onsdag den 30. juni 2021

Almindelig ubehjælpsomhed

 Så er det ved at være tid til i betydeligt omfang at nedskalere aktiviteterne i vores lille virksomhed et par uger efter et hårdt år. Hårdheden har nu kun bestået i en eskalerende grad af aktivitet, så det er til at leve med. Men nu osse dejligt at have lidt kvalitetstidtid med madammen og masser af Vitavox-truthorn. I et eller andet forhold, som jeg naturligvis ikke er fuldstændigt herre over.

Ellers skal jeg huske at glæde mig over, at folk ikke længere forekommer at blive helt så paniske grænsende til det ligefrem helbredsskadelige ved at læse den tilsyneladende uendelige føljeton om corona-verdenen. Der har ellers været og da givetvis stadigvæk et helt medie-industrielt kompleks i færd med at orkestrere et katastrofescenario med nye truende mutationer. 

Jamen hallo, når selv denne skribent forrige marts kunne udbrede sig så selvsikkert om den allerede dengang for alle tænkende mennesker indlysende sandhed, at corona var et permanent livsvilkår uanset hvad, så kan det jo ikke have været svært. Eller..? Det er nu ikke nødvendigvis fordi medierne ligefrem gør noget for at forcere nogen normalitet i samfundet. Og det kan blive så grinagtigt, at man næsten ikke kan få luft, hvis vi må citere grosserer Brodtgaard fra Monrad og Rislund igen.

I sidste uge var der for eksempel en længere  hyppigt citeret AFP/Ritzau-historie om den åbenbart håbløse corona-situation i Bangladesh. Sommetider må man åbenbart lidt rigeligt langt  fra både Europa og virkeligheden væk for at finde noget virkeligt truende og farligt. I sidste måned var det jo Indien, hvor en kombination af en endemisk geografisk uhyre begrænset livsfarlig svampelidelse med skrækkelige symptomer blev brugt til at give corona-skrækken lidt ekstra nødvendig kolorit. Nødvendig brugt her, fordi her i landet sker der jo ikke rigtigt noget.

Og det allernemmeste pressestof er jo uden sammenligning bevidstløst at printe allerede ganske bevidstløse nyhedstelegrammer. Tag for eksempel historien fra Bangladesh, der selv efter teoretisk af have været igennem 3 journalistiske redaktioner alligevel forbløffede ja, åbenbart ikke mange udover denne skribent. Historien var ellers både lang og detaljeret om flugten fra hovedstaden i Bangladesh, Dhaka i forbindelse med corona. IKKE en flugt FRA corona, den slags kan man ligesom ikke i et landbrugsland med en befolkningstæthed på over 1000 mennesker pr. km2. Det vil dige, at man bor TÆT TÆT TÆT og i praksis langt tættere end i nogen storby.

Nej, flugten fra Dhaka skyldtes udelukkende truslen for mange arbejdere fra landet om at blive lukket inde i Dhaka ved en nedlukning uden udkomme. Så langt så professionelt-journalistisk loyalt udover at man måske i samme omgang vel kunne garantere, at denne exodus fra et smitteområde til samtlige dele at det lillebitte land (kun 3 gange større end Danmark) i sig selv ville negere enhver effekt at nogen nedlukning. Med mindre altså det hele var et forsøg på indefor en måned at opnå praktisk flokimmunitet.

Nå, dette ellers enestående indlysende problev forblev uomtalt,, men historien fortalte lettere kriblende  frydefuldt om dagens dødstal med corona i Bangladesh på 112, der var det højeste dødsantal hidtil derude.O skræk o ve o klage, som Anders And og Sonja Rindom så hyppigt udbrød. For hvis de 112 døde skulle have været skræmmende og fremmende for vaccinationskampagner af endnu ufødte børn her i landet , så må man jo som selv rudimentært uddannet matematiker tage sig til hovedet.

For med den fart, den åbenbart derude noget affældige "Mand med Leen"havde, så ville corona først gøre kål på hele Bangladesh`nuværende befolkning om et godt stykke tid. Faktisk et endda MEGET godt stykke tid, ret præcist godt 500 år. Og de 500 år medtager endda ikke den ellers antageligt sikre kendsgerning, at dødeligheden vil falde kraftigt efter at de svageste i populationen jo formodes at være dem, der ryger nu, så de 112 formodes at være et absolut maksimum.. Der er vel ca. den samme naturgivne nødvendighed ved forløbet derude, som atr fiskefileterne forsvinder først på et fad med blandet smørrebrød. Og at de trælse med steg altid levnes.

Derudover skal der osse pustes lidt ekstra her i ferien, fordi det meget snart er ved at være tid til at rode rundt med flere tons Krell-forstærkere og alskens andet  fra et dødsbo efter en kær ven. Det bliver på alle måder hårdt at rydde op i et langt vel-levet hifiliv..

Nu er denne ubetydelige virksomhed her jo ellers tæt på at være absolut markedsledende i en  enkelt disciplin uden at det dog i dagligdagen ellers ligefrem er opmuntrende. Vi taler om markedsføring, hvor vi mest brillierer ved at være selv blandt kreativt inkarnerede dværge indenfor disciplinen at være særskilt håbløse. Eller hedder det kæmper her? 

MEN: Heldigvis kan man i denne begyndende ferie-kedsomhed faktisk finde eksempler på nogen, der vel muligvis er ENDNU ringere. Tag for eksempel denne her perle af en sublimt-effektiv "indtrækker" og et monumentalt markedsførings-mesterstykke. Og altsammen med uhyre rettidig skelen til minimering af omkostningerne ved markedsføringstiltaget:.En tyver ex. moms er jo trods alt ikke alverden for de fleste selv mindre virksomheder

https://www.facebook.com/endelave.grill.cafe

Det er, som enkelte muligvis kan spotte, den ambitiøst-storladne minigolf-konkurrence for børn med opulente præmier . Hvad skal man næsten sige+ -"Jeg kan næsten ikke få luft" Vi er blevet inderhalede.

PS: Den skide grill har nu slettet sin konkurrence-den er jo trods alt osse afviklet, men jeg skal for enkelte sent tilkomne repetere:

1) Deltagerprisen var 25,- pr snude 2) Vinderen fik slik for 50,- 3) Nr. 2 og 3 fik slik for 25,- 

Rigtigt god sommer!



1 kommentarer:

Blogger Niels Riis sagde ...

Uha da PM, jeg skal da vist ikke til Dhaka i Bangladesh lige foreløbig. Som jeg kan regne det ud må de jo alle være stuvet ind i skyskrabere på 666 meters højde og alle stå og holde om hinanden for at være der. Ikke noget for mine 140 kg.

1. juli 2021 kl. 07.12  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start