onsdag den 8. september 2021

De sidste dage

Til alle tider i menneskehedens historie har der været såkaldte "seere", der med indskrænkethedens og fanatismens overlegne selvsikkerhed har profeteret verdens  og mere specifikt menneskehedens umiddelbare undergang . Undergangsprofetierne har normalt ikke inkluderet kakerlakker eller skvalderkål eller padderokker, som selv den mest hjernelamme spåmand m/k jo normalt ved egne erfaringer har oplevet at være endda helt usædvanligt modstandsdygtige overfor menneskedens ellers ihærdigste efterstræbelser. Det var så også det eneste element af elementær fornuft, der kan findes i disse dommedagsagtige tider, hvor de sidste dages jesuitiske  hellige med vold og magt og ønsker om tvang forsøger at bekæmpe de sidste kættere. Dem, der mener, at corona ikke nødvendigvis er portalen til ultimativ udslettelse.

For tænk blot, hvordan i alverden kan en lille uvaccineret gruppe her i landet dog true det store gennemvaccinerede flertal. Der jo ellers beviseligt selv er i stand til så rigeligt at holde liv i coronavirusen, der i forhold til sin dødelighed er en bagatelagtig parentes i menneskets historie. For reelt ville det vel være en bedre hypotese, at virussen, der jo trives glimrende blandt vaccinerede, ville kunne udvikle sig mere faretruende på sigt der i lighed med de tilbageværende stafylokokker på landets sygehuse, der jo osse er omhyggeligt selekterede til at være dem, som stort set INTET længere kan bekæmpe.Sådan er naturen så padderok-agtig-padderokken er som visse bekendt den måske ældste nuværende planteslægt på jorden. Det er en sej sag.

Nu må de undergangs-troende derude så nyde den sidste dag i Danmark, hvor corona endnu er at betragte som nutidig pendent til byldepest og fremover klassificeres som mere i familie med en forårsforkølelse. Der jo iøvrigt heller ikke er at spøge med, for som bekendt stiger dødeligheden jo traditionelt voldsomt om foråret. Om det så er desillusion om udsigten til endnu en kontakt- og kærligheds-løs sommer, der slår flok ihjel om foråret , vides ikke. Forkølelse (eller corona) er det næppe), men dør. det gør man.

Vi må så håbe, at "dommedags-apostlene" derude nyder den sidste livsfarlige dag her inden de-klassifikationen af corona. Og måske i samme omgang funderer en smule over, hvad der lige er sket. for til en start mindes jeg ikke nogen journalister eller myndigheder har bemærket det ellers mærkværdige faktum, at det officielle corona-dødstal i Danmark helt præcist kan deles midt over. For ret præcist HALVDELEN af dødsfaldene skete INDEN den første dansker fik det første stik i en helt tilfældigt tilsvarende periode som den siden.

Hvad kan man udlede af det? Det er ikke helt nemt, men helt svært er det nu nok heller ikke.  For mon ikke det er sandsynligt, at de særligt sårbare og svage døde i perioden i de 9 måneder INDEN den første vaccination, mens de knapt så svage fik en juleaften mere med? OG en vaccination med i købet uden at altså dødstallet i den sidste periode på blev påvirket-ikke blot det allermindste. Jo, faktisk lidt, for det STEG, da vi jo ikke helt har nået oktober endnu. Hvis man af dette talmateriale mener at kunne uddrage, at vaccinen har reddet Danmark, tjah, så er næste trin nok fundamentalistisk  ase-tro.

Nå, men der er heldigvis altid håb om en værre fremtid for undergangsapostlene. For endnu en gang har medierne til alt held fundet en virus i Indien med en dødelighed på mellem 40 og 60% At den ligesom den fornyligt medie-bårne undergangsscenario med den ligeles dødbringende svampesygdom ligeledes i Indien (Red.: Squ da godt vi har Indien!) er velkendt og lokal og intet har med corona at gøre er ligegyldigt. Det er som om, at man mener, at de danske undergangsapostle, der må se deres håb om corona som lutring af synderne (=de forkerte)  blive sat på en slags medie-metadon. For når Helvede og Ragnarok og Dommens Dag  og Harmagedon  alligevel ikke viste sig denne gang, så må det da for pokker findes lige om hjørnet.Og der er Indien heldigvis leveringsdygtig i lidt døds-porno. Ja, man har ligefrem helt fornyligt journalistisk svælget i skrækkelige historier om en ellers traditionel og uhyre velkendt lokal virus hos spædbørn, RS-virus.

Hvad det så har med corona at gøre er let at sige-INTETSOMHELST. Det er blot pause-underholdning for pausefisk mens vi venter på noget andet og for mange forhåbentligt værre. Og kan iagttage det danske samfund i frit fald med hensyn til medmenneskelige hensyn og simpel tolerance og kohæsion og tilsvarende kolossal stigning i klager over alt muligt, som tidligere var bagateller. Vi taler om en rutinemæssig klage til 112 over at naboen ikke har lukket sine vinduer, så man lige akkurat kan høre hans musik. Altså ude i haven på en stige i skellet. Givetvis den værste bivirkning af corona-isolationen. og noget, der vil tage mange år at rulle tilbage til normalt menneskeligt samvær.om overhovedet muligt.

Nå, selv vil jeg tillade mig at glæde mig over, at jeg fra i morgen som tidligere smittet OG uvaccineret ikke længere er at betragte som en folkefjende og en paria. For det kan man vel kun vedblive at være  i visse indesneede hifi-kredse når nu corona endeligt klassificeres som det, det er. En slem influenza.

Og mon ikke også vi i lighed med vaccinationerne mod livmoderhalskræft hos unge piger, der jo en tid gav decideret invaliderende bivirkninger over en bred kam, kan regne med, at osse de rapporterede langtidsvirkninger af corona som hos de unge piger vist osse mest var en gevaldig gang "træthed i livet" med voldsomme psykosomatiske symptomer? Hos pigerne forsvandt alle følgerne på magisk vis da det blev klart og tydeligt publiceret, at grundige forsøg afgjorde, at der i virkeligheden ingen bivirkninger var. 

Det har i det hele taget været en sær tid. Ingen forskere har turdet andet end gætte på, hvor mange danskere, der har haft corona. Og det er selvfølgeligt ikke så mærkeligt, når man med den anvendte PCR test jo overhovedet ikke pålideligt kan se, om folk HAR eller HAR HAFT corona. Jeg har selv været i dette test-cirkus i svøbens start, hvor Kåre Mølbak jo efter en undersøgelse af bloddonorer helt tilbage i april 2020 mente, at allerede dengang op mod 20 % af alle danskere havde haft corona. Tallet blev aldrig gentaget. Ikke nødvendigvis, fordi det ikke var korrekt, men nok nærmere fordi man  måske blev eller var klar over, at man ikke anede, hvad det var man målte. Og altså en situation, der varer indtil videre siden ingen forskere heller ikke i dag   tør gisne om, hvor mange, der REELT har haft corona. Jo ellers umiddelbart tilsyneladende en overkommelig opgave i tidens test-raseri. Men "no, Sir!" 

Corona er snarlig nyere historie, selv om denne episode i danskernes liv om sanseløs skræk og umiddelbar undergang for ikke noget videre vel ikke var vores "stolteste stund" Men for de "troende"-nyd denne sidste livsfarlige dag! Næste stop er Valhal.

Som I Hitchcocks "The Birds" fløj de sorte fugle bare væk, ingen anede hvorfor eller hvorhen. Eller hvor de kom fra  Det var som om, de aldrig havde været der.








2 kommentarer:

Blogger Thomas sagde ...

Poul, folk er bange, folk er skræmte, der er frustrationerne der får frit løb !

8. september 2021 kl. 12.53  
Blogger Thomas sagde ...

Ja den PCR test er virkelig noget der vil frem.
Den har endda givet positiv resultat af corona smitte........ på en uberørt mango frugt !
Og så skal man da selvfølgelig have en "vaccine" som ingen ved hvad gør ved mennesker, men man ved at "vaccinerede" dyr døde på stribe af efterfølgende smitte.
Jeg forstår at folk er bange, skræmte, sure og gale, men de skal bare være det mht de rigtige.

9. september 2021 kl. 15.58  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start