helt normalt fortsætter også den samlede journalistiske stab i DR deres politisk ikke ganske uproblematiske fremfærd. Som ellers selveste rektoren for Danmarks Journalisthøjskole tidligere er citeret for i disse spalter, så garanterer denne glimrende uddannelse både mod alle fejltagelser og partiskhed. Sandheden og kun sandheden er målet.
Nu kan vi naturligvis ikke afvise, at bagmændene bag et par indslag i aftenens TV-Avis måske ikke kommer fra DJH, men muligvis fra den tilsvarende uddannelse på Sydjydsk Universitetscenter, for helt gode var de nu ikke. Nu er det såkaldte “væsentlighedskriterium”, altså om det overhovedet er en alment vedkommende nyhed, jo for længst inderhalet af den mere presserende kendsgerning, om der er tilhørende billeder til nyheden. Et flystyrt med 1 blåt øje med flotte billeder er altid bedre stof end en jumbojet, som styrter med mand og mus i Ecuadors ufremkommelige jungle. Det er altså ikke nyt, at væsentlighedskriterierne er lidt elastiske og et flystyrt er vel forresten også et flystyrt.
Derimod er det åbenbart såkaldt “breaking news”, at Helle Thorning-Schmidts mand, som er engelsk diplomat i Rusland, er blevet chikaneret af russisk politi. Hele 10 minutter gik der med den hjerteskærende historie om denne ulykkelige mand, som vistnok endda havde været taget med på politistationen i en times tid. Det lykkedes endda ganske hårdt presset af den insisterende journalist i et interview for Thorning-Schmidt at se en smule bekymret ud, var der måske endda fugtige øjne eller blot lidt ekstra lys (nok nærmest det sidste). Et indlagt klip af den åbenbart åh så menneskelige Stephen Kinnock, som vaskede op, skulle vist generere lidt ekstra sympati, ellers var der vel ikke nogen mening med det. Lidt følelsesporno i denne svære krise er åbenbart osse god journalistisk praksis. Hvor parrets 2 børn blev af i denne fortvivlede situation var desværre ikke klart, men mon de ikke har det helt fint på deres elitekostskole i udlandet for den nye herskende klasse? Nå, det var åbenbart ikke væsentligt, mente DR, og det er det muligvis heller ikke og så alligevel..
Situationen er desværre eller heldigvis knapt så faretruende. Hverken i dette eller forrige århundrede har der så vidt vides nogensteder i verden været tale om fysiske overgreb på nogen diplomater overhovedet fra værtsstatens side, de 2 verdenskrige ikke undtaget. Det sidste mord på en akkrediteret diplomat skete vistnok i Paris i 1938, da en jøde skød og dræbte en tysk ambassadefunktionær, Ernst von Rath.
Vi er altså temmeligt langt uden for området for fysisk fare, ja diplomaternes overdødelighed i tjenesten er en del under risikoen ved at gå over et fodgængerfelt i en næsten ubeboet præriestat i USA. Det her er bare ikke nogen historie uanset hvor elastisk man fortolker begrebet væsentlighed.
I stedet er det et typisk DR-partsindlæg hvor især klippet med hr. Thorning-Schmidt-Kinnock som opvasker fortjener et gensyn. Med et håndelag som opvasker, som afslører med al ønskelig tydelighed. at det er en første gang for alting (og det er det her altså for ham, helt tydeligt endda den allerførste med et håndelag så sikkert som da han for første gang fumlede med naboens datter) er det da godt, at han ikke skal leve af det.
Ligesom TV 2 fornyligt viste journalistisk topklasse i sin beretning om vores lokale BZ-bevægelse står DR her for den absolutte modpol i det teoretisk mulige journalistiske spektrum: Ligegyldigt, uvæsentligt, partisk og plat. Det bedste er så, at det dårligt kan blive værre. Åh, jo, man kan vel også udvikle en myte om Kinnock som den perfekte familiefar under forårsrengøringen med forklæde og det hele og måske man endda til lejligheden kunne få børnene hjem for en eftermiddag i kækt matrostøj, mens de kikker beundrende på deres tapre fader, diplomaten.