onsdag den 2. februar 2022

Så er det imorgen, NEJ I DAG,

.at vi modtager vores allersidste længe ventede sæt højttalere med naturligt følgende behørig billeddokumentation, stay tuned! Det bliver et stort skridt i denne skribents indrømmet  helt særlige og egenartede udviklingshistorie.

Senere i dag vil afsløre identiteten af vores små nye, og der venter artige overraskelser. For hvordan kan ellers rigeligt velvoksne mænd dog på nogen måde finde velbehag i den slags-det er lige før der er gået det ellers lidt sørgelige "Vintagehifi-forum" i det. Næsten.

Ellers kan man glæde sig over, at alt derude i samfundet nu efter statsmagten ihvertfald for en stund har slækket lidt på sin daglige vanvittige frygt-propaganda er blevet relativt normalt. Dog skutter folk sig dog stadigvæk lidt rigeligt derude, måske permanent efter dette altomfattende samfundseksperiment med at plante invaliderende PTSD i i en hel population. Ihvertfald er der ikke megen gang i billetsalg til musik og kultur derude, siger nære kilder, og mon ikke osse man ret trygt kan regne med, at vi endnu ikke har set nogen af senfølgerne for et par ungdomsårgange, der helt har mistet deres livs måske vitale og  formative 2 ungdoms/pubertetsår?

Nej, verden er langtfra normal, og det har den muligvis aldrig været. Alligevel er det dog bemærkelsesværdigt, hvad i Himlens navn der stadigvæk driver folk til at lade sig teste i hundretusindvis -DAGLIGT. Til absolut nul anden nytte end at sværge troskab til en vilkårlig totalitarisme. Men måske de håber på at få et ellers uopnåeligt job som "Gauleiter" i en kommende verdensorden, hvem ved? Noget må der være, når noget så meningsløst foregår. Det svarer vel nogenlunde til, at gamle DDR-borgere længes after det gode gammeldags ubrugeligt-glatte toilet-papir-iøvrigt osse kendt af alle skolebørn på min egen fremskredne alder. Sikke noget lort, ikke mindst det, som man uvægerligt fik på fingrene af det ANDET glatte lort!

Nå, men som der osse findes en nostalgi-bevægelse i det gamle Østtyskland efter fortidens mere regelrette og statsstyrede samfund, så findes der såmænd osse sjove relikter her i Danmark. Eller sjove og sjove, det kommer ganske bestemt an på synsvinklen, for de her mennesker er ikke spor sjove, ikke mindst ikke i virkeligheden. Tag for eksempel en gammel forretningsforbindelse, der allerede INDEN suspensionen af restriktionerne fornyligt på sin Facebook-profil spurgte: "Hvad gør alle tosserne på tirsdag, når der ikke længere er restriktioner?"

Nu kunne dette spørgsmål jo være et sublimt dobbeltbundet udsagn, men tro mig, DET er det ikke! Manden bag spørgsmålet  har været og er en af de argeste eksponenter for tvang og generel udskamning af alle, der ikke fuldt og helt makkede ret for vilkårlighederne fra statsmagten. Og det må da have været svært, for det kan vel ikke være rigtigt BÅDE at indføre drakoniske forsamlingsforbud og foranstaltninger i en periode, hvor ingen døde og efterfølgende kaste håndklædet i ringen når det ellers omhyggeligt kolporterede daglige skrækinducerende dødstal "med corona" blev så højt (nemlig godt og vel ti-doblet lige inden åbningen) at det helt og totalt forsvandt fra aviserne. 

At dødstallet og indlæggelserne så er og hele tiden har været syge abstraktioner er en anden sag. For hvis man efter at være testet positiv (hvilket jo ikke akkurat er det samme som at VÆRE DET med den sindssyge brug af PCR som testmetode (skaberen af testens egen vurdering)) indenfor 30 dage inden man død, så er man statistisk en del af corona-dødsfaldene. Nå, men tilbage til fyren, der allerede inden afskaffelsen af restriktionerne tog afstand fra os andre tosser, der jo rent faktisk glædede os til en tiltrængt pause i idiotien. 

Og ligefrem at benævne normaliteten som tosset og tilhængerne som "tosser" tyder vel mest på et sind fyldt godt og vel op med uendelig indestængt vrede og almindeligt åndeligt armod. Og som flere af kommentarerne til opslaget, inklusive den antageligt mest begavede og finurlige fra denne skribent, så havde selv de fleste  mandens såkaldte venner det lidt svært. Og det er måske det bedste ved denne triste sag om en sørgelig eksistens. Vi håber ikke, der bliver en stilling som lokal "Gauleiter" ledig her i området, for så er det vist over and out fra denne plads. De små mænd er magtens bedste og mest hengivne tjenere..

Tilbage til dagens blade budskab. I disse dage er det ret præcist 50 år siden, at denne skribent fik sit allerførste stereoanlæg, nemlig det, som er afbildet herunder. For for at fejre mig selv (jo altid en værdig sag), så har jeg med gode venners bistand genanskaffet den magtfulde Beomaster 1200- regnestoksreceiver med det obligate sæt Beovox 901-højttalere. Det er lige kommet og derfor ikke tilspillet, så derfor er en egentlig dom ikke afgivet endnu.

Ikke udover, at det altså er mærkeligt at se, hvor langt ud i Hampen (midtjydsk by, red.), et så ydmygt anlæg har kunnet føre en sædvanligvis ellers i selvopfattelsen fornuftig mand som denne skribent.

Det var med W. C. Fields´ord "The Fatal Glass of Beer"






3 kommentarer:

Blogger Thomas sagde ...

Spændende :-)

9. februar 2022 kl. 12.56  
Blogger Thomas sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

10. februar 2022 kl. 17.16  
Blogger Michael Sørensen sagde ...

Sjovt sammentræf det der med Østtyskland. Jeg tænker på den massive overvågning og logning som der foregår, her i Nordens dårligste demokrati. Det får jo det tidligere DDR til at ligne et neo-liberalt paradis.
Staten og hi-fi.
DDR og W. C. Fields, ja det er sådan det er.

11. februar 2022 kl. 09.09  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start