onsdag den 27. oktober 2021

Jeff Rowland Design Group

 Ind imellem springer de allermindste ligegyldigheder i øjnene på denne skribent. Og om det så et aldersbetinget fænomen eller et tiltrængt midlertidigt skjulested fra andre af menneskehedens anderledes påtrængende problemer er sværere at vide. Derfor vil vi forsøge at behandle begge emner i dag i den velkendte kursoriske stil.

Lad os starte med den mindste bagatel, da det i det mindste indeholder et ikke helt ubetydeligt komisk element omkring et fejlslagent projekt, som på barndommens jydsk vel bedst kan betegnes som ret ambitiøst projekt om  "et forsøg på at sælge lort som lagkage" Eller, måske lidt mere paradisfugleagtigt: At forsøge at sælge varen med alle forhåndenværende forlorne pyntegenstande. Og når man som den forstærker af mærket i overskriften taler om en dengang for adskillige år siden en vist indtil da uhørt opskrivning af salgsprisen i forhold til de anvendte svinebillige integrerede ICE-moduler, så skulle der åbenlyst lidt andre lokkemidler til for at få folk derude til at slippe knapt 100 af de store sedler. Og det altså for produkter, hvor indmaden næppe kostede meget mere OEM  end en brøkdel af  en enkelt af lapperne.

Det første, man som en selvfølgelighed gjorde, var som de fleste andre at lave en flot forplade. Og selv blandt andre lignende var Rowlands laser-skårne rædsel  (en helt personlig vurdering!)unik og må have kostet langt mere end alle andre chassisdele plus indmad. Sådan noget er iøvrigt helt normalt, blot mere påfaldende her, hvor Rowland så indlysende havde økonomiseret med indmaden OG det elektroniske design. Der jo med ICE mest drejer sig om kosmetik snarere end ydelse.

Den såre økonomiske omgang med råvarerne i forhold til slutprisen gav så til gengæld andre muligheder for markedsføring. Og derfor indhyrede man her i Danmark højtlønnede specialister indenfor den såkaldte "oplevelses-økonomi" for at forøge den kommende kundes oplevelse af "lækkerhed" Selv ville jeg nok have startet med at svejse toppladen fast, så ingen kunder uforvarende kunne kikke ned i kassen og blive chokerede over det pauvre indhold, men om det blev foreslået vides ikke. Men mon ikke det har været noget med matchende hvide handsker og andre ligegyldige udvendigheder, for hvordan kan nogen dog gøre det færdige ICE-modul .til Guds eget valg af hifi?

Der er så heller ikke meget, der tyder på, at der kom meget andet end mange floromvundne konsulent-ord og et gevaldigt honorar ud af øvelsen. Andre mere erfarne i branchen ville måske spagfærdigt have foreslået at have en plan for salgskanaler først, men den slags er jo svære for en konsulent at få penge for at slå op i telefonbogen. Meget tyder på, at alt endte i ingenting eller måske snarere: SLET ingenting. Og når man på Rowlands hjemmeside endnu som distributør lister "lækkerheds-kontrahentens" forlængst kuldsejlede firma, så vidner det vel ikke om nogen videre interesse. Ikke mindst IKKE fra kunderne da..

Denne uhyre ligegyldige historie rinder i hu, fordi der netop nu  kan findes en annonce på måske selveste den eneste Rowland, der blev forsøgt "oplevelses-forædlet" Om prisen er rimelig må den enkelte afgøre, selv synes jeg der er rigeligt mange nuller, men den her er nu osse blot en enkelt af utallige andre hifi-ting, som jeg ikke gad eje, selv om den var helt gratis-hvis jeg altså ikke måtte sælge sagerne. Og det er iøvrigt den tidligere distributør, (iøvrigt en ganske flink og normalt ellers kompetent mand) der sælger ud, derfor denne lille ligegyldige cirkel om tom snak om overhovedet ingenting. Den slags, som den nye hifi-økonomi er så overopfyldt af. Men tænk blot, at denne skribent undertiden keder sig nok til at sidde og glo på brugtannoncer...

Til sidst i dag vil vi linke til en del af en længere udredning, som man skulle tro var løgn. Det er den nu ikke, intet fake news her, men da godt nok en påmindelse om, at der har været en velkoreograferet drejebog til corona-hysteriet. Spring eventuelt ca 45 minutter ind i Tim Gielens video, og hvis noget forekommer bekendt, så er det vel, fordi det er det...

https://www.stopworldcontrol.com/monopoly?fbclid=IwAR3HX0gm0gW-L961ftkbHKLnHsiSk1h-ZNd6PqZVbUZkjS1gR97mcl15ATE


.  

1 kommentarer:

Blogger Thomas sagde ...

Til den video du linker til, kan man så lige kigge på den her bagefter
Den video synes jeg efterhånden giver mere og mere mening

https://dkdox.tv/videos/DK20100

27. oktober 2021 kl. 12.30  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start