I denne uge vil vi med udgangspunkt i en aktuel nyhed forsøge at behandle vigtigheden af en fornuftig prissætning. Det vil være vores teori, at en tilstrækkelig fornuftig pris er en forudsætning for eksistensen af hifi i det hele taget. I denne sammenhæng skal fornuftig pris forstås som en tilstrækkeligt høj pris.Nu skulle man jo ikke tro, at en for lav pris til slutbrugeren kunne indeholde nogen ulemper, men det kan det sagtens. Som en biting vil vi også forklare, hvorfor en del ældre ting er så meget bedre end nyere ting: De var nemlig prissat alt for lavt,.
Traditionelt har der i hifibranchen været en, skal vi udtrykke det lidt blidt, noget lemfældig prissætning. Mange producenter har i flere årtier arbejdet sig længere og længere i retning af ultimativ konkurs ved at prissætte produkterne ud fra en betragtning om, hvad man syntes, den burde koste.
Et godt eksempel er Quads elektrostathøjttalere, både de nye og de gamle, som enhver kontorassistent med et stykke A4 papir ville kunne se med den eksisterende produktionsteknologi for firmaets nødvendige dækningsbidrag og dermed overlevelse nødvendigvis skulle have kostet det dobbelte. Hver eneste af dem over 4 årtier kostede simpelthen penge at producere.
Det vidste Peter Walker antageligt godt, men han mente ikke, han kunne være bekendt (!) at forlange mere.
Mange andre firmaer fra engelske Armstrong til danske Scan-Dyna og Rank Arena aktivt arbejdet sig mod en uundgåelig konkurs ved aldrig korrekt at estimere de reelle produktionsomkostninger. Tannoy i 1960-erne er et andet eksempel.
Regnestykket med at bestemme dækningsbidraget er ellers ikke særskilt vanskeligt. Da BMC introducerede den første Morris Mini, som ligeledes vilkårligt blev prissat til knap 500 pund, gennemførte britisk Ford en break-down analyse af den nye Mini til sidste bolt. Deres konklusion var, at det kostede godt 50 pund udover salgsprisen for BMC at producere denne model. Dette viste sig at være helt korrkt, og Englands største bilproducent tog hermed det første skridt i dødsspiralen, der som med Quad først nogen år senere endte med den rigtige konkurs.
Senere, da bogholderne overtog hifiverdenen, skete disse fejl i prissætningen selvfølgelig sjældnere. I dag er det efterhånden kun underleverandørerne til de såkaldte mærkevareproducenter, der opererer med teoretiske avancer i de lave encifrede antal procent. Således er produktionsprisen på en United, en Argon og en Philips DVD næppe forskellig, men det er udsalgsprisen til gengæld. Ikke overraskende er en United et forrygende godt køb til prisen, fordi der simpelthen overhovedet ingen avance er på den. Man kan så selv regne avancen efter på de andre produkter. Om så produktet er bedre, fordi det er billigt, er en anden sag. Det er dog ikke så billigt, at det er forsvundet endnu, som det ellers plejer at ske.
Enhver profitabel mærkevarevirksomhed i hifibranchen har en præcis kalkulation, der ganger den rå produktionspris med omkring en faktor 10 for at bestemme salgsprisen. Her plejer producenterne naturligvis med en vis ret at henvise til den høje moms, hvilket blot viser, at de kan regne noget bedre end deres kunder. Her tager man selvfølgelig ikke den enorme tit tusindårige udviklingsproces og know-how med, som så mange producenter hævder at have investeret. Alligevel er der dog en vis margin for en skal vi sige det forsigtigt, fornuftig avance.
Det vil sige, der er beklagelige undtagelser. Nu kan man naturligvis se denne sag fra to sider, men Kim Rasmussens nye Neeper-højttalerprojekt er desværre en tilbagevenden til de ikke for gode gamle dage, hvor en for lav prissætning kunne koste livet og ofte gjorde det.
Hvis man som Ford i England i 1960-erne med Morris Mini bryder den nye Neeper-højttaler ned i sine bestanddele, er der ikke nogensomhelst tvivl om, at den rå kostpris på de indkøbte produkter i denne højttaler er mindst på samme niveau som eksempelvis en B&W Nautilus 800.
Det er prisen bare ikke, og enhver bør overfalde Kim for at få sit sæt i en fart, for det er simpelthen i forhold til de investerede råvarer et helt unikt produkt prismæssigt. Det er ikke denne skribents hensigt at ønske nogetsomhelst dårligt for den lille nye Neeper, overhovedet ikke.
Tværtimod er det mere sagen at pege på et produkt, der selv i forhold til etablerede danske referencer står som en milepæl i entusiasme. At den godt nok kun bedømt efter et kort lyt givetvis spiller fremragende er vel ikke overraskende, da råvareprisen i højttalere er af helt afgørende betydning for ydeevnen. Som altid i denne branche vil mange sikkert hævde noget andet, bogholderne ikke mindst. Der er bare næppe margin i Neepers produkter til en egentlig forhandleravance, og det bliver interessant at se, hvordan det går. Herfra ønsker vi ham alt muligt held.
Prissætning i hifibranchen er hvis vi skal udtrykke det lidt mildt en noget turbulent størrelse. Der findes vel næppe mange, der har givet fuld pris for ret mange af de såkaldte high-end produkter, og dette rabatrytteri har medført den ret paradoksale situation, at branchen er reduceret i absurd grad til et par mikroskopiske firmaer i Syd-Vest og Nordjylland og et par enkeltmandsfirmaer derudover. Disse sælger så deres egne produkter direkte til slutbrugeren til ganske gode priser. Det er jo derfor kunderne kører helt til Vestjylland, mens der ikke længere eksisterer egentlige specialiserede high-end butikker i Århus og endda knap i København. De jydske “gode priser” er måske heller ikke helt uopnåelige.
Danmark er således for den ihærdige shopper langt billigere at købe hifi i end f.eks. Norge. Til gengæld er der så ikke noget lokalt udvalg og ingen følgende fascination for den nye generation, der så naturligvis blot går i Hifi Klubben. Der koster jo tingene det, de gør.
Selv Tape Connection, der jo heller ikke i tidligere tider var nogen lysende stjerne for reel markedsføring, presses nu af internettet. Det gør alle naturligvis til en vis grad, men ingen mere end TC, der jo stadig har ryet for de laveste priser at slås med. Det kan de jo i sagens natur ikke længere have og deres forsøg på at stå for den bedste rådgivning og service ihvertfald i reklamerne er jo noget vanskelig at forene med den praktiske virkelighed. Den var indrettet til de lave priser med dertil hørende betjening, der matchede fint dengang. Om den gør det i dag, er muligvis mere tvivlsomt.
Til gengæld er Otto en fremragende ambassadør for firmaet, og det kan glatte mange reelle problemer ud, omend ikke løse dem. Man er dog naiv, hvis man tror, at han er mere ærlig end denne skribent ville være under samme omstændigheder. En faghandler er altid på arbejde fuldstændig som en politiker i en TV-quiz.. Altid. Vi har vel også tilgode at se en faghandler præsentere sit eget anlæg af komponenter indkøbt hos en anden forhandler…
Man kan vel stadig huske tilbudspriserne på Denon i Tape Connection? Det var vistnok ikke fordi de var skrækkeligt interesserede i at sælge det, men de havde da vistnok noget andet, der var meget bedre. På den anden side, når man selv sår vinden med hensyn til prissætning, kommer man også ofte selv til at høste stormen.
Afsluttende må vi sige, at en fornuftig prissætning er af afgørende betydning for eksistensen af såvel producenter som forhandlere. Hvis avancen ikke er tilstrækkeligt høj, forsvinder varerne simpelthen.
I første omgang kan produkterne finde et midlertidigt fristed i en dagligstue hos en såkaldt “forhandler” et sted . Vi er selv med i denne kategori.
Den eneste redning er et stramt og følgeligt muligvis ulovligt system af stram priskontrol fra producenter og importører, som det opleves hos B&O og Linn. Det er muligt, at du som dansker jagter det gode tilbud. Vær blot opmærksom på, at kunder med en loyalitet på det niveau, vi ser i mange tråde på nettet, ikke fortjener noget reelt udvalg. De arbejder seriøst på at undergrave de allersidste mohikanere indenfor vores branche.
Det reelle udvalg er der snart heller ikke mere, selv om et par af enkeltmandsfirmaerne gungrer afsted og alt mulig held og lykke til dem. De arbejder da for sagen. At der ikke er flere tyder vel på. at der ikke er noget større forretningsgrundlag.
Ingen producent kan basere sin produktion på denne detailhandelssituation, så mon ikke en del af producenterne går den vej BMC tog med deres fejlprissatte Mini, ialtfald på det danske marked. Alternativet er, at hver producent får sit eget direkte fabriksoutlet, som vi ser under opbygning hos flere. Dette er ikke , fordi de har lyst, kun fordi de ikke har noget reelt valg i det hajfyldte og forræderiske hifimarked. Om det så bremser tilbagegangen for branchen generelt er vel tvivlsomt, men for den enkelte kan det da give lidt business
Så er det jo spændende at se, hvor mange B&O-agtige palæer, der er plads til i gadebilledet kun med System Audio, Thule m.m.m. Denne skribents personlige gæt vil være ingen overhovedet.
Det vil sige, at branchens fremtid stadigvæk hænger på de få gode detailhandlere. Hvis man ikke hurtigt sikrer disse bare minimal indtjening ved stram styring fra importører/producenter som i Hifi Klubben forsvinder de allersidste snart.
Hvis varen har en for lav pris, forsvinder den simpelthen, og der er ingen undtagelser fra denne jernhårde økonomiske lov.
Hvis der var nogen, der skulle have ondt af Pouls Audiobutik her, så bare rolig. Vi er heldigvis kun i hifibranchen for sjov. I den kommende tid vil vi iøvrigt bevæge os over i vores egentlige forretningsområde, den professionelle lyd.
PS
Nu eksisterer der jo lokale politivedtægter bl.a. angående hold af fritgående høns i bymæssig bebyggelse, men at der tilsvarende ogå skulle eksistere lokale naturlove er nyt for denne skribent. Tilsyneladende er dette tilfældet et sted i Jylland, hvor en netskribent filosoferer over et problem, der har beskæftiget de skarpeste hjerner i den senere tid.
Det drejer sig om, hvordan man kan øge styrken på en ferritmagnet ved at stakke en ekstra magnet ovenpå. Det afgørende nye her er, at denne videnskabsmand mener at have konstateret, at man skal vende magneten om, således at de to ferritringe frastøder hinanden.
Da dette er et velkendt princip ved vibrationsdæmpning mellem elementer, der ikke må røre ved hinanden, men svæver på en magnetisk “pude”, er der ikke noget nyt her.
Det afgørende kvantespring i erkendelsen af magneters natur er, at hvis man bare fører de to modsatrettede magneter tæt nok sammen, så siger det lige pludselig “klonk” og så sidder magneterne åbenbart perfekt sammen.
Denne skribent med en del års erfaring med løssalg af højttalerenheder og endda ekstra ferritringe mener aldrig at have oplevet dette fænomen, ialtfald ikke i ædru tilstand. Nu kan man naturligvis ikke afvise eksistensen af et fænomen, bare fordi man ikke lige har set det selv.
Nu kan det ikke anbefales at eksperimentere alt for meget med skarpe skiver af ferritmagneter. Hvis man prøver at binde 2 modsat rettede ferritmagneter sammen , slipper man i bedste fald med en stor tømmerlus, når magneten vrider sig på plads i ja,surprise-surprise i en helt traditionel sammenklapning af en nordpol og en sydpol.
Som sagt er disse eksperimenter her på Århus-egnen ikke nødvendigvis af nogen universel gyldighed. Under transport af ferrimagneten til den magnetiske sydpol med overlys-hastighed kunne man forestille sig noget andet, men som antydet ovenfor næppe selv i jyske udkantsområder.
Nu er der jo som vi ved af smertelig erfaring et område i Jylland, hvor samtlige naturlove er suspenderet, ialtfald når det drejer sig om hifi. Her taler vi naturligvis om Horsens-egnen, faktisk min gamle hjemby.
Her huserer Mr. Antisilver et hemmeligt sted med et hemmeligt anlæg og sine tophemmelige venner. Hvor hen han kommer, ophører alle naturlove uden yderligere modstand. Mod den lokale udgave af Hexia de Trick kæmper alle forgæves eller har ihvertfald gjort det hidtil. Måske påvirker et særligt tyndt lokalt ozonlag bakelitten i netstik og den kosmiske stråling medfører nye mirakuløse dielektriske egenskaber.
Således kan vi kan vi jo ikke udelukke eksistensen i dette jyske lokalområde af små kosmiske “ormehuller”, der har andre naturlove. Det er nok her omkring, ferritmagneterne har opført sig så usædvanligt.
Selv har jeg som sagt kun fået fingrene alvorligt i klemme ved at forsøge at eftergøre den skitserede stakningsmetode. Ethvert simpelt forsøg med et stykke bagepapir, 2 magneter og lidt jernfillspåner ville nok have afsløret, at vi her er ude i en blindgyde med at forsøge at sammensmelte modsat rettede magneter, men fysik har åbenbart været et valgfrit fag alt for længe.