onsdag den 29. september 2021

Kaldet fra de åbne vidder

Sig så nærmer atter en en længe ventet dag. Nemlig den første dag, hvor det IKKE længere er gratis for alle at sejle med færgen den gode times tid  med med færgen til min barndoms-ø.Og dermed må man vel påregne, at ikke helt så mange tankeløse fjolser tager til øen uden at have andre forventninger end at spare billetprisen.. Altså til nogen, som næppe mange ved deres fulde fem ellers ville have valgt, hvis de selv skulle betale.

Nå, men nu er det så kun de pengestærke turister som denne skribent, der har råd. Erfaringsmæssigt styrtdykker besøgstallet efter den gratis perioden. Og det fortæller selv det sparsomst tænkeligt mentalt udstyrede  menneske med med stor undren over medmenneskene og deres blinde lemminge-adfærd. For selv nu koster en returbillet altså kun 50.-, iøvrigt identisk numerisk med prisen i de senere 1970-ere. Og lige det kombineret med ændringen i pris- OG løn-indeks siden ville jo købekraftsmæssigt svare til mindst 500 nutidskroner. Reelt er billetten altså STADIGVÆK gratis på grund af et stort tocifret årligt færgestøtte-millionbeløb fra stat og kommune. Til fordel for ak ja, 150 krævende sjæle med evindelig og pinlig adfærd som permanente fugleunger, der baserer deres liv på TILSKUD, STØTTE og FLERE tilskud. Selve livets mening forekommer det for alle de priviligerede tudsegamle tilflyttere derovre.

Til alt uheld for øen har disse selvbestaltede ø-konger fra fastlandet formået ved evindelig pression og Facebook-propaganda formået at vinde den vel ret beset noget tvivlsomme titel som "Årets Ø" Titlen er udelukkende baseret på det sommerlige topmål af tivolisering med massevis af ja, GRATIS sportsaktiviteter på stedet. Og det er ganske voldsomme tal, vi taler om. 

For alle ved vel, at Venezia er ved at blive totalt og logistisk næsten katastrofalt nedlagt af alle årets turister og det i en grad, at man fremover vel begrænse voldsomt for tilstrømningen. Og vildt er det i Venezia med et ÅRLIGT antal besøgende på ca. 18 gange byens egen befolkning. Endelave er så slet ikke i samme kategori, det er nemlig helt vildt meget værre. Alene i HVER ENESTE sommermåned ankommer der simpelthen 100 GANGE så mange turister som øens selv mest optimisk optalte semi-permanente befolkning. Og det til en servicemmæssigt og infrastrukturel veritabel "udørk", hvor det store flertal aldrig nogensinde vil kunne købe hverken en is eller en sodavand på grund af trængsel. Sikket dog et tivoli. Og idioti i allerhøjeste potens.

Hvordan så selv den sygeste hønsehjerne så kan sætte lighedstegn mellem succes for øen og dette syge kaos er så helt uforståeligt. Og sikkert ikke mindst for de gevaldigt sultne turister, der må sejle tilbage med færgen uden at have kunnet finde hverken vådt eller tørt. Det er så heldigvis ovre nu, og jeg vil glæde mig til atter at gense de velkendte steder fra barndommen. Pudsigt nok en aktivitet, der bliver mere og mere tillokkende med tiden og den spæde præ-senilitet. Lidt glemsom har man vel altid været, men nu er det heldigvis blevet ganske legitimt.Misundelseværdig alder, hvor man ikke længere skoses for det, man har glemt, men roses for det, man trods alt kan huske..

  I mellemtiden skal vi så for dem, der måtte være allergiske for naturens frilufts-fristelser henvise vores eventuelle læsere af mere hysterisk katastrofe-observans til et uhyre ansvarligt og velplanlagt hifi-arrangement. Troede faktisk ikke, at der længere fandtes vaccine-gammeltroende derude, der ligefrem kræver ENTEN  test eller vaccinationsbevis OG samtidigt krav om afstand ved arrangementet. Det er sådan lige rigeligt dobbelkonfekt her inden juletiden. Selv ville jeg nok føle mig alt andet end egentligt velkommen, mens andre måske kan boltre sig som kåde kyllinger under disse essentielt inderligt ufestlige forhold. Men hifi er tydeligvis en alt for alvorlig sag til at lade glæden  få alt for frit løb. Selv om idiotien mest minder om den nylige restriktion om at tage mundbind på i kirken, når man skulle synge "salig er jorden" 

Men folk må jo gøre hvad de vil som her i hjemlige omgivelser, gik tanken dog blot den anden vej overfor vi andre vantro. Men mon ikke det forbliver et fromt uopfyldt ønske at få jydske deltagere til Svebølle med tog. For selv en uhyre amatøragtig trainspotter som denne skribent mener da at kunne se, at turen dertil går over Københavns hovedbanegård og så tilbage med regionaltoget mod Kalundborg. Ikke akkurat en hyppig foreteelse.En dagrejse fra lyset ind i mørket under fængselslignende forhold..

Held og lykke dog derude i den klinisk korrekte koreograferede kedsommelighed! Og husk endeligt,. INGEN begejstringsudbrud med følgende livsfarlig produktion af mikroskopiske dødbringende væskepartikler.. Hvorfor man så skulle bruge formuer på dyrt hifi lader vi lige ligge..

https://nerds.dk/node/64

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start